• THE ROSA PARKS STORY nu på dvd og filmstriben.dk

  • GRAN TURISMO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • INGEN KENDER DAGEN nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • LADY BIRD nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • HVOR FLODKREBSENE SYNGER nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • NEXT GOAL WINS på dvd og blku-ray samt Disney+

  • OFFICIAL SECRETS DR2 | 19-04-24 | kl. 20.00

Filmbrug

12.05.2022

Den gyldne jord

Af: Henrik Højlund
En mongolsk nomadefamilie presses af minedriften, men sønnen tænker mest på at deltage i melodigrandprix. Men så sker der en frygtelig ulykke!

ENKELT, SMUKT OG BEVÆGENDE 

Åh, hvor er det ofte en helt særlig glæde at se film fra helt andre kulturer. Film, som er tusinder af kilometer fra Hollywood. Og såmænd også fra den europæiske mainstream. Måske handler det mest om, at man kommer et sted hen, man aldrig har været, og lytter til et sprog, som er komplet ukendt.

"Den gyldne jord" lukker os ind i Mongoliet. Mongoliet i nutiden, som rummer dele af noget, der smager af fortid. Det, jeg tænker på, er nomadefolket, som lever i deres runde teltbygninger, og som på en egen måde kan give mindelser om mongolernes storhedstid tilbage i 12-1300-tallet, hvor mongolerne satte sig på det meste af Centralasien og dele af Europa.

Guld i den mongolske jord
Men det er som sagt nutid, så der er både mobiler og biler. Og desuden minedrift i stort omfang. Jorden er gylden i mere end én betydning. Der er bogstavelig talt guld i den mongolske jord, og der er international mindedrift i kæmpeomfang i landet, hvilket betyder, at mongolernes grundlæggende nomadekultur er under stærkt pres.

I filmens sluttekst får vi information om, at en femtedel af Mongoliet er øremærket til minedrift. Det har indtil videre medført, at 391 søer, 344 floder og 760 kilder er udtørret, og yderligere er mange flere af dem forgiftet.

Alt dette er filmens ramme. Inden i rammen får vi historien om den lille nomadefamilie, far, mor og to børn. Filmens hovedperson er den 12-årige søn Amra. Faren kører ham hver dag til skole ude fra telt-hjemmet i det store, vidåbne, smukke landskab. Familien er som mange andre nomadefamilier presset af minedriften omkring dem. Faren og moren tager initiativ til en politisk kamp imod den ødelæggende minedrift. Amra er mere optaget af muligheden for at komme til at stille op til en slags melodigrandprix for børn.

Guld giver begrænset lykke
Da Amra og far en dag er på vej hjem, sker den frygtelige bilulykke, som betyder at faren mister livet. Derfra ændres Amras liv. Han forsøger at redde familien ved at indgå som arbejder i en lokal minedrift - uden at hans mor ved det. Hun opdager det, og får ham ud af det. Og han får endda mulighed for at stille op i sangkonkurrencen i hovedstaden. Dér synger han sangen Den gyldne jord. Umådelig smuk sang, og i sin tekst rummer den filmens essens. En hyldest til naturens skønhed som det virkeligt gyldne ved jorden, sammen med fastholdelse af et lands og en befolknings historie og kultur. Modsat alt vægt i skålen med guld og penge. "Guld er begrænset lykke," som han synger.

Filmen er enkel, smuk og bevægende. Den måtte efter min mening gerne have vundet den Oscarpris, som den var indstillet til. Også gerne foran vinderen det år, den danske film Druk.

Filmen er kommet på dvd.




bo, 12-04-23 10:39:
den var virkelig god
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle filmbrug


Sneleoparden

La panthêre des neiges

Dokumentar, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 08.02.2022

Dokumentarfilm om den det mystiske dyr, sneleopard[mere]


Sing Street

Drama, Komedie, Romance, Filmstriben.dk

Af: Christian Thomsen 04.02.2022

Sing Street er en lille, overset perle om unge Con[mere]


Lamb

DÝRIÐ

Drama, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 01.02.2022

Et ungt ægtepar lever et isoleret liv som fåreavle[mere]


Om det uendelige

Om det uändliga

Drama, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 21.01.2022

Et kunstværk eller en kunstig film? Meningerne vil[mere]


Pinocchio (2019)

Adventure, Drama, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Familiefilm A/7 år

Af: Peter E. Nissen 18.01.2022

Smuk italiensk film om trædukken Pinocchio, som op[mere]


Show Me The Father

Dokumentar, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film

Af: Carsten Riis Jensen 15.12.2021

Ethvert menneskes relation til ens jordiske far på[mere]


De Gaulle

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 10.12.2021

Da tyskerne i 1940 trænger ind i Frankrig, er gene[mere]


Det lille bageri

Love Sarah

Drama, Komedie, Romance, Filmstriben.dk

Af: Peter E. Nissen 26.11.2021

Tre kvinder med sår på sjælen finder sammen i et f[mere]


Charlatan

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 23.11.2021

Tjekkisk film om helbrederen Mikolášek, der har en[mere]


Skyggen i mit øje

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film, Filmstriben.dk

Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup 03.11.2021

Filmen om bombningen af Shell-huset og Den Franske[mere]


Når det bliver morgen

Asa ga kuru

Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk

Af: Carsten Riis Jensen 01.11.2021

Filmen handler om globale udfordringer - forelskel[mere]


Skaknovelle

Schachnovelle

Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 22.10.2021

I dette psykologiske drama anholdes en advokat i 1[mere]


Margrete den første

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Danske film

Af: Henrik Højlund 22.09.2021

En flot film om Margrete 1's regeringsperiode. Dog[mere]


Spion bag fjendens linjer

A Call to Spy

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 14.09.2021

I 1941 bliver Virginia Hall og Noor Khan sendt fra[mere]


Worth

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA 11. september, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 10.09.2021

Efter 9/11-katastrofen får advokaten Ken Feinberg [mere]

Viser resultater 61 til 75 af 606
Annoncer