• GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER om film med sequels og remakes

  • FRÆKKERE END POLITIET FILLADER: AXEL F ny på Netflix

  • THE OLD OAK nu på filmstriben.dk udover dvd

  • SUNCOAST på Disney+

  • A WEEK AWAY en trosbaseret Netflix-film

  • A STREET CAT NAMED BOB nu på Netflix

  • DEN GODE SPION nu på Viaplay udover filmstriben.dk, dvd og blu-ray

  • GODZILLA X KONG: THE NEW EMPIRE nu på dvd og blu-ray

Filmstriben

The Rosa Parks Story

Det blev medvirkende til opgør mod racediskrimination, da den sorte kvinde Rosa Parks i 1955 nægtede at rejse sig fra et sæde i bussen. Filmen har både humor og glæde, men også gru og dyb alvor.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaFilmstriben.dkTEMA Biografiske film
Produktionsår: Produktionsår: 2002
Varighed: 97 min.

Censur: 11 år
Instruktør: Julie Dash,
Medvirkende: Angela BassettPeter Francis JamesTonea Stewart,
Stikord:
 Tro,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 19.04.2024



VI ER ALLE SKABT LIGE 

Da Rosa Parks (Angela Bassett) i 1955 nægtede at rejse sig fra den plads i bussen, hun havde betalt for, blev behandlingen af hende dråben, der fik bægeret til at flyde over. Raceurolighederne i USA's sydstater var stigende. Ku Klux Klan var aktiv med lynchninger og andre former for terror mod de sorte, og NAACP (National Association for the Advancement of Colored People) var forsigtigt begyndt på en ikkevoldelig kamp for lige rettigheder til alle. Men det var en kamp med barske vilkår, for både politi, embedsmænd og politikere var gennemsyret af racisme. Gennem velvalgte flashbacks ser vi, at Rosa gennem sin opvækst havde lært, at alle uanset hudfarve kunne kræve at bliver behandlet med respekt, for Gud har skabt alle med lige stor værdi. Og det var også det, lovgivningen på føderalt plan sagde.

Lille årsag - stor virkning
Rosa Parks blev involveret i NAACP, hvor hun lagde mange frivillige timer som sekretær for formanden. Efterhånden gik det op for hende, at der kun ville ske forandringer, hvis de sorte sagde fra og ikke mere fandt sig i at blive trådt på. Efter at have oplevet flere ydmygende overgreb fra en bestemt buschauffør, endte det med, at hun en dag nægtede at forlade det sæde, som hun helt lovligt sad på. En hvid mand ønskede hendes plads, selvom den befandt sig i det område, der var for de farvede. De andre farvede i bussen opfordrede hende til at adlyde chaufføren, for de ønskede ikke ballade. Chaufføren tilkaldte politiet for at få hende fjernet. Det førte til, at hun blev arresteret og stillet for retten. Retssagen blev en mediehistorie, der førte til, at de farvede besluttede at boykotte busserne i Montgomery-området hver mandag. Betydningen af hendes demonstration fremgår også af filmen Son of the South, som tager afsæt i en gudstjeneste, der markerede femårsdagen for Rosa Parks' demonstration i bussen.

En biografi
Anledningen til filmen - der er baseret på virkelige begivenheder - er et ønske om at fortælle, hvad der motiverede Rosa Parks til at gennemføre sin aktion - og ikke mindst vise, hvilken personlighed hun var. Faktisk fylder det sidste så meget, at der er tale om en biografi, der skildrer Rosa Parks' liv fra hun var barn, og til hun blev berømt for sin busaktion. Hendes ægteskab fylder så meget, at det bliver et tema i sig selv. Der rundes af med et dokumentarisk glimt, hvor præsident Bill Clinton hædrer en ældre Rosa Parks for hendes indsats for menneskerettighederne.

Troen motiverede hende
Rosa Parks voksede op i et troende hjem og gik på en kristen skole. Den tro, hun fik med  hjemmefra, var motivationen i hendes kamp for farvedes rettigheder. Når hun ikke rejste sig for den hvide mand i bussen, skyldtes det ikke oprørstrang, men en overbevisning om, at Gud kaldte hende til at stå op mod den racistiske undertrykkelse. Gud har skabt alle lige, og ingen havde specielle rettigheder på grund af deres hudfarve. Kirken og troen fylder en del i filmen. Blandt andet er vi med til en gudstjeneste, der skulle hylde Rosa Parks' demonstration og motivere til mere ikkevoldelig modstand mod racismen. Præsten ved den gudstjeneste er Martin Luther King, og vi får en af hans opildnende prædikener (eller kamptaler) med.

Underholdende og vedkommende
Man behøver ikke have historisk interesse for USA i midten af forrige århundrede for at se filmen. Den kan ses på grund af personskildringerne. Den har scener med humor og glæde, og den har scener med gru og dyb alvor. Den skildrer ikke rå vold, men der er knugende scener, hvor den psykiske undertrykkelse virkelig gør ondt. Vi møder det mod, som skyldes en vilje til at sætte sig op mod uretten, også selvom det kan koste dyrt. Det hele står stærkt og bliver på en god måde vedkommende på grund af fremragende filmhåndværk både på grund af skuespillerne, manuskript, fotograf og instruktør.

Og så ligger den allerede frit tilgængelig for alle på Filmstriben.dk.

Filmen er kommet på dvd.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle Filmstriben


Mandela - vejen til frihed

Mandela: Long Walk to Freedom

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk

Af: Michael Agerbo Mørch 23.01.2014

Nelson Mandelas selvbiografi omsættes til film. En[mere]


Berlin '36

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Sportsfilm, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 21.01.2014

USA truer med at boykotte olympiaden i Berlin 1936[mere]


What Maisie Knew

Drama, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 07.01.2014

En film om nogle af vor tids største problemer - s[mere]


A Late Quartet

Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 03.01.2014

En strygekvartet af Beethoven fungerer i filmen so[mere]


Lord of War

Biografi/baseret på virkelig historie, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Michael Agerbo Mørch 18.12.2013

Nicolas Cage er våbenhandler i en overpolitiseret [mere]


Mad Ship

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 09.12.2013

Et dansk-norsk ægtepar udvandrer til Canada i 1920[mere]


3096

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 06.12.2013

En rystende autentisk film om en usædvanlig bortfø[mere]


Zambezia

Adventure, Animation, Familiefilm, Affirm films, TEMA Familiefilm A/7 år, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 11.10.2013

En forrygende fuglefilm for hele familien – med li[mere]


Lore

Drama, TEMA Anden verdenskrig, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 08.10.2013

Lige efter anden verdenskrigs ophør må en søskende[mere]


Kvartetten

Quartet

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 27.09.2013

Charmerende, sjov og sentimental film om pensioner[mere]


The Butler

Lee Daniels' The Butler

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk

Af: Carsten Riis Jensen 24.09.2013

Filmatisering af det sorte USA's nyere historie ma[mere]


Blue Jasmine

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Michael Agerbo Mørch 06.09.2013

Woody Allen skaber ikke magi, men komponerer en go[mere]


Zarafa

Adventure, Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 27.08.2013

En tegnefilm om tidløse værdier som troskab og kær[mere]


Meteora

Drama, Animation, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 22.08.2013

En nonne og en munk forelsker sig i hinanden. De b[mere]


To Rome with Love

Komedie, Romance, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 31.07.2013

Fire romantiske historier i Rom. En arkitekt er en[mere]

Viser resultater 301 til 315 af 554
Annoncer