• GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER om film med sequels og remakes

  • FRÆKKERE END POLITIET FILLADER: AXEL F ny på Netflix

  • THE OLD OAK nu på filmstriben.dk udover dvd

  • SUNCOAST på Disney+

  • A WEEK AWAY en trosbaseret Netflix-film

  • A STREET CAT NAMED BOB nu på Netflix

  • DEN GODE SPION nu på Viaplay udover filmstriben.dk, dvd og blu-ray

  • GODZILLA X KONG: THE NEW EMPIRE nu på dvd og blu-ray

Filmbrug

15.08.2023

Big George Foreman

Af: Sprint Aagaard Korsholm
En spændende fortælling om en af bokseverdenens mest berømte skikkelser. George bliver mobbet som barn; som voksen får han succes som bokser, men efter et nederlag bliver han præst.

NÆVERNE, VREDEN OG GUD 

Big George
Dette er en film, der vil fortælle en autentisk historie. Denne type film vil altid skulle finde et kompromis mellem at berette de historiske detaljer korrekt og levere en seværdig film. I dette tilfælde synes jeg, den svære opgave er løst rigtig godt – så seks stjerner, selv om det ikke betyder, at dette er et totalt brag af en oplevelse af kærlighed og boksning, selv om man bestemt får rigtig meget af begge dele.

Hovedpersonen er en af de mest berømte verdensmestre i sværvægtsboksning. Han blev det hele to gange med en del års mellemrum – og sidste gang som den ældste, der nogensinde har vundet bokseverdenens mest ikoniske titel.

Vi følger George (der som voksen spilles fremragende af Khris Davis) fra hans barndom, hvor han voksede op i meget fattige kår og mødte megen mobning fra de mere velstilledes børn. Her udviklede han én måde at overleve på: en enorm vrede, der fik afløb gennem hænderne. Alt tydede på, at han – som så mange andre "sorte mennesker" dengang – ville gå til bunds i det kriminelle miljø i USA's storbyslum. Men han ender med at møde Doc Broadus (som spilles fremragende af Forest Whitaker), der er boksetræner. Og her begynder George en lang vandring. Forbløffende hurtigt er han – med vreden som drivkraft - nået langt op ad ranglisten og får de store kampe. Filmen genopfrisker nogle af George's vanvittige succeser i bokseringen.

Optur og nedtur
Big George, som hans populære kælenavn hurtigt blev, fik pludselig alt det, en fattig dreng fra slummet kunne ønske sig: masser af penge, en smuk hustru – og ingen, der mobbede ham. Kampen mod Muhammad Ali (Sullivan Jones) bliver – ud over at være en af de mest berømte kampe i historien – et tragisk vendepunkt for George: for første gang taber han. Han oplever en slags nærdødsoplevelse, hvorefter han lægger sit liv helt om: Ikke mere boksning! Nu vil han være præst og lede en menighed og et socialt træningscenter for unge fra slummet, der her kan få den samme chance, som han selv fik. Godt etableret i alt dette indtræffer en ny katastrofe: George havde overladt det finansielle til en ungdomsven, der havde fået de mange boksepenge til at forsvinde! Hvad så med det hus, George i stor glæde havde kunnet give sin fattige mor? Hvad med træningscenteret?

Næver igen, uden vrede, med Gud
George beslutter sig for at bokse igen. Han er gammel og fed, men han genoptager samarbejdet med Doc, træner hårdt og ender med at blive verdensmester igen – og dermed sikre familien og centeret! Men han er ganske anderledes. Vreden er væk. Drivkraften og motivationen er en helt anden. Dette fører til den anden tråd gennem hele George's liv og dermed også filmen: forholdet til Gud.

George voksede op i et hjem, hvor moren havde en stærk tro på Gud og Jesus. Som voksen gled George i en helt anden retning. Han troede ikke på Gud, og han levede bestemt heller ikke et liv i overensstemmelse med Guds vejledning: han satsede alt på penge og succes, han var sin kone utro og blev skilt fra hende. Han lod vreden være drivkraft i sin karriere. To ting ændrede det hele: 1) Hans søster er ved at føde, og det ser ud til, at barnet ikke overlever. Moren og de andre søskende beder sammen – George går udenfor og beder for første gang i sit voksne liv til Gud. Barn og mor overlever til lægernes store forbløffelse. 2) Under nærdødsoplevelsen efter nederlaget til Ali, oplever George et kald til at blive præst. Derefter begynder et nyt liv med en ny kone (der støtter ham i det at tro på Gud og leve for ham) og en ny hverdag. Dette er ifølge filmen baggrunden for, at hans sidste del af boksekarrieren bokses med et helt andet sind: nu er vreden ikke længere drivkraft. Det mere end antydes i filmen at morens bønner for ham hele vejen gennem hans liv, har været en afgørende faktor i hans omvendelse.

Klassiker fra Bibelen
Godt nok ta'r filmen længere tid end en boksekamp, men alligevel er der naturligvis mange ting, der kun lige antydes. Fx det, at mange af George's sorte venner er vrede over, at han til OL bærer det amerikanske flag, som de ser som symbolet på et racistisk samfund. Også forvandlingen af George's sind antydes bare kortvarigt – fx når han som præst står på gaden for at fortælle om Jesus og ikke reagerer med vrede, når forbipasserende håner ham. Men tilbage står beretningen om et liv, hvor George helt sikket ville give mig ret i, at det er en klassiker i Bibelen: At få stor succes, glemme Gud, leve et tomt liv, møde en krise, der tvinger til nytænkning - og derigennem finde frem til Gud og hans kærlighed og tilgivelse. Pastor George har helt sikkert brugt dette i mange prædikener. Nu foreligger dette vidnesbyrd om, hvad Gud kan gøre i et menneskes liv, altså også som en rigtig god film, der - som de fleste film baseret på virkeligheden - slutter med fotos af de virkelige personer.

PS: Når vi ser George blive døbt udenfor i en sø ved neddykning, skyldes det, at han kommer i en baptistisk kirke, hvor man døber med "fuld neddykning" i modsætning til i den danske folkekirke, hvor man hælder tre håndfulde vand over hovedet på den, der skal døbes – hvad enten det er et barn eller en voksen.

Filmen er kommet på blu-ray.




Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle filmbrug


Rom - åben by

Roma, Città Aperta

Drama, Filmstriben.dk

Af: Peter E. Nissen 19.11.2012

Under tyskernes besættelse af Italien i 1944 erklæ[mere]


Take Shelter

Drama, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Milan Ganesen 12.11.2012

Curtis forsøger at sikre sin familie et trygt liv [mere]


Stormfulde højder

Wuthering Heights

Drama, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 06.11.2012

En klassisk fortælling om lidenskabelig kærlighed.[mere]


Lawless

Drama, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 16.10.2012

En episk beretning om tre brødre i forbudstidens U[mere]


Talenttyven

Komedie, Filmstriben.dk, TEMA Danske film

Af: Thilde Moskjær Kofod 15.10.2012

En tidstypisk dansk komedie om Mark, en falleret b[mere]


Monsieur Lazhar

Drama, Filmstriben.dk

Af: Per Breindahl 12.10.2012

Bashir Lazhar er kommet til Quebeck som flygtning [mere]


Marie Krøyer

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk, TEMA Danske film

Af: Finn Andersen 01.10.2012

En kvinde og hendes berømte mand forsøger at holde[mere]


Moonrise Kingdom

Drama, Komedie, Romance, Top 10 2012, Filmstriben.dk

Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup 18.09.2012

En overflod af fantasi og detaljerigdom i indie-in[mere]


Footnote

Hearat Shulayim

Action, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 07.09.2012

Ved en fejl får en jødisk professor at vide, at ha[mere]


The Artist

Komedie, Romance, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 06.08.2012

En filmstjerne fra stumfilmstiden møder en ung dan[mere]


The Flowers of War

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, Filmstriben.dk

Af: Carsten Riis Jensen 03.08.2012

Japanernes indtog i den kinesiske by Nanjing i 193[mere]


The Music Never Stopped

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Per Breindahl 01.08.2012

Musik kan være vejen ind til gemte erindringer – o[mere]


Habemus Papam/Vi har en pave

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup 24.07.2012

Satirisk indføring i jobbet som pave, når den valg[mere]


Jane Eyre

Drama, Romance, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 10.07.2012

Efter en barsk opvækst på en kostskole bliver den [mere]


A Dangerous Method

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 03.07.2012

En indviklet film om indviklede følelser og teorie[mere]

Viser resultater 361 til 375 af 610
Annoncer