Gifted Hands

Af: Carsten Riis Jensen
Den autentiske historie om lægen Ben Carson er inspirerende og stærk, men et filmisk mesterværk er det ikke.

Historien om den nulevende læge, dr. Ben Carson, er i sig selv inspirerende. Det er fantastisk, at han trods vanskelige kår i hjem og skole, fik sin uddannelse, og at han endte med at blive en af verdens førende neurokirurger. Den type operationer, han som helt ung læge udførte, var aldrig prøvet før – særligt at fjerne den ene hjernehalvdel hos små børn.

Ben Carsons inspirerende historie er nu blevet til en spillefilm. En "inspirerende film", som man plejer at kalde det. Og når en film er inspirerende, betyder det ikke altid, at handlingen er specielt sammenhængende, men at fokus er på de momenter i personens historie, som kan være en inspiration for den, der sidder foran skærmen og ser på. Sådan er det også med filmen "Gifted Hands", som i nogle korte glimt fortæller bidder af Carsons livshistorie, men som helt klart lægger vægt på de glimt, som får en tåre frem hos tilskueren. Den vigtigste del af filmen er således den sidste halve time, hvor vi meget detaljeret følger den første adskillelse af siamesiske tvillinger i 1987.

Filmen er "inspirerende", men også kort. Den varer knap halvanden time, og det er et meget flimrende billede man får af hans liv. Et eksempel er, da han en dag som teenager tager en kniv og i vrede stikker den i en anden drengs mave. Konsekvenserne af dette hører man intet om. Filmen klipper straks til flere år senere, da han er elev på Yale. Det samme sker i de fleste af filmens scener, også dem, der viser tidens (1960'ernes) racisme. Først da vi når frem til 1987, hvor Carson udfører førnævnte adskillelse af siamesiske tvillinger, sættes farten ned, og vi følger hele operationen nærmest minutiøst.

Det er klart, både i klipningen, farvevalget, osv., at instruktøren først og fremmest har villet skabe en film til inspiration. En film om, hvad troen på Gud og hårdt arbejde kan gøre af forskel i verden. Som sådan er filmen lykkedes, men den er bestemt ikke noget filmisk mesterværk.

Det er bemærkelsesværdigt, at Ben Carson har udgivet tre bøger, som alle er udgivet på et kristent forlag (Zondervan). Carson er bekendende kristen, og lægger i sit arbejde og i sine tre bøger vægt på, at det er kombinationen af tro på Gud og hårdt arbejde, der er vejen frem.

---