VI ER ALLE SKABT LIGE
Da Rosa Parks (Angela Bassett) i 1955 nægtede at rejse sig fra den plads i bussen, hun havde betalt for, blev behandlingen af hende dråben, der fik bægeret til at flyde over. Raceurolighederne i USA's sydstater var stigende. Ku Klux Klan var aktiv med lynchninger og andre former for terror mod de sorte, og NAACP (National Association for the Advancement of Colored People) var forsigtigt begyndt på en ikkevoldelig kamp for lige rettigheder til alle. Men det var en kamp med barske vilkår, for både politi, embedsmænd og politikere var gennemsyret af racisme. Gennem velvalgte flashbacks ser vi, at Rosa gennem sin opvækst havde lært, at alle uanset hudfarve kunne kræve at bliver behandlet med respekt, for Gud har skabt alle med lige stor værdi. Og det var også det, lovgivningen på føderalt plan sagde.
Lille årsag - stor virkning
Rosa Parks blev involveret i NAACP, hvor hun lagde mange frivillige timer som sekretær for formanden. Efterhånden gik det op for hende, at der kun ville ske forandringer, hvis de sorte sagde fra og ikke mere fandt sig i at blive trådt på. Efter at have oplevet flere ydmygende overgreb fra en bestemt buschauffør, endte det med, at hun en dag nægtede at forlade det sæde, som hun helt lovligt sad på. En hvid mand ønskede hendes plads, selvom den befandt sig i det område, der var for de farvede. De andre farvede i bussen opfordrede hende til at adlyde chaufføren, for de ønskede ikke ballade. Chaufføren tilkaldte politiet for at få hende fjernet. Det førte til, at hun blev arresteret og stillet for retten. Retssagen blev en mediehistorie, der førte til, at de farvede besluttede at boykotte busserne i Montgomery-området hver mandag. Betydningen af hendes demonstration fremgår også af filmen Son of the South, som tager afsæt i en gudstjeneste, der markerede femårsdagen for Rosa Parks' demonstration i bussen.
En biografi
Anledningen til filmen - der er baseret på virkelige begivenheder - er et ønske om at fortælle, hvad der motiverede Rosa Parks til at gennemføre sin aktion - og ikke mindst vise, hvilken personlighed hun var. Faktisk fylder det sidste så meget, at der er tale om en biografi, der skildrer Rosa Parks' liv fra hun var barn, og til hun blev berømt for sin busaktion. Hendes ægteskab fylder så meget, at det bliver et tema i sig selv. Der rundes af med et dokumentarisk glimt, hvor præsident Bill Clinton hædrer en ældre Rosa Parks for hendes indsats for menneskerettighederne.
Troen motiverede hende
Rosa Parks voksede op i et troende hjem og gik på en kristen skole. Den tro, hun fik med hjemmefra, var motivationen i hendes kamp for farvedes rettigheder. Når hun ikke rejste sig for den hvide mand i bussen, skyldtes det ikke oprørstrang, men en overbevisning om, at Gud kaldte hende til at stå op mod den racistiske undertrykkelse. Gud har skabt alle lige, og ingen havde specielle rettigheder på grund af deres hudfarve. Kirken og troen fylder en del i filmen. Blandt andet er vi med til en gudstjeneste, der skulle hylde Rosa Parks' demonstration og motivere til mere ikkevoldelig modstand mod racismen. Præsten ved den gudstjeneste er Martin Luther King, og vi får en af hans opildnende prædikener (eller kamptaler) med.
Underholdende og vedkommende
Man behøver ikke have historisk interesse for USA i midten af forrige århundrede for at se filmen. Den kan ses på grund af personskildringerne. Den har scener med humor og glæde, og den har scener med gru og dyb alvor. Den skildrer ikke rå vold, men der er knugende scener, hvor den psykiske undertrykkelse virkelig gør ondt. Vi møder det mod, som skyldes en vilje til at sætte sig op mod uretten, også selvom det kan koste dyrt. Det hele står stærkt og bliver på en god måde vedkommende på grund af fremragende filmhåndværk både på grund af skuespillerne, manuskript, fotograf og instruktør.
Og så ligger den allerede frit tilgængelig for alle på Filmstriben.dk.
Filmen er kommet på dvd.
Kærlighed kender ingen grænserA United KingdomBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Biografiske filmAf: Ketty Dahl 17.03.2017En sort prins fra Bechuanaland og en hvid kvinde f[mere] |
Corn IslandSimindis KundzuliDrama, Filmstriben.dkAf: Jonas Unmack Larsen 06.03.2017Lad os tage ud på en lille ø midt i en flod, lave [mere] |
Café SocietyDrama, Komedie, Romance, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 13.02.2017I 1930-erne kommer Bobby til Hollywood og får et k[mere] |
The Whole TruthDrama, Thriller, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 24.01.2017En advokat skal prøve at frikende en 17-årig dreng[mere] |
De uskyldigeLes innocentesBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dkAf: Mads Dahl Mølgaard Madsen 17.01.2017På et kloster skjuler en gruppe nonner i 1945 dere[mere] |
Jeg, Daniel BlakeI, Daniel BlakeDrama, Filmstriben.dkAf: Mads Dahl Mølgaard Madsen 10.01.2017En hjertesyg mand strander i et ubehjælpsomt syste[mere] |
RaceBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm, Filmstriben.dkAf: Ketty Dahl 03.01.2017Spændende og tankevækkende film om den sorte ameri[mere] |
RememberDrama, Thriller, TEMA Anden verdenskrig, Filmstriben.dkAf: Mads Dahl Mølgaard Madsen 30.12.2016Den 90-årige Auschwitz-overlevende Zev (Christophe[mere] |
YouthDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Finn Andersen 19.12.2016To gode venner, begge i livets efterår, møder hina[mere] |
Hell or High WaterDrama, Thriller, Western, Filmstriben.dkAf: Carsten Riis Jensen 14.12.2016En slags moderne western om to forgældede brødre, [mere] |
MagnusDokumentar, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 05.12.2016Nordmanden Magnus Carlsen var allerede som barn dy[mere] |
IdolYa Tayr El TayerBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Israel, Vestbredden, GazaAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 28.11.2016Mohammed Assaf fra Gaza har allerede som barn et s[mere] |
Peddersen og Findus: Den bedste jul nogensindePETTERSSON UND FINDUS 2 - DAS SCHÖNSTE WEIHNACHTEN ÜBERHAUPTAnimation, Drama, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Familiefilm julAf: Sprint Aagaard Korsholm 26.11.2016En hyggelig finurlig familiefilm om den gamle sven[mere] |
Det spritnye testamenteLe tout nouveau testamentKomedie, Filmstriben.dkAf: Sprint Aagaard Korsholm 15.11.2016En komedie om Gud som et dumt svin - en midaldrend[mere] |
X + YDrama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 08.11.2016En teenager, der har autisme, har særlige matemati[mere] |