• MARGRETE DEN FØRSTE nu på MAX udover Disney+, filmstriben.dk, dvd og blu.ray

  • PAST LIVES nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • SPEAK NO EVIL (2024) i biografen

  • CHILDREN OF MEN nu på VIaplay ud over dvd

  • WONDER nu på Viaplay

  • DOWNTON ABBEY: EN NY ÆRA nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • THABO OG MYSTERIET OM NÆSEHORNET nu på dvd og filmstriben.dk

Filmstriben

Tårnet

The Tower

I denne norske stop-motion og animerede film for voksne møder vi en palæstinensisk storfamilie i en flygtningelejr. De fortæller om historiske øjeblikke fra 1948, hvor de blev tvunget til at forlade deres hjem i Israel, og frem til 1980'erne.

AnimationTEMA Israel, Vestbredden, GazaFilmstriben.dk
Produktionsår: Produktionsår: 2018
Varighed: 74 min.

Censur: 11 år
Instruktør: Mats Grorud,
Medvirkende: Stemmer: Aïssa MaïgaSlimane DaziDarina Al Joundi,
Stikord:
 Håb,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 18.02.2020



LIDT HÅB I HÅBLØSHEDEN

Det er fristende at kalde "Tårnet" en sød dukkefilm, men det går ikke. Filmens tema er for dystert til den betegnelse. Men hovedpersonen, den 11-årige Wardi, er både sød og videbegærlig. Hun bor sammen med sin familie i flygtningelejren Bourj El-Barajneh i Beirut. Vi møder fire generationer. Oldefar Sidi kan huske den 15. maj 1948, hvor familien forlod deres hus. Det er dagen, der på arabisk har fået navnet Nakba (katastrofen). Filmen foregår i løbet af den 15. maj i nutiden. Wardi får det indtryk, at hendes oldefar har mistet håbet. "Så må du finde det og give ham det tilbage," lyder en opfordring fra hendes farmor. "Hvis der er nogen, der ved noget om håb, så er det os."

Filmens røde tråd bliver at følge hendes jagt på håbet. Gennem flere samtaler får hun en række indtryk af den erindring, som flygtningelejrens beboere lever i. Vi præsenteres altså ikke for objektiv historieundervisning, men vi møder den fortælling, der lever blandt de statsløse palæstinensiske flygtninge i lejren. Uanset om denne fortælling svarer til virkeligheden eller ikke, er den en væsentlig del af deres selvforståelse og identitet. "Hvis vi ikke kender vores fortid og ved, hvor vi kommer fra, hvad er vi så? Ingenting," siger Sidi.

Det virkelige liv
Filmens norske forfatter og instruktør Mats Grorud har levet i flygtningelejren i Beirut for at lære beboernes vilkår at kende. I et interview fortæller han, at han har en stor medfølelse med verdens hårdest ramte. Ud fra en venstreorienteret forståelse af livet og verden, ønsker han at arbejde for bedre vilkår for dem. Han har modelleret filmens karakterer over mennesker, som han har lært at kende i det virkelige liv. Vi har ingen grund til at tvivle på det billede, filmen tegner af livet i en palæstinensisk flygtningelejr.

Interesserer man sig ikke for mellemøstlig politik, kan man også se filmen som en generel beskrivelse af, at mennesker har brug for et håb for at kunne leve. Kritikere af Israel vil finde en hel del bekræftelse i filmen, som giver Israel hele skylden for flygtningenes situation. Men man kan altså også nøjes med at se den som de palæstinensiske flygtninges egen subjektive fortælling om deres historiske baggrund.

Fint kunstnerisk udtryk
Ud over animerede dukker, som er optaget i stop motion, bruger instruktøren flere teknikker. Fortællingerne fra fortiden er vist som todimensionel tegnefilm. Når Wardi kigger i familiens fotoalbummer, er de fyldt med fotos fra virkeligheden. Når der vises historiske glimt i fjernsynet, er der klippet autentiske filmklip ind på skærmen. Det fungerer alt sammen ganske fint hver for sig og som et samlet udtryk. Lydsidens musik veksler mellem arabisk folkemusik og klassisk orkestermusik fra Saint-Saäns' Dyrenes karneval.

Det kunstneriske udtryk i tegnefilm, dukker og kulisser er spændende. Især er det lykkedes at lave nogle sjælfulde øjne. Flere total-scener fra flygtningelejren er rigtig flotte både i udførelse og fotografering. Filmens titel skyldes, at hver ny generation har bygget oven på det eksisterende. Det giver en ret særpræget "skyline" som bestemt ikke er tegnet af en byplanlægger. Tårnene kan ses som et symbolsk udtryk for det håb, der trods alt findes i lejren. Håbet om engang at vende tilbage til slægtens hus. Dette håb bliver konkret i en central scene i filmen, hvor Wardi overtager ansvaret for at passe på den nøgle, som i sin tid blev brugt til at låse yderdøren, da familien forlod sit hjem.

Kan ses på Blockbuster.dk, hvor sproget er norsk med danske undertekster.
Derudover kan den ses på filmstriben.dk og lånes som dvd på biblioteket.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle Filmstriben


Kvinde på krigsstien

Kona fer í stríð

Drama, Komedie, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Carsten Riis Jensen 17.06.2019

Humoristisk islandsk thriller om at elske naturen [mere]


Beautiful Boy

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 14.06.2019

"Beautiful Boy" - en sandfærdig historie om far og[mere]


The Bookshop

Drama, Filmstriben.dk

Af: Ketty Dahl 11.06.2019

Film med britisk underspillet charme om en enkes k[mere]


Vogterne

Les guardiennes

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 31.05.2019

Krigsfilm uden krigsdramaets ydre spænding. Fokus [mere]


Grænse

Gräns

Drama, Romance, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 23.05.2019

Stærkt drama om tolderen Tina, der er ensom og ser[mere]


To minutters stilhed

Das schweigende Klassenzimmer

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Ketty Dahl 10.05.2019

Fremragende film om en klasse i DDR, som i en unde[mere]


Lazzaro den lykkelige

Lazzaro felice

Drama, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 02.05.2019

En dybt bevægende film om egoisme og den rene, usp[mere]


Gøg og Gokke

Stan & Ollie

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk

Af: Carsten Riis Jensen 29.04.2019

Historien om komikerparret, som skabte figurerne G[mere]


The Wife

Drama, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 30.03.2019

Joe Castleman modtager nobelprisen i litteratur, m[mere]


The Music of Silence/Stilhedens musik

La musica del silenzio

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Biografiske film

Af: Ketty Dahl 22.03.2019

Et portræt af Andrea Bocelli, en af verdens størst[mere]


Van Gogh - ved evighedens port

At Eternity's Gate

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Biografiske film

Af: Ketty Dahl 07.03.2019

Flimrende og dogmeagtig film med underlige skæve v[mere]


Loving Vincent

Animation, Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Ketty Dahl 04.03.2019

En original og usædvanlig film om Van Goghs kunst [mere]


Kapernaum

Capharnaüm

Drama, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 11.02.2019

Prisbelønnet film med et sugende indtryk af fattig[mere]


Dommerens valg/The Judge

The Children Act

Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 28.01.2019

En dommer står med en sag om ja eller nej til, om [mere]


I Syrien

Insyriated

Drama, Filmstriben.dk

Af: Jacob Engholm Bøytler Rahbek 18.01.2019

En familie bliver fanget i deres egen lejlighed mi[mere]

Viser resultater 136 til 150 af 562
Annoncer