• VOGTER i biografen

  • MARGRETE DEN FØRSTE nu på MAX udover Disney+, filmstriben.dk, dvd og blu.ray

  • PAST LIVES nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • SPEAK NO EVIL (2024) i biografen

  • CHILDREN OF MEN nu på VIaplay ud over dvd

  • WONDER nu på Viaplay

  • THABO OG MYSTERIET OM NÆSEHORNET nu på dvd og filmstriben.dk

Filmstriben

Tårnet

The Tower

I denne norske stop-motion og animerede film for voksne møder vi en palæstinensisk storfamilie i en flygtningelejr. De fortæller om historiske øjeblikke fra 1948, hvor de blev tvunget til at forlade deres hjem i Israel, og frem til 1980'erne.

AnimationTEMA Israel, Vestbredden, GazaFilmstriben.dk
Produktionsår: Produktionsår: 2018
Varighed: 74 min.

Censur: 11 år
Instruktør: Mats Grorud,
Medvirkende: Stemmer: Aïssa MaïgaSlimane DaziDarina Al Joundi,
Stikord:
 Håb,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 18.02.2020



LIDT HÅB I HÅBLØSHEDEN

Det er fristende at kalde "Tårnet" en sød dukkefilm, men det går ikke. Filmens tema er for dystert til den betegnelse. Men hovedpersonen, den 11-årige Wardi, er både sød og videbegærlig. Hun bor sammen med sin familie i flygtningelejren Bourj El-Barajneh i Beirut. Vi møder fire generationer. Oldefar Sidi kan huske den 15. maj 1948, hvor familien forlod deres hus. Det er dagen, der på arabisk har fået navnet Nakba (katastrofen). Filmen foregår i løbet af den 15. maj i nutiden. Wardi får det indtryk, at hendes oldefar har mistet håbet. "Så må du finde det og give ham det tilbage," lyder en opfordring fra hendes farmor. "Hvis der er nogen, der ved noget om håb, så er det os."

Filmens røde tråd bliver at følge hendes jagt på håbet. Gennem flere samtaler får hun en række indtryk af den erindring, som flygtningelejrens beboere lever i. Vi præsenteres altså ikke for objektiv historieundervisning, men vi møder den fortælling, der lever blandt de statsløse palæstinensiske flygtninge i lejren. Uanset om denne fortælling svarer til virkeligheden eller ikke, er den en væsentlig del af deres selvforståelse og identitet. "Hvis vi ikke kender vores fortid og ved, hvor vi kommer fra, hvad er vi så? Ingenting," siger Sidi.

Det virkelige liv
Filmens norske forfatter og instruktør Mats Grorud har levet i flygtningelejren i Beirut for at lære beboernes vilkår at kende. I et interview fortæller han, at han har en stor medfølelse med verdens hårdest ramte. Ud fra en venstreorienteret forståelse af livet og verden, ønsker han at arbejde for bedre vilkår for dem. Han har modelleret filmens karakterer over mennesker, som han har lært at kende i det virkelige liv. Vi har ingen grund til at tvivle på det billede, filmen tegner af livet i en palæstinensisk flygtningelejr.

Interesserer man sig ikke for mellemøstlig politik, kan man også se filmen som en generel beskrivelse af, at mennesker har brug for et håb for at kunne leve. Kritikere af Israel vil finde en hel del bekræftelse i filmen, som giver Israel hele skylden for flygtningenes situation. Men man kan altså også nøjes med at se den som de palæstinensiske flygtninges egen subjektive fortælling om deres historiske baggrund.

Fint kunstnerisk udtryk
Ud over animerede dukker, som er optaget i stop motion, bruger instruktøren flere teknikker. Fortællingerne fra fortiden er vist som todimensionel tegnefilm. Når Wardi kigger i familiens fotoalbummer, er de fyldt med fotos fra virkeligheden. Når der vises historiske glimt i fjernsynet, er der klippet autentiske filmklip ind på skærmen. Det fungerer alt sammen ganske fint hver for sig og som et samlet udtryk. Lydsidens musik veksler mellem arabisk folkemusik og klassisk orkestermusik fra Saint-Saäns' Dyrenes karneval.

Det kunstneriske udtryk i tegnefilm, dukker og kulisser er spændende. Især er det lykkedes at lave nogle sjælfulde øjne. Flere total-scener fra flygtningelejren er rigtig flotte både i udførelse og fotografering. Filmens titel skyldes, at hver ny generation har bygget oven på det eksisterende. Det giver en ret særpræget "skyline" som bestemt ikke er tegnet af en byplanlægger. Tårnene kan ses som et symbolsk udtryk for det håb, der trods alt findes i lejren. Håbet om engang at vende tilbage til slægtens hus. Dette håb bliver konkret i en central scene i filmen, hvor Wardi overtager ansvaret for at passe på den nøgle, som i sin tid blev brugt til at låse yderdøren, da familien forlod sit hjem.

Kan ses på Blockbuster.dk, hvor sproget er norsk med danske undertekster.
Derudover kan den ses på filmstriben.dk og lånes som dvd på biblioteket.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle Filmstriben


Kærlighed kender ingen grænser

A United Kingdom

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Biografiske film

Af: Ketty Dahl 17.03.2017

En sort prins fra Bechuanaland og en hvid kvinde f[mere]


Corn Island

Simindis Kundzuli

Drama, Filmstriben.dk

Af: Jonas Unmack Larsen 06.03.2017

Lad os tage ud på en lille ø midt i en flod, lave [mere]


Café Society

Drama, Komedie, Romance, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 13.02.2017

I 1930-erne kommer Bobby til Hollywood og får et k[mere]


The Whole Truth

Drama, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 24.01.2017

En advokat skal prøve at frikende en 17-årig dreng[mere]


De uskyldige

Les innocentes

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Mads Dahl Mølgaard Madsen 17.01.2017

På et kloster skjuler en gruppe nonner i 1945 dere[mere]


Jeg, Daniel Blake

I, Daniel Blake

Drama, Filmstriben.dk

Af: Mads Dahl Mølgaard Madsen 10.01.2017

En hjertesyg mand strander i et ubehjælpsomt syste[mere]


Race

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm, Filmstriben.dk

Af: Ketty Dahl 03.01.2017

Spændende og tankevækkende film om den sorte ameri[mere]


Remember

Drama, Thriller, TEMA Anden verdenskrig, Filmstriben.dk

Af: Mads Dahl Mølgaard Madsen 30.12.2016

Den 90-årige Auschwitz-overlevende Zev (Christophe[mere]


Youth

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 19.12.2016

To gode venner, begge i livets efterår, møder hina[mere]


Hell or High Water

Drama, Thriller, Western, Filmstriben.dk

Af: Carsten Riis Jensen 14.12.2016

En slags moderne western om to forgældede brødre, [mere]


Magnus

Dokumentar, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 05.12.2016

Nordmanden Magnus Carlsen var allerede som barn dy[mere]


Idol

Ya Tayr El Tayer

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 28.11.2016

Mohammed Assaf fra Gaza har allerede som barn et s[mere]


Peddersen og Findus: Den bedste jul nogensinde

PETTERSSON UND FINDUS 2 - DAS SCHÖNSTE WEIHNACHTEN ÜBERHAUPT

Animation, Drama, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Familiefilm jul

Af: Sprint Aagaard Korsholm 26.11.2016

En hyggelig finurlig familiefilm om den gamle sven[mere]


Det spritnye testamente

Le tout nouveau testament

Komedie, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 15.11.2016

En komedie om Gud som et dumt svin - en midaldrend[mere]


X + Y

Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 08.11.2016

En teenager, der har autisme, har særlige matemati[mere]

Viser resultater 196 til 210 af 562
Annoncer