• DEN GRÆNSELØSE nu på dvd og blu-ray

  • LÆRERVÆRELSET nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DESPERATION ROAD nu på dvd og blu-ray

  • STOCKHOLM BLOOTBATH nu på dvd og blu-ray

  • THE ROSA PARKS STORY nu på dvd og filmstriben.dk

  • GRAN TURISMO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

Filmbrug

14.11.2006

En bedre filmoplevelse

Af: Terje S. Skjerdal
Virkemidler i filmene er der, fordi filmskaberen har valgt at anbringe dem der.

Af og til tænker jeg, at film er som VM-fodbold: Du har dem, som får enormt udbytte af det, og så har du dem, som ikke forstår noget som helst.

Dersom man skal have fuldt udbytte af en film, hjælper det at kunne reglerne. Dem er der nemlig mange af. Men de står ikke skrevet på lærredet, lige så lidt som FIFA-reglerne står listet op på skærmen forud for en fodboldkamp.

Som en hjælp undervejs får du en 10-punkts "brugsanvisning" til filmkiggeri:

1. Reflektér over filmtitlen
Det er selvfølgelig ikke alle filmtitler, der er lige spændende, men de mest indholdsrige film har ofte en titel med dybere mening. For eksempel Som i himlen, Magnolia, "Natural Born Killers" og The Matrix. I samme åndedrag må det nævnes, at navne i filmen overraskende tit har en symbolsk betydning.

2. Læg mærke til begyndelsen og slutningen
Der er stadig nogle, som først kommer ind i biografen flere minutter efter, at filmen er begyndt. De vinder lidt tid på det, men risikerer at miste hele filmoplevelsen. Anslaget i en film - altså spændingsmomentet i begyndelsen - er en vigtig del af plottet (fortællingen). Har du oven i købet set slutningen, opdager du måske også den røde tråd.

3. Se efter lys og farver
Hvem kan glemme den lille pige i Schindlers liste? Hende med den røde frakke, hende som til sidst ender på ligvognen. Den røde farve gør, at man genkender hende. Virkemidlet er uhyggelig stærkt, især fordi filmen ellers er i sort-hvid. Den grønne farve i The Matrix har en anden betydning. Den signaliserer noget falskt, og ligger som en tyk film på den animerede verden. Den virkelige verden, derimod, er blå.

4. Se efter hints
Hints er noget af det mest spændende at lede efter i en film. Det er elementer, som gentages og giver forvarsel om en vis hændelse. Det kan forekomme i mange varianter, for eksempel i form af en bestemt farve eller et tal. I Magnolia (USA 1999) dukker talkombinationen "8,2" op i de mest finurlige former. Langt henne i filmen, når alt er på sit højeste, begynder det pludselig at regne med frøer fra himmelen. Slå op i 2. Mosebog 8,2. Der står der om frø-plagen i Egypten. Næppe tilfældigt! Tal som dukker op undervejs afslører, at instruktøren har lagt en bibelsk mening ind i filmen. Eller hvis du har set "Lilja-4-ever" (Sverige 2002): Lagde du mærke til alle engle-billederne igennem filmen?

5. Læg mærke til karakterudviklingen
En typisk dramafilm har fem-seks personer i det tætte personregister. Spændingen i filmen er som regel et resultat af konflikter mellem disse personer. En interessant forståelse af filmen opstår, hvis man formår at følge en person og tolke denne psykologisk i forhold til de andre karakterer. Hvorledes ændrer personen sig gennem filmen? Som et eksempel kan du studere den fundamentale personforandring Chuck Noland (læg mærke til navnet!) i Cast Away (USA 2000) gennemgår, efter at han overlevede på en øde ø i Stillehavet i flere år.

6. Drag paralleller
Paralleller kan man for eksempel drage mellem personer i filmen og personer i det virkelige liv, eller mellem temaer i filmen og temaer i det virkelige liv.  Det forudsætter, at man har viden om historie, litteratur og samfund. Hovedpersonen i Den grønne mil (USA 1999) er en fange, som er uskyldig dømt og som har overnaturlige evner. Han hedder John Coffey, og initiatlerne "J.C." indikerer - sandsynligvis - at han er et symbol på "Jesus Christ". Men kender man ikke Ny Testamente, opdages det ikke.

7. Led efter instruktørens replik
I en del film er instruktøren så ivrig efter at formidle budskabet, at du kan høre ham indirekte gennem en af rollefigurerne. I den svenske publikumssucces Som i himlen (2004) udbryder præstekonen Inger: "Der er ingen synd! Det er noget, som kirken har fundet på." Omtrent samme ordvalg brugte instruktør Kay Pollak, da han blev spurgt om sit syn på synd. Mange kultur- og samfundskritiske film har en eller flere sådanne instruktør-replikker indbygget, som regel et godt stykke henne i filmen.

8. Find ud af mere om instruktøren
Hvad instruktøren vil med filmen er væsentligt. Virkemidler er der, fordi filmskaberen har anbragt dem der. Imidlertid viser dig sig ofte, at instruktøren er fåmælt, når han får direkte spørgsmål om, hvad han mener med det og det i filmen. Han vil ikke sælge fortolkningsnøglen for billigt. Når instruktøren alligevel løfter sløret og giver ledetråde, er det værd at lytte til. Et godt tip er at se bonus-materialet på dvd-en, hvis den indeholder instruktør-kommentarer.

9. Læs filmomtalen - bagefter
"Forhåndsomtale" hedder det, men ofte er det lige så udbytterigt at læse filmomtalen efter, du har set filmen - særligt hvis det er en længere artikel.

10. Se filmen to gange
Første gang, du ser filmen, kan du nyde den uden at være alt for analytisk. Først anden eller tredje gang kan du lægge mærke til detaljerne og finde ud af, hvilken slags film det egentlig var, du så!

Fra www.damaris.no




Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle filmbrug


Weathering With You

Tenki no ko

Animation, Drama, Filmstriben.dk

Af: Peter E. Nissen 19.02.2021

En eventyrlig japansk tegnefilm. En romantisk udvi[mere]


Sagen Collini

Der Fall Collini

Drama, Krimi, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Jørgen Hedager Nielsen 29.01.2021

Fabrizio Collini skyder en gammel industrimagnat o[mere]


Burden

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 15.01.2021

I 1996 afholder en gruppe sorte - anført af præste[mere]


Søstrene Gusmãos usynlige liv

a vida invisível

Drama, Filmstriben.dk

Af: Hanne Grove og Sprint Aagaard Korsholm 25.11.2020

I 1950'ernes varme og farverige Brasilien er to sø[mere]


Mit tunesiske eventyr

Un Divan à Tunis

Komedie, Filmstriben.dk

Af: Carsten Riis Jensen 09.11.2020

Psykoanalytikeren Selma vender hjem til sit opvæks[mere]


Den hemmelige have (2020)

The Secret Garden

Adventure, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm 11 år, Filmstriben.dk

Af: Peter E. Nissen 06.11.2020

En film om at bearbejde sorgen over dødsfald med b[mere]


Shorta

Action, Thriller, Filmstriben.dk, TEMA Danske film

Af: Henrik Højlund 29.10.2020

En voldsom og mørk film. Et intenst drama, som ram[mere]


Den sorte jord

Mr. Jones

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 23.10.2020

Journalisten Gareth Jones vil i 1933 gerne have et[mere]


The Peanut Butter Falcon

Adventure, Drama, Familiefilm, Komedie, TEMA Familiefilm A/7 år, Filmstriben.dk

Af: Christoffer Winther West 16.10.2020

Klassisk feel good-film. Den småkriminelle Tyler e[mere]


Officer og spion

J'accuse

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 18.09.2020

Picquart fra den franske hær finder i 1890'erne ud[mere]


The Current War

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Carsten Riis Jensen 11.09.2020

Interessant film om Thomas Edison og George Westin[mere]


The Farewell

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 04.09.2020

Fin lille film om en døende kinesisk bedstemor, so[mere]


Summerland

Drama, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 25.08.2020

Under bombardementerne af London under krigen evak[mere]


Vores mand i Amerika

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film

Af: Ketty Dahl 24.08.2020

Under krigen nægter den danske ambassadør i USA, H[mere]


Gud være lovet

Grâce à Dieu

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Peter E. Nissen 31.07.2020

En afdækning af seksuelt misbrug af mindreårige i [mere]

Viser resultater 91 til 105 af 607
Annoncer