EN FAMILIES LIVSLANGE KAMP
Filmen begynder i Irland i 1905. Percy Fawcett (Charlie Hunnam) er officer i den britiske hær. Grundet hans fars dårlige optræden, er det meget svært for ham at få en karriere, så han kan rense familiens navn og vinde ære. Han øjner en mulighed, da Royal Geographical Society vil sende ham til Amazons-junglen for at kortlægge et område, der har stor politisk betydning. Percy kortlægger området og kommer på sporet af en urgammel civilisation: byen Z. Hjemme i England forsøger han at overbevise selskabet om, at det er værd at eftersøge denne by. Men tanken om, at der skulle have været en højtudviklet civilisation blandt disse "vilde" længe før den europæiske, virker absurd og frastødende på englænderne, der håner Percy. Filmen beskriver hans livs kamp for at finde denne by. Nogle gange med støtte fra de ansete kredse, andre gange med støtte fra medierne, der begynder at fatte interesse.
Jagten
Der er ingen tvivl om, at jagten på Z bliver en slags besættelse for Percy. Hans kone, Nina (Sienna Miller) føler først, at han ofrer familien for denne drøm – en tur til Amazonas tog den gang flere år. Men efterhånden deler hun hans længsel. Hun siger på et tidspunkt noget i retning af, at det at følge sin længsel må være livets mening, "Er det ikke det, vi kalder himlen?" Deres tre børn reagerer til at begynde med ret så negativt på at have en far, der er væk fra dem det meste af tiden. Men med tiden kommer de også med i familiens ønske om at finde Z. Således tager Percy på sin sidste ekspedition den ældste søn, Jack (Tom Holland), med. De to er aldrig set siden. Filmen igennem kan man spekulere på, om det mest er jagten på oprejsning for familienavnet og dets ære, der driver dem, eller det mest er fascinationen af gåden om den urgamle civilisation. De omtaler det mange gange som deres "skæbne" at lede efter Z. Deres forhold til det eksistentielle er svært at afkode. De kan tale om Gud, men udtrykker også en generel skæbnetro, og Percy får sin "skæbne" forkyndt gennem en spåkone, der læser det i hans hånd.
En lang tur
Når man ser filmen, får man et indtryk af, at den gang tog ting lang tid. Filmen tager i hvert fald lang tid. Den prøver sikkert at beskrive de virkelige hændelser ret troværdigt. Den magter dog ikke samtidig at gøre personskildringerne levende eller handlingsforløbene spændende. Man sidder med en fornemmelse af, at manuskriptforfatter og instruktør det meste af tiden, har siddet med historiebøgerne og besluttet, at de og de milepæle skal illustreres på en eller anden måde i filmen. Så særlig seværdig er den ikke. Slutningen kan af gode grunde ikke være helt autentisk, da ingen ved, hvad der blev af far og søn. Filmens forsøg på at lave en dramatisk slutning på historien virker ret søgt.
At rulleteksterne fortæller, at man faktisk for 20 år siden fandt noget, der ligner Z, tjener naturligvis salig Percy til ære – men det redder ikke filmen om jungleekspeditionerne fra at ligne en ørkenvandring.
Vanskabte landDrama, Filmstriben.dk, TEMA Danske filmAf: Sprint Aagaard Korsholm 05.12.2022En dansk præst rejser til Island i 1800-tallet. Ha[mere] |
Call JaneBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Ved livets begyndelseAf: Ellen Højlund Wibe 03.12.2022I 1960'ernes USA var det forbudt at få foretaget a[mere] |
Drive My CarDrama, Filmstriben.dkAf: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup 25.11.2022Et langsomt og afdæmpet portræt af en mand, fra de[mere] |
På nært holdNahschussBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 02.11.2022Østberlineren Franz Walter blev i 1981 ansat i Sta[mere] |
Ingen kender dagenDrama, TEMA Danske film, Filmstriben.dkAf: Niels Christian Askholm 27.10.2022Fem fortællinger om en dag i livet hos en udfordre[mere] |
Holy SpiderBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Krimi, Thriller, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 18.10.202216 prostituerede bliver myrdet i den hellige irans[mere] |
Parallelle mødreParallel MothersDrama, Filmstriben.dkAf: Ketty Dahl 13.10.2022To kvinder mødes på fødegangen og knytter stærke b[mere] |
Triangle of SadnessDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 29.09.2022Ruben Östlunds film er en grotesk, fremragende og [mere] |
The Card CounterDrama, Thriller, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 13.09.2022Gambleren William er plaget af skyld fra sin mørke[mere] |
UdvandrerneDrama, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 16.08.2022Instruktøren Erik Poppe har begået endnu en fantas[mere] |
Farvel hr. HaffmannAdieu Monsieur HaffmannDrama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 12.08.2022I Paris 1941 vil den jødiske juveler Haffmann flyg[mere] |
The MauritanianBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 08.07.2022Muslimen Mohamedou Ould Slahi fra Mauritanien sad [mere] |
Verdens værste menneskeVerdens verste menneskeDrama, Komedie, Romance, Filmstriben.dkAf: Niels Christian Askholm 20.06.2022Oslo er scenen for fortællingen om den ubeslutsomm[mere] |
Skolen ved verdens endeLunana: A Yak in the ClassroomDrama, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 28.05.2022Velværet og meningsfylden stiger fra dag til dag f[mere] |
IntetDrama, Thriller, TEMA Danske film, Filmstriben.dkAf: Sprint Aagaard Korsholm 25.05.2022En 8. klasse udfordres voldsomt, da én i klassen e[mere] |