• MARGRETE DEN FØRSTE nu på MAX udover Disney+, filmstriben.dk, dvd og blu.ray

  • PAST LIVES nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • SPEAK NO EVIL (2024) i biografen

  • CHILDREN OF MEN nu på VIaplay ud over dvd

  • WONDER nu på Viaplay

  • DOWNTON ABBEY: EN NY ÆRA nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • THABO OG MYSTERIET OM NÆSEHORNET nu på dvd og filmstriben.dk

Filmstriben

Tårnet

The Tower

I denne norske stop-motion og animerede film for voksne møder vi en palæstinensisk storfamilie i en flygtningelejr. De fortæller om historiske øjeblikke fra 1948, hvor de blev tvunget til at forlade deres hjem i Israel, og frem til 1980'erne.

AnimationTEMA Israel, Vestbredden, GazaFilmstriben.dk
Produktionsår: Produktionsår: 2018
Varighed: 74 min.

Censur: 11 år
Instruktør: Mats Grorud,
Medvirkende: Stemmer: Aïssa MaïgaSlimane DaziDarina Al Joundi,
Stikord:
 Håb,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 18.02.2020



LIDT HÅB I HÅBLØSHEDEN

Det er fristende at kalde "Tårnet" en sød dukkefilm, men det går ikke. Filmens tema er for dystert til den betegnelse. Men hovedpersonen, den 11-årige Wardi, er både sød og videbegærlig. Hun bor sammen med sin familie i flygtningelejren Bourj El-Barajneh i Beirut. Vi møder fire generationer. Oldefar Sidi kan huske den 15. maj 1948, hvor familien forlod deres hus. Det er dagen, der på arabisk har fået navnet Nakba (katastrofen). Filmen foregår i løbet af den 15. maj i nutiden. Wardi får det indtryk, at hendes oldefar har mistet håbet. "Så må du finde det og give ham det tilbage," lyder en opfordring fra hendes farmor. "Hvis der er nogen, der ved noget om håb, så er det os."

Filmens røde tråd bliver at følge hendes jagt på håbet. Gennem flere samtaler får hun en række indtryk af den erindring, som flygtningelejrens beboere lever i. Vi præsenteres altså ikke for objektiv historieundervisning, men vi møder den fortælling, der lever blandt de statsløse palæstinensiske flygtninge i lejren. Uanset om denne fortælling svarer til virkeligheden eller ikke, er den en væsentlig del af deres selvforståelse og identitet. "Hvis vi ikke kender vores fortid og ved, hvor vi kommer fra, hvad er vi så? Ingenting," siger Sidi.

Det virkelige liv
Filmens norske forfatter og instruktør Mats Grorud har levet i flygtningelejren i Beirut for at lære beboernes vilkår at kende. I et interview fortæller han, at han har en stor medfølelse med verdens hårdest ramte. Ud fra en venstreorienteret forståelse af livet og verden, ønsker han at arbejde for bedre vilkår for dem. Han har modelleret filmens karakterer over mennesker, som han har lært at kende i det virkelige liv. Vi har ingen grund til at tvivle på det billede, filmen tegner af livet i en palæstinensisk flygtningelejr.

Interesserer man sig ikke for mellemøstlig politik, kan man også se filmen som en generel beskrivelse af, at mennesker har brug for et håb for at kunne leve. Kritikere af Israel vil finde en hel del bekræftelse i filmen, som giver Israel hele skylden for flygtningenes situation. Men man kan altså også nøjes med at se den som de palæstinensiske flygtninges egen subjektive fortælling om deres historiske baggrund.

Fint kunstnerisk udtryk
Ud over animerede dukker, som er optaget i stop motion, bruger instruktøren flere teknikker. Fortællingerne fra fortiden er vist som todimensionel tegnefilm. Når Wardi kigger i familiens fotoalbummer, er de fyldt med fotos fra virkeligheden. Når der vises historiske glimt i fjernsynet, er der klippet autentiske filmklip ind på skærmen. Det fungerer alt sammen ganske fint hver for sig og som et samlet udtryk. Lydsidens musik veksler mellem arabisk folkemusik og klassisk orkestermusik fra Saint-Saäns' Dyrenes karneval.

Det kunstneriske udtryk i tegnefilm, dukker og kulisser er spændende. Især er det lykkedes at lave nogle sjælfulde øjne. Flere total-scener fra flygtningelejren er rigtig flotte både i udførelse og fotografering. Filmens titel skyldes, at hver ny generation har bygget oven på det eksisterende. Det giver en ret særpræget "skyline" som bestemt ikke er tegnet af en byplanlægger. Tårnene kan ses som et symbolsk udtryk for det håb, der trods alt findes i lejren. Håbet om engang at vende tilbage til slægtens hus. Dette håb bliver konkret i en central scene i filmen, hvor Wardi overtager ansvaret for at passe på den nøgle, som i sin tid blev brugt til at låse yderdøren, da familien forlod sit hjem.

Kan ses på Blockbuster.dk, hvor sproget er norsk med danske undertekster.
Derudover kan den ses på filmstriben.dk og lånes som dvd på biblioteket.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle Filmstriben


A Hidden Life

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film

Af: Henrik Højlund 04.03.2020

Terrence Malick har lavet et mirakel af en film. E[mere]


Vandringsmanden

Biografi/baseret på virkelig historie, Dokumentar, Filmstriben.dk, TEMA Danske film

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 21.02.2020

Vi er på besøg hos den danske kunstmaler Arne Haug[mere]


Tårnet

The Tower

Animation, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 18.02.2020

I denne norske stop-motion og animerede film for v[mere]


Fisherman's Friends

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Christoffer Winther West 04.02.2020

En hyggelig filmatisering af den virkelige histori[mere]


De særlige/The Specials

hors normes/The Specials

Drama, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 28.01.2020

En betagende filmberetning om to slags særlige men[mere]


Parasite

Gisaengchung

Drama, Komedie, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Christoffer Winther West 21.01.2020

Den sydkoreanske Guldpalmevinder fra Cannes 2019 h[mere]


De forbandede år

Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film, Filmstriben.dk

Af: Ketty Dahl 10.01.2020

En suveræn præstation af Jesper Christensen som fa[mere]


De frivillige

Drama, TEMA Danske film, Filmstriben.dk

Af: Christian Riis Jensen 26.11.2019

På et fængsels isolationsgang foregår alt i trygge[mere]


Arctic

Drama, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 12.11.2019

Hr. Overgård (Mads Mikkelsen) er helt alene i Arkt[mere]


Saints of War

Another Mother's Son

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 07.11.2019

På den engelske kanalø Jersey skjuler Louisa Gould[mere]


The Upside

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Christoffer Winther West 22.10.2019

Den amerikanske udgave af den franske film "De urø[mere]


Shoplifters

Manbiki kazoku

Drama, Filmstriben.dk

Af: Johan Schmidt Larsen 12.10.2019

Et rørende og bittersødt familiedrama om en japans[mere]


Metropolis

Drama, Science fiction, Filmstriben.dk

Af: Anders Sune Hansen 25.09.2019

Fritz Langs stumfilm fra 1927 er en flot og dyster[mere]


I trygge hænder

Pupille

Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk

Af: Ketty Dahl 16.09.2019

En skøn fransk film om unge Clara, der overdrager [mere]


Flugten fra Sobibor

Sobibor

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, Filmstriben.dk

Af: Jørgen Hedager Nielsen 27.08.2019

En russisk film om fangeflugten fra dødslejren Sob[mere]

Viser resultater 121 til 135 af 562
Annoncer