• THE ROSA PARKS STORY nu på dvd og filmstriben.dk

  • GRAN TURISMO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • INGEN KENDER DAGEN nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • LADY BIRD nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • HVOR FLODKREBSENE SYNGER nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • NEXT GOAL WINS på dvd og blku-ray samt Disney+

Filmstriben

The Mauritanian

Muslimen Mohamedou Ould Slahi fra Mauritanien sad mange år i fængsel på Guantanomo, før han fik en retssag. Han blev tortureret til at komme med en tilståelse for medvirken ved 9/11, men han har tilgivet sine bødler.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaThrillerFilmstriben.dk
Produktionsår: Produktionsår: 2021
Varighed: 129 min.

Censur: 15 år
Instruktør: Kevin McDonald,
Medvirkende: Tahar RahimJodie FosterBenedict CumberbatchShailene Woodley,
Stikord:
 9-11,
 Tro,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 08.07.2022



TILGIVELSE ER LIG MED FRIHED 

Efter 11. september 2001 (9/11) med det store terrorangreb på USA erklærede præsident George W. Bush en krig mod terror, hvor alle midler blev taget i brug. Et af midlerne var Guantanomo, som er en amerikansk militærbase på Cuba. Fordelen ved Guantanomo er, at den ligger udenfor amerikansk jurisdiktion. Det betyder, at den ikke er underlagt USA's retssystem. Der internerede man såkaldte fjendtlige kombattanter. Det var mænd, som ifølge CIA's undersøgelser kunne mistænkes for at have medvirket til angrebene 9/11. På et tidspunkt sad mere end 700 fængslede i Guantanomo uden at være præsenteret for en anklage. "The Mauritanian" handler om en af disse fanger, nemlig Mohamedou Ould Slahi (Tahar Rahim) fra Mauretanien.

Under mistanke
På jagten efter de skyldige i 9/11 stødte CIA flere gange på navnet Mohamedou Ould Slahi. Han blev derfor kidnappet fra sit hjem i Mauretanien og endte i Guantanomo. Mohamedou var en meget intelligent ung fyr, der fik et stipendie, som betød, at han kom til Hamborg for at læse til ingeniør. På et tidspunkt blev han ringet op fra Osama bin Ladens telefon. CIA fandt også frem til, at han havde givet husly til en af hovedmændene bag 9/11, og han havde været i terroristernes træningslejr kort tid. Derudover havde en anden Guantanomo-fange angivet Mohamedou som en af hovedmændene. Militæret mente derfor, at de havde en god sag imod ham.

Den største del af "The Mauritanian" handler om en retssag, som efter mange års fængsling skulle afgøre hans skyld. Præsident Bush og forsvarsminister Rumsfeld besluttede, at der skulle falde nogle domme mod terroristerne bag 9/11. Helst dødsdomme. Her kom Mohamedou Ould Slahi ind i billedet som en af de oplagte, for man havde en detaljeret tilståelse fra ham. Militæranklager Stuart Couch (Benedict Cumberbatch) havde en personlig interesse i sagen, for piloten på et af de fly, der blev styret ind i World Trade Centers tårne, var hans gode ven. Stuart Couch var en skrap jurist og blev udpeget til anklager. Den kendte jurist og menneskerettighedsforkæmper Nancy Hollander (Jodie Foster) blev udpeget til forsvarer. Hun fik Teri Duncan (Shailene Woodley) som sin eneste assistent.

Det er ikke meget, vi får at se fra selve retssalen. Det handler mest om de kampe både anklager og forsvarer har med systemet, som har hemmeligstemplet stort set alt. De finder dog efterhånden begge ud af, at Mohamedous tilståelses er et resultat af 70 timers voldsom tortur. Militæranklageren bliver klar over det, fordi han får adgang til fortrolige dokumenter, og forsvareren får lys over begivenhederne, fordi hun overtaler Mohamedou til at skrive en beretning om det.

Religion spiller med
Stuart Couch er katolik. Vi ser ham et par gange ved en gudstjeneste. Her standses han ved et sted i liturgien, hvor menigheden på opfordring fra præsten om at forsvare retfærdigheden højt svarer: "Så sandt Gud giver mig kraft til det." Netop her bliver Stuart Couch stille, og filmen viser klart, at det er hans kristne samvittighed, der standser ham.

Mohamedou skildres som en troende muslim. Vi får et meget sympatisk indtryk af hans tro. Den er from, varm og tilgivende. Han lægger tillidsfuldt sin sag i Allahs hånd. Han har en charmerende og positiv personlighed. Der er ingen spor af hævntørst og militarisme. Mod filmens slutning får han lov til at vidne i retssalen via et videolink fra Guantanomo. Her siger han blandt andet, at på arabisk er frihed og tilgivelse det samme ord. Derfor er han fri, uanset hvad dommen bliver, for han har tilgivet torturbødlerne. Han måtte sidde i Guantanomo mange år, inden han blev løsladt. Hans skriftlige redegørelse til sin forsvarer er udgivet og findes på dansk med titlen Dagbogen fra Guantanomo.

En nødvendig film
"The Mauritanian" bæres af fremragende skuespil og et godt tilrettelagt manuskript. Den tager de lyse og glade øjeblikke med, men den går også dybt ind i torturscenerne. Den viser, hvor langt ud i fortvivlelse og desperation et menneske kan drives, når det bliver presset maksimalt. Og den viser, hvor galt det kan gå, når man har den holdning, at det er i orden at kæmpe mod det onde med alle tænkelige midler.

Filmen er en britisk produktion. Det er et spørgsmål, om den kunne være produceret i USA. Men tak til BBC for at de gik ind i projektet. Denne film er lige så nødvendig som de mange film om holocaust under anden verdenskrig.

Filmen er kommet på blu-ray.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle Filmstriben


The Outpost

Action, Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 16.03.2021

Usentimental krigshistorie fra Afghanistan. En del[mere]


Palm Springs

Komedie, Filmstriben.dk

Af: Christoffer Winther West 09.03.2021

En grov komedie om at leve i samme tidssløjfe. Fil[mere]


En spions bekendelser

Red Joan

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 05.03.2021

Den ældre dame Joan i London anklages for landsfor[mere]


The Personal History of David Copperfield

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 23.02.2021

Desværre er filmen en tynd og sjasket udgave af de[mere]


Weathering With You

Tenki no ko

Animation, Drama, Filmstriben.dk

Af: Peter E. Nissen 19.02.2021

En eventyrlig japansk tegnefilm. En romantisk udvi[mere]


Sagen Collini

Der Fall Collini

Drama, Krimi, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Jørgen Hedager Nielsen 29.01.2021

Fabrizio Collini skyder en gammel industrimagnat o[mere]


Burden

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 15.01.2021

I 1996 afholder en gruppe sorte - anført af præste[mere]


Søstrene Gusmãos usynlige liv

a vida invisível

Drama, Filmstriben.dk

Af: Hanne Grove og Sprint Aagaard Korsholm 25.11.2020

I 1950'ernes varme og farverige Brasilien er to sø[mere]


Mit tunesiske eventyr

Un Divan à Tunis

Komedie, Filmstriben.dk

Af: Carsten Riis Jensen 09.11.2020

Psykoanalytikeren Selma vender hjem til sit opvæks[mere]


Den hemmelige have (2020)

The Secret Garden

Adventure, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm 11 år, Filmstriben.dk

Af: Peter E. Nissen 06.11.2020

En film om at bearbejde sorgen over dødsfald med b[mere]


Shorta

Action, Thriller, Filmstriben.dk, TEMA Danske film

Af: Henrik Højlund 29.10.2020

En voldsom og mørk film. Et intenst drama, som ram[mere]


Den sorte jord

Mr. Jones

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 23.10.2020

Journalisten Gareth Jones vil i 1933 gerne have et[mere]


The Peanut Butter Falcon

Adventure, Drama, Familiefilm, Komedie, TEMA Familiefilm A/7 år, Filmstriben.dk

Af: Christoffer Winther West 16.10.2020

Klassisk feel good-film. Den småkriminelle Tyler e[mere]


Officer og spion

J'accuse

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 18.09.2020

Picquart fra den franske hær finder i 1890'erne ud[mere]


The Current War

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Carsten Riis Jensen 11.09.2020

Interessant film om Thomas Edison og George Westin[mere]

Viser resultater 76 til 90 af 550
Annoncer