• THE ROSA PARKS STORY nu på dvd og filmstriben.dk

  • GRAN TURISMO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • INGEN KENDER DAGEN nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • LADY BIRD nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • HVOR FLODKREBSENE SYNGER nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • NEXT GOAL WINS på dvd og blku-ray samt Disney+

  • OFFICIAL SECRETS DR2 | 19-04-24 | kl. 20.00

Filmbrug

27.07.2010

Hvor film og tro mødes

Af: Mikael Arendt Laursen og Johan Schmidt Larsen
Film&tro-aftner har til formål at se en tankevækkende film sammen og derefter drøfte de emner som filmen og deltagerne rejser.

Film&tro-aftnerne i Sct. Michaelis Kirke i Fredericia er i gang med sin tredje sæson. Vi vil her forsøge at beskrive konceptet og idégrundlaget, så andre forhåbentlig kan hente inspiration.

Ideen med aftnerne er, at vi efter en kort introduktion ser en inspirerende og tankevækkende film sammen. Efter filmen drøfter vi nogle af de emner, filmen rejser. Det kan fx være filmkunst, livs- og menneskesyn, etik, tro, politik, samfundsforhold osv.

Aftnerne henvender sig til alle filminteresserede, hvad enten man er vant til gå i kirke eller ikke. Vi er typisk 10-15 personer hver gang og har haft nogle dejlige filmoplevelser sammen.

Et åbent samtalemiljø
De efterfølgende samtaler har ofte været meget inspirerende, fordi stort set alle deltagere har haft noget at bidrage med. Medvirkende til det gode samtalemiljø er bl.a., at vi fra ledernes side lægger stor vægt på, at alle - uanset baggrund og holdninger - har noget vigtigt at byde ind med i tolkningen af den enkelte film. Alle har vi set noget vigtigt, men én person har måske observeret en detalje eller nogle aspekter, som de øvrige ikke har lagt mærke. Set i det lys findes der ingen synspunkter, som er mere rigtige eller værdifulde end andre. Denne grundlæggende præmis, giver den enkelte deltager mod og lyst til at bidrage med sine personlige synspunkter og observationer. Samtidig medvirker hele gruppen til, at filmens univers og vore forskellige livssyn og observationer mødes på en både inspirerende og unik måde. Derfor er den efterfølgende samtale mindst lige så vigtig som selve filmoplevelsen.

Formål og målgruppe
Formålet med aftnerne er bl.a., at mennesker med et mere eller mindre perifert kendskab til kirke og kristendom kan mødes med kirkevante i et uformelt og fordomsfrit miljø. Vi ønsker, at filmens forskellige temaer kan danne udgangspunkt for en drøftelse af væsentlige livsspørgsmål. Og væsentlig for dynamiske og udfordrende samtaler er faktisk, at gruppen består af mennesker med forskellig baggrund og holdninger.

Valg af film
Vi kan ikke sige noget endegyldigt om valg af film, da det meget afhænger af lokale forhold og gruppens sammensætning i øvrigt. Vores erfaring er dog, at man hverken skal vælge for smalle film eller film med en lidt for gennemskuelig handling. Desuden må filmene ikke være meget længere end 2 timer, da der ellers ikke bliver plads til en givende samtale.

Der må meget gerne være noget at tolke og reflektere over. Samtidig lægger vi vægt på at vælge meget forskellige film fordelt på flere genrer. Mindst lige så væsentlig er det, at filmen enten indeholder eller lægger op til en frugtbar dialog om fx tro, livs- og menneskesyn, etik og filmkunst.

Nedenstående film har vi vist, men det behøver ikke at sige noget om hvilke film, der passer hos jer. Her er der i øvrigt meget inspiration at hente hos diverse filmlister under Top 10-lister og film med 6 stjerner.

* Bruce, den almægtige

* Den grønne mil

* Luther

* Les Miserables/De elendige (1998), Les Misérables (2012)

* Meet Joe Black

* Djævelens advokat

* Som i himlen

* Dead Man Walking

* Lars and the Real Girl

* The Day the Earth Stood Still

* De usynlige

* Gran Torino

* Oscar and the Lady in Pink

* Courageous

* The Tree of Life

* Niceville

* Avismanden

* Alf (julefilm)

* En verden udenfor

Ledernes rolle
Ikke alle i gruppen kender hinanden. Nogen er der for første gang og er måske ikke vant til at færdes i et kirkeligt miljø. Derfor er ledernes primære opgave at medvirke til et uformelt og trygt miljø, hvor alle føler sig inkluderet.

Det er ikke ledernes rolle at fungere som "kloge Åge", der leverer de rigtige svar. Opgaven består derimod i at fungere som facilitatorer, der skaber en god og meningsfuld samtale, hvor flest mulige deltager. Det indebærer, at lederne rejser flere spørgsmål, end de svarer på, og at de søger at inddrage alle i samtalen.

Ledernes funktion er at styre samtalen uden at blive for dominerende. Ledernes indflydelse ligger desuden i valget af film og gennem en spørgende ledelsesform, der sikrer, at de spørgsmål, filmen rejser, også bliver fulgt op og bearbejdet i en konstruktiv og åben samtale.

Vi har kaldt vores aftner for Film&tro-aftner. Dermed har vi også indikeret, hvad der er vores formål og hvilken bane, vi spiller på. Når en aften lykkes bedst, får vi skabt en relevant dialog mellem filmens univers og det kristne livs– og menneskesyn. Aftnerne bliver et uformelt mødested, hvor Bibelen og det kristne livs- og menneskesyn på en respektfuld måde får lov til at give respons på nogle af de grundlæggende spørgsmål i tilværelsen, som filmen og deltagerne rejser.

Vi er to ledere i vores gruppe, og vi har typisk valgt, at den ene har en meget kort introduktion af film og instruktør, mens den anden leder samtalen.

Synergieffekt
Vi tror, at det er afgørende, at der skabes sammenhæng med menighedens øvrige aktiviteter. Vores menighed indbyder hvert år til et kristendomskursus for begyndere. Målgruppen for dette kursus og for Film&tro-aftnerne er delvis den samme. Derfor har vi også valgt, at de to tilbud ligger i forlængelse af hinanden. Filmaftnerne kører som regel fra september til januar, mens kristendomskurset kører fra januar og afsluttes med påskemåltid. Denne kombination har skabt en synergieffekt, som gør, at nogle af de samme personer deltager i begge tilbud og desuden er med i en åben bibelstudiegruppe.

Filmlicens og PR
Vi har tegnet en filmlicens gennem CVLI, men det er også muligt at købe rettigheder ved selskaber, der ikke er med i CVLI. Vær dog opmærksom på, at en filmlicens ganske vist giver ret til at vise film for grupper, men kun tillader meget begrænsede muligheder for PR. Vi bruger primært kirkebladet og laver ellers en folder til personlig uddeling. Desuden har vi lavet et let genkendeligt logo, som andre, der bygger på samme idégrundlag, også er velkommen til at benytte.

Aftnerne foregår normalt kl. 19.00-22.00 i menighedslokalerne, men det vil også være en oplagt mulighed at lave en lille gruppe i et privat hjem og benytte anledningen til at invitere kolleger og naboer med. I det hele taget er det vigtigt at satse på personlige invitationer til venner og bekendte, så gruppen får et spændende mix.




Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle filmbrug


Sneleoparden

La panthêre des neiges

Dokumentar, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 08.02.2022

Dokumentarfilm om den det mystiske dyr, sneleopard[mere]


Sing Street

Drama, Komedie, Romance, Filmstriben.dk

Af: Christian Thomsen 04.02.2022

Sing Street er en lille, overset perle om unge Con[mere]


Lamb

DÝRIÐ

Drama, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 01.02.2022

Et ungt ægtepar lever et isoleret liv som fåreavle[mere]


Om det uendelige

Om det uändliga

Drama, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 21.01.2022

Et kunstværk eller en kunstig film? Meningerne vil[mere]


Pinocchio (2019)

Adventure, Drama, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Familiefilm A/7 år

Af: Peter E. Nissen 18.01.2022

Smuk italiensk film om trædukken Pinocchio, som op[mere]


Show Me The Father

Dokumentar, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film

Af: Carsten Riis Jensen 15.12.2021

Ethvert menneskes relation til ens jordiske far på[mere]


De Gaulle

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 10.12.2021

Da tyskerne i 1940 trænger ind i Frankrig, er gene[mere]


Det lille bageri

Love Sarah

Drama, Komedie, Romance, Filmstriben.dk

Af: Peter E. Nissen 26.11.2021

Tre kvinder med sår på sjælen finder sammen i et f[mere]


Charlatan

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 23.11.2021

Tjekkisk film om helbrederen Mikolášek, der har en[mere]


Skyggen i mit øje

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film, Filmstriben.dk

Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup 03.11.2021

Filmen om bombningen af Shell-huset og Den Franske[mere]


Når det bliver morgen

Asa ga kuru

Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk

Af: Carsten Riis Jensen 01.11.2021

Filmen handler om globale udfordringer - forelskel[mere]


Skaknovelle

Schachnovelle

Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 22.10.2021

I dette psykologiske drama anholdes en advokat i 1[mere]


Margrete den første

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Danske film

Af: Henrik Højlund 22.09.2021

En flot film om Margrete 1's regeringsperiode. Dog[mere]


Spion bag fjendens linjer

A Call to Spy

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 14.09.2021

I 1941 bliver Virginia Hall og Noor Khan sendt fra[mere]


Worth

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA 11. september, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 10.09.2021

Efter 9/11-katastrofen får advokaten Ken Feinberg [mere]

Viser resultater 61 til 75 af 606
Annoncer