LIDT HÅB I HÅBLØSHEDEN
Det er fristende at kalde "Tårnet" en sød dukkefilm, men det går ikke. Filmens tema er for dystert til den betegnelse. Men hovedpersonen, den 11-årige Wardi, er både sød og videbegærlig. Hun bor sammen med sin familie i flygtningelejren Bourj El-Barajneh i Beirut. Vi møder fire generationer. Oldefar Sidi kan huske den 15. maj 1948, hvor familien forlod deres hus. Det er dagen, der på arabisk har fået navnet Nakba (katastrofen). Filmen foregår i løbet af den 15. maj i nutiden. Wardi får det indtryk, at hendes oldefar har mistet håbet. "Så må du finde det og give ham det tilbage," lyder en opfordring fra hendes farmor. "Hvis der er nogen, der ved noget om håb, så er det os."
Filmens røde tråd bliver at følge hendes jagt på håbet. Gennem flere samtaler får hun en række indtryk af den erindring, som flygtningelejrens beboere lever i. Vi præsenteres altså ikke for objektiv historieundervisning, men vi møder den fortælling, der lever blandt de statsløse palæstinensiske flygtninge i lejren. Uanset om denne fortælling svarer til virkeligheden eller ikke, er den en væsentlig del af deres selvforståelse og identitet. "Hvis vi ikke kender vores fortid og ved, hvor vi kommer fra, hvad er vi så? Ingenting," siger Sidi.
Det virkelige liv
Filmens norske forfatter og instruktør Mats Grorud har levet i flygtningelejren i Beirut for at lære beboernes vilkår at kende. I et interview fortæller han, at han har en stor medfølelse med verdens hårdest ramte. Ud fra en venstreorienteret forståelse af livet og verden, ønsker han at arbejde for bedre vilkår for dem. Han har modelleret filmens karakterer over mennesker, som han har lært at kende i det virkelige liv. Vi har ingen grund til at tvivle på det billede, filmen tegner af livet i en palæstinensisk flygtningelejr.
Interesserer man sig ikke for mellemøstlig politik, kan man også se filmen som en generel beskrivelse af, at mennesker har brug for et håb for at kunne leve. Kritikere af Israel vil finde en hel del bekræftelse i filmen, som giver Israel hele skylden for flygtningenes situation. Men man kan altså også nøjes med at se den som de palæstinensiske flygtninges egen subjektive fortælling om deres historiske baggrund.
Fint kunstnerisk udtryk
Ud over animerede dukker, som er optaget i stop motion, bruger instruktøren flere teknikker. Fortællingerne fra fortiden er vist som todimensionel tegnefilm. Når Wardi kigger i familiens fotoalbummer, er de fyldt med fotos fra virkeligheden. Når der vises historiske glimt i fjernsynet, er der klippet autentiske filmklip ind på skærmen. Det fungerer alt sammen ganske fint hver for sig og som et samlet udtryk. Lydsidens musik veksler mellem arabisk folkemusik og klassisk orkestermusik fra Saint-Saäns' Dyrenes karneval.
Det kunstneriske udtryk i tegnefilm, dukker og kulisser er spændende. Især er det lykkedes at lave nogle sjælfulde øjne. Flere total-scener fra flygtningelejren er rigtig flotte både i udførelse og fotografering. Filmens titel skyldes, at hver ny generation har bygget oven på det eksisterende. Det giver en ret særpræget "skyline" som bestemt ikke er tegnet af en byplanlægger. Tårnene kan ses som et symbolsk udtryk for det håb, der trods alt findes i lejren. Håbet om engang at vende tilbage til slægtens hus. Dette håb bliver konkret i en central scene i filmen, hvor Wardi overtager ansvaret for at passe på den nøgle, som i sin tid blev brugt til at låse yderdøren, da familien forlod sit hjem.
Kan ses på Blockbuster.dk, hvor sproget er norsk med danske undertekster.
Derudover kan den ses på filmstriben.dk og lånes som dvd på biblioteket.
Ponyo på klippen ved havetGake no ue no PonyoAdventure, Animation, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Familiefilm A/7 årAf: Peter E. Nissen 06.04.2010En rigtig eventyrfilm for hele familien. I en tid [mere] |
The Young VictoriaBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dkAf: Carsten Riis Jensen 31.03.2010Sukkersødt romantisk drama om den unge dronning Vi[mere] |
SubmarinoDrama, Filmstriben.dk, TEMA Danske filmAf: Michael Agerbo Mørch 26.03.2010En fremragende film fra Thomas Vinterberg. Den æts[mere] |
District 9Science fiction, Top 10 2009, Filmstriben.dkAf: Carsten Riis Jensen 15.03.2010En science fiction-film om apartheid, udspillet i [mere] |
A Single ManDrama, Filmstriben.dkAf: Michael Agerbo Mørch 05.03.2010Colin Firth imponerer i en kompleks fortælling om [mere] |
FlugtenDrama, Thriller, Filmstriben.dk, TEMA Danske filmAf: Nicolaj Wibe 01.03.2010En dansk journalist tages som gidsel i Afghanistan[mere] |
Coco Chanel & Igor StravinskyDrama, Romance, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dkAf: Michael Agerbo Mørch 26.02.2010Drama om to kunstneriske banebrydere drukner i mar[mere] |
Alice in the Cities/Alice i byerneAlice in den StädtenDrama, Filmstriben.dkAf: Michael Agerbo Mørch 17.02.2010En Wim Wenders-klassiker, som ikke helt lever op t[mere] |
PreciousDrama, Filmstriben.dkAf: Michael Agerbo Mørch 04.02.2010Prisbelønnet drama om livet i det hårde miljø i Ha[mere] |
The RoadDrama, Science fiction, Thriller, Filmstriben.dk, Top 10 2009Af: Johan Schmidt Larsen 29.01.2010I en nær fremtid rammes jorden af en totalt ødelæg[mere] |
Det hvide båndDas Weisse BandDrama, Filmstriben.dkAf: Michael Agerbo Mørch 26.01.2010Cannes-vinderen fra 2009 leverer en stærk og gribe[mere] |
Bottle ShockDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Mikael Arendt Laursen 26.01.2010En vinsnob møder en anderledes kultur, da han vil [mere] |
BecketBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dkAf: Johan Schmidt Larsen 25.01.2010Kong Henry II udnævner sin gamle ven til kansler o[mere] |
Fri os fra det ondeThriller, TEMA Danske film, Filmstriben.dkAf: Carsten Riis Jensen 19.01.2010Ondskaben får frit spil blandt landsbyfolk og byfo[mere] |
NineDrama, Filmstriben.dkAf: Michael Agerbo Mørch 18.01.2010Ny musical fra den prisvindende Rob Marshall om ku[mere] |