• VOGTER i biografen

  • MARGRETE DEN FØRSTE nu på MAX udover Disney+, filmstriben.dk, dvd og blu.ray

  • PAST LIVES nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • SPEAK NO EVIL (2024) i biografen

  • CHILDREN OF MEN nu på VIaplay ud over dvd

  • WONDER nu på Viaplay

  • THABO OG MYSTERIET OM NÆSEHORNET nu på dvd og filmstriben.dk

Filmstriben

Tårnet

The Tower

I denne norske stop-motion og animerede film for voksne møder vi en palæstinensisk storfamilie i en flygtningelejr. De fortæller om historiske øjeblikke fra 1948, hvor de blev tvunget til at forlade deres hjem i Israel, og frem til 1980'erne.

AnimationTEMA Israel, Vestbredden, GazaFilmstriben.dk
Produktionsår: Produktionsår: 2018
Varighed: 74 min.

Censur: 11 år
Instruktør: Mats Grorud,
Medvirkende: Stemmer: Aïssa MaïgaSlimane DaziDarina Al Joundi,
Stikord:
 Håb,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 18.02.2020



LIDT HÅB I HÅBLØSHEDEN

Det er fristende at kalde "Tårnet" en sød dukkefilm, men det går ikke. Filmens tema er for dystert til den betegnelse. Men hovedpersonen, den 11-årige Wardi, er både sød og videbegærlig. Hun bor sammen med sin familie i flygtningelejren Bourj El-Barajneh i Beirut. Vi møder fire generationer. Oldefar Sidi kan huske den 15. maj 1948, hvor familien forlod deres hus. Det er dagen, der på arabisk har fået navnet Nakba (katastrofen). Filmen foregår i løbet af den 15. maj i nutiden. Wardi får det indtryk, at hendes oldefar har mistet håbet. "Så må du finde det og give ham det tilbage," lyder en opfordring fra hendes farmor. "Hvis der er nogen, der ved noget om håb, så er det os."

Filmens røde tråd bliver at følge hendes jagt på håbet. Gennem flere samtaler får hun en række indtryk af den erindring, som flygtningelejrens beboere lever i. Vi præsenteres altså ikke for objektiv historieundervisning, men vi møder den fortælling, der lever blandt de statsløse palæstinensiske flygtninge i lejren. Uanset om denne fortælling svarer til virkeligheden eller ikke, er den en væsentlig del af deres selvforståelse og identitet. "Hvis vi ikke kender vores fortid og ved, hvor vi kommer fra, hvad er vi så? Ingenting," siger Sidi.

Det virkelige liv
Filmens norske forfatter og instruktør Mats Grorud har levet i flygtningelejren i Beirut for at lære beboernes vilkår at kende. I et interview fortæller han, at han har en stor medfølelse med verdens hårdest ramte. Ud fra en venstreorienteret forståelse af livet og verden, ønsker han at arbejde for bedre vilkår for dem. Han har modelleret filmens karakterer over mennesker, som han har lært at kende i det virkelige liv. Vi har ingen grund til at tvivle på det billede, filmen tegner af livet i en palæstinensisk flygtningelejr.

Interesserer man sig ikke for mellemøstlig politik, kan man også se filmen som en generel beskrivelse af, at mennesker har brug for et håb for at kunne leve. Kritikere af Israel vil finde en hel del bekræftelse i filmen, som giver Israel hele skylden for flygtningenes situation. Men man kan altså også nøjes med at se den som de palæstinensiske flygtninges egen subjektive fortælling om deres historiske baggrund.

Fint kunstnerisk udtryk
Ud over animerede dukker, som er optaget i stop motion, bruger instruktøren flere teknikker. Fortællingerne fra fortiden er vist som todimensionel tegnefilm. Når Wardi kigger i familiens fotoalbummer, er de fyldt med fotos fra virkeligheden. Når der vises historiske glimt i fjernsynet, er der klippet autentiske filmklip ind på skærmen. Det fungerer alt sammen ganske fint hver for sig og som et samlet udtryk. Lydsidens musik veksler mellem arabisk folkemusik og klassisk orkestermusik fra Saint-Saäns' Dyrenes karneval.

Det kunstneriske udtryk i tegnefilm, dukker og kulisser er spændende. Især er det lykkedes at lave nogle sjælfulde øjne. Flere total-scener fra flygtningelejren er rigtig flotte både i udførelse og fotografering. Filmens titel skyldes, at hver ny generation har bygget oven på det eksisterende. Det giver en ret særpræget "skyline" som bestemt ikke er tegnet af en byplanlægger. Tårnene kan ses som et symbolsk udtryk for det håb, der trods alt findes i lejren. Håbet om engang at vende tilbage til slægtens hus. Dette håb bliver konkret i en central scene i filmen, hvor Wardi overtager ansvaret for at passe på den nøgle, som i sin tid blev brugt til at låse yderdøren, da familien forlod sit hjem.

Kan ses på Blockbuster.dk, hvor sproget er norsk med danske undertekster.
Derudover kan den ses på filmstriben.dk og lånes som dvd på biblioteket.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle Filmstriben


Diplomati

Diplomatie

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 17.10.2014

Den tyske general von Choltitz har af Hitler fået [mere]


Det store stilehæfte - krigsdagbogen

Nagy füzet

Drama, TEMA Anden verdenskrig, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 07.10.2014

En barsk historie om to tvillingedrenge, der under[mere]


A Thousand Times Good Night

Drama, Filmstriben.dk

Af: Per Breindahl 13.09.2014

Denne film handler ikke om at overleve i en krig –[mere]


New York Immigrant

The Immigrant

Drama, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 09.09.2014

To polske, katolske søstre søger i 1921 drømmen om[mere]


Philomena

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dk, Top 10 2013

Af: Peter E. Nissen 22.08.2014

En fremragende film om kvinden Philomena og en jou[mere]


Familien

August: Osage County

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Inge Lise Diaminda 22.07.2014

En stærk og voldsom film om en familie i krise. Fi[mere]


Selv i de bedste hjem

Dans la maison

Thriller, Filmstriben.dk

Af: Sara Josenius Wagnholt 19.05.2014

En gymnasielærer opdager, at en af hans elever har[mere]


One Chance

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 15.05.2014

Den generte Paul Potts bliver mobbet i skolen, for[mere]


Michael Kohlhaas

Drama, Filmstriben.dk

Af: Sara Josenius Wagnholt 06.05.2014

Den gudfrygtige hestehandler Michael Kohlhaas ønsk[mere]


Når vinden rejser sig

Kaze tachinu

Animation, Drama, Romance, Filmstriben.dk

Af: Michael Agerbo Mørch 25.04.2014

Den japanske mesterinstruktør, Hayao Miyazaki, lev[mere]


Brendan og hemmelighedernes bog

The Secret of Kells

Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Filmstriben.dk

Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup 22.04.2014

Irsk folklore i børnehøjde, som viser en flot og a[mere]


Bekas

Drama, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 19.04.2014

To forældreløse drenge lever på sultegrænsen i en [mere]


Samme dag næste år

One Day

Drama, Romance, Filmstriben.dk

Af: Mikael Arendt Laursen 11.04.2014

Dette er en fin film. Ligesom tulipaner i en glasv[mere]


Klumpfisken

Drama, Komedie, Filmstriben.dk, TEMA Danske film

Af: Sprint Aagaard Korsholm 07.04.2014

En lun film om et stykke "udkants-Danmark" med kri[mere]


Ernest & Célestine

Ernest et Célestine

Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Filmstriben.dk

Af: Anette Hedager Nielsen 04.04.2014

I musenes verden opdrages de til, at alle bjørne e[mere]

Viser resultater 286 til 300 af 562
Annoncer