EN WESTERN MED SEKSLØBER OG BIBEL
Jeremiah (Lucas Black) er præst for en lille menighed langt ude i det vilde West. Sammen med sin kone Martha, (Sarah Drew) har de den unge datter, Hope (Olivia Sanabia). Alt er idyl indtil en nat, hvor maskerede mænd bryder ind i deres hus og kidnapper deres datter, mens de råber: "Huset vinder altid!"
Den stedlige sherif tør ikke tage kampen op mod den bande af berygtede lovløse, som han regner med, må stå bag. Så Jeremiah og Sarah tager selv afsted for at befri Hope. En rejse, der afslører mange hemmeligheder for Jeremiah, og sætter hans tro og kærlighed på prøve.
Seksløber og dialog
Filmen er en blanding af action-western og feel-good familiefilm om faderrolle og kærlighed. Der er humor, kærlighed (for flere generationer), spænding og meget tanke- og trosstof, der tages op i dialoger mellem forskellige personer. Der er nogle ret forfriskende personer, der ikke spiller hovedrolle, men alligevel tilfører noget seværdigt, f.eks. en dusørjæger i rustning og en sherif-kone, der ikke er bange for noget. Nogle vil finde denne blanding meget charmerende (og f.eks. se muligheden for en film, både mand og kone gider se sammen) - andre vil synes, at det hverken er fugl eller fisk. Handlingen skal ikke røbes, men her er nogle af de store elementer i filmen:
Et kortspil for livet
Den lovløse bande lever et øde sted, hvor de bor i telte med figurerne fra et kortspil udenpå. Alle bandemedlemmer har navn efter et kort, f.eks. Ruder Knægt. Man kommer kun med i banden ved at aflægge en ed, hvorefter det er ens "fødselsret" at forblive i banden hele livet, leve under dens beskyttelse og efter dens regler. Et gennemgående tema i filmen bliver, om man kan bryde sin "birthright" som lovløs og blive til noget andet, - eller om man hænger på det resten af sit liv.
En ægte mand
Jeremiah er ikke den mest erfarne med et skydevåben. Har han, hvad der skal til for at forsvare sin familie? Skal det hele "bare" lægges i Guds hånd - eller skal man bede og derefter lade sit gevær og ride af sted? Skal man tilgive den kvinde, man elsker - selv om man finder ud af, at man har ægtet en kvinde med en absolut anden fortid, end hun gav udtryk for? Hvad skal man gøre, når hun tilstår og samtidig siger, at hun valgte ham, fordi hun så Guds kærlighed inde i ham og ønskede at få del i denne kærlighed?
Tilgivelse og ny start
Gennem dialoger og enkelte direkte bibelcitater behandles dybt centrale kristne emner som kærlighed, tilgivelse, skæbne og retfærdighed. Eller sagt med ét emne: Om Guds vilje og evne til at sætte mennesker fri af deres fortid.
Selvfølgelig er en film af denne type ikke i stand til at føre dybere ind i disse enorme emner, men jeg synes egentlig, det lykkes den at komme dybere ned end klicheer og at gøre det på en troværdig måde. Filmen har heller ikke så mange sort/hvide personskildringer – både de lovløses gode sider og de "pæne" menneskers svagheder er med.
Kan ses på Blockbuster.dk
IdaDrama, Filmstriben.dkAf: Mathias Wibo Kure og Michael Agerbo Mørch 19.12.2014En ung nonne udfordres dybt af sin egen fortid og [mere] |
The DoubleDrama, Thriller, Filmstriben.dkAf: Per Breindahl 10.12.2014Den stille og frygtsomme Simon får vendt op og ned[mere] |
The HomesmanDrama, Western, Filmstriben.dkAf: Sprint Aagaard Korsholm 08.12.2014En dyster og realistisk film fra det virkeligt vil[mere] |
About A BoyDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Anders Kronborg 26.11.2014Hugh Grant er næsten genial i rollen som den naive[mere] |
The Selfish GiantDrama, Filmstriben.dkAf: Sara Josenius Wagnholt 21.11.2014Filmen er en nutidig tolkning af Oscar Wildes even[mere] |
BryllupskaosQu'est-ce qu'on a fait au Bon DieuKomedie, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 20.11.2014Et ægtepar med fire døtre må se deres familie udvi[mere] |
Stille hjerteDrama, Filmstriben.dk, TEMA Danske filmAf: Sprint Aagaard Korsholm 17.11.2014En gribende film om en familie, der udfører assist[mere] |
The Good LieBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 13.11.2014Sudanesiske børn flygter mere end 1200 km under en[mere] |
Livets BlomstLa fleur de l’âgeKomedie, Filmstriben.dkAf: Per Breindahl 07.11.2014En afdæmpet og poetisk film om at blive gammel. De[mere] |
BethlehemDrama, Thriller, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 03.11.2014En israelsk efterretningsagent og en palæstinensis[mere] |
The LunchboxDabbaDrama, Romance, Filmstriben.dkAf: Finn Andersen 28.10.2014Tusindvis af lunchbokse bringes hver dag ud i Mumb[mere] |
DiplomatiDiplomatieBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 17.10.2014Den tyske general von Choltitz har af Hitler fået [mere] |
Det store stilehæfte - krigsdagbogenNagy füzetDrama, TEMA Anden verdenskrig, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 07.10.2014En barsk historie om to tvillingedrenge, der under[mere] |
A Thousand Times Good NightDrama, Filmstriben.dkAf: Per Breindahl 13.09.2014Denne film handler ikke om at overleve i en krig –[mere] |
New York ImmigrantThe ImmigrantDrama, Filmstriben.dkAf: Finn Andersen 09.09.2014To polske, katolske søstre søger i 1921 drømmen om[mere] |