• SUNCOAST på Disney+

  • UNDTAGELSEN nu på Viaplay udover filmstriben.dk, dvd og blu-ray

  • A WEEK AWAY en trosbaseret Netflix-film

  • A STREET CAT NAMED BOB nu på Netflix

  • LOVING nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • DEN GODE SPION nu på Viaplay udover filmstriben.dk, dvd og blu-ray

  • GODZILLA X KONG: THE NEW EMPIRE nu på dvd og blu-ray

  • FEM FEDE SOMMERFILM fx ONCE UPON A TIME ... IN HOLLYWOOD

  • TICKET TO PARADISE nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

Filmstriben

The Rosa Parks Story

Det blev medvirkende til opgør mod racediskrimination, da den sorte kvinde Rosa Parks i 1955 nægtede at rejse sig fra et sæde i bussen. Filmen har både humor og glæde, men også gru og dyb alvor.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaFilmstriben.dkTEMA Biografiske film
Produktionsår: Produktionsår: 2002
Varighed: 97 min.

Censur: 11 år
Instruktør: Julie Dash,
Medvirkende: Angela BassettPeter Francis JamesTonea Stewart,
Stikord:
 Tro,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 19.04.2024



VI ER ALLE SKABT LIGE 

Da Rosa Parks (Angela Bassett) i 1955 nægtede at rejse sig fra den plads i bussen, hun havde betalt for, blev behandlingen af hende dråben, der fik bægeret til at flyde over. Raceurolighederne i USA's sydstater var stigende. Ku Klux Klan var aktiv med lynchninger og andre former for terror mod de sorte, og NAACP (National Association for the Advancement of Colored People) var forsigtigt begyndt på en ikkevoldelig kamp for lige rettigheder til alle. Men det var en kamp med barske vilkår, for både politi, embedsmænd og politikere var gennemsyret af racisme. Gennem velvalgte flashbacks ser vi, at Rosa gennem sin opvækst havde lært, at alle uanset hudfarve kunne kræve at bliver behandlet med respekt, for Gud har skabt alle med lige stor værdi. Og det var også det, lovgivningen på føderalt plan sagde.

Lille årsag - stor virkning
Rosa Parks blev involveret i NAACP, hvor hun lagde mange frivillige timer som sekretær for formanden. Efterhånden gik det op for hende, at der kun ville ske forandringer, hvis de sorte sagde fra og ikke mere fandt sig i at blive trådt på. Efter at have oplevet flere ydmygende overgreb fra en bestemt buschauffør, endte det med, at hun en dag nægtede at forlade det sæde, som hun helt lovligt sad på. En hvid mand ønskede hendes plads, selvom den befandt sig i det område, der var for de farvede. De andre farvede i bussen opfordrede hende til at adlyde chaufføren, for de ønskede ikke ballade. Chaufføren tilkaldte politiet for at få hende fjernet. Det førte til, at hun blev arresteret og stillet for retten. Retssagen blev en mediehistorie, der førte til, at de farvede besluttede at boykotte busserne i Montgomery-området hver mandag. Betydningen af hendes demonstration fremgår også af filmen Son of the South, som tager afsæt i en gudstjeneste, der markerede femårsdagen for Rosa Parks' demonstration i bussen.

En biografi
Anledningen til filmen - der er baseret på virkelige begivenheder - er et ønske om at fortælle, hvad der motiverede Rosa Parks til at gennemføre sin aktion - og ikke mindst vise, hvilken personlighed hun var. Faktisk fylder det sidste så meget, at der er tale om en biografi, der skildrer Rosa Parks' liv fra hun var barn, og til hun blev berømt for sin busaktion. Hendes ægteskab fylder så meget, at det bliver et tema i sig selv. Der rundes af med et dokumentarisk glimt, hvor præsident Bill Clinton hædrer en ældre Rosa Parks for hendes indsats for menneskerettighederne.

Troen motiverede hende
Rosa Parks voksede op i et troende hjem og gik på en kristen skole. Den tro, hun fik med  hjemmefra, var motivationen i hendes kamp for farvedes rettigheder. Når hun ikke rejste sig for den hvide mand i bussen, skyldtes det ikke oprørstrang, men en overbevisning om, at Gud kaldte hende til at stå op mod den racistiske undertrykkelse. Gud har skabt alle lige, og ingen havde specielle rettigheder på grund af deres hudfarve. Kirken og troen fylder en del i filmen. Blandt andet er vi med til en gudstjeneste, der skulle hylde Rosa Parks' demonstration og motivere til mere ikkevoldelig modstand mod racismen. Præsten ved den gudstjeneste er Martin Luther King, og vi får en af hans opildnende prædikener (eller kamptaler) med.

Underholdende og vedkommende
Man behøver ikke have historisk interesse for USA i midten af forrige århundrede for at se filmen. Den kan ses på grund af personskildringerne. Den har scener med humor og glæde, og den har scener med gru og dyb alvor. Den skildrer ikke rå vold, men der er knugende scener, hvor den psykiske undertrykkelse virkelig gør ondt. Vi møder det mod, som skyldes en vilje til at sætte sig op mod uretten, også selvom det kan koste dyrt. Det hele står stærkt og bliver på en god måde vedkommende på grund af fremragende filmhåndværk både på grund af skuespillerne, manuskript, fotograf og instruktør.

Og så ligger den allerede frit tilgængelig for alle på Filmstriben.dk.

Filmen er kommet på dvd.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle Filmstriben


To dage, en nat

Deux jours, une nuit

Drama, Filmstriben.dk

Af: Christoffer Winther West 24.02.2015

Sandra er lige blevet fyret, men hvis hun kan over[mere]


The Imitation Game

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Biografiske film

Af: Carsten Riis Jensen 30.01.2015

Matematikgeniet Alan Turing opfandt en maskine, so[mere]


Paddington

Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Filmstriben.dk

Af: Carsten Riis Jensen 26.01.2015

Filmen om bjørnen Paddington er skøn og sjov. En m[mere]


Forelsket i New York

Begin Again

Drama, Romance, Filmstriben.dk

Af: Per Breindahl 22.01.2015

Du har brudt alle løfter, jeg elsker dig alligevel[mere]


A Most Wanted Man

Thriller, Filmstriben.dk

Af: Jørgen Hedager Nielsen 19.01.2015

En uafhængig tysk spiongruppe forsøger at følge en[mere]


Jeg hedder Ernesto

Infancia clandestina

Drama, Filmstriben.dk

Af: Jacob Engholm Bøytler Rahbek 16.01.2015

12-årige Ernestos familie kæmper mod militærjuntae[mere]


Gensynet

Återträffen

Drama, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 09.01.2015

Filminstruktøren Anna Odell mødes med sin gamle kl[mere]


Den grønne cykel

Wadjda

Drama, Filmstriben.dk

Af: Sara Josenius Wagnholt 02.01.2015

En saudiarabisk 10-årig pige har besluttet, at hun[mere]


Side om side

Dokumentar, Filmstriben.dk

Af: Erik Holmgaard 30.12.2014

To naboer har ikke talt sammen i over 10 år på gru[mere]


Ida

Drama, Filmstriben.dk

Af: Mathias Wibo Kure og Michael Agerbo Mørch 19.12.2014

En ung nonne udfordres dybt af sin egen fortid og [mere]


The Double

Drama, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Per Breindahl 10.12.2014

Den stille og frygtsomme Simon får vendt op og ned[mere]


The Homesman

Drama, Western, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 08.12.2014

En dyster og realistisk film fra det virkeligt vil[mere]


About A Boy

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Anders Kronborg 26.11.2014

Hugh Grant er næsten genial i rollen som den naive[mere]


The Selfish Giant

Drama, Filmstriben.dk

Af: Sara Josenius Wagnholt 21.11.2014

Filmen er en nutidig tolkning af Oscar Wildes even[mere]


Bryllupskaos

Qu'est-ce qu'on a fait au Bon Dieu

Komedie, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 20.11.2014

Et ægtepar med fire døtre må se deres familie udvi[mere]

Viser resultater 256 til 270 af 553
Annoncer