EN MODIG KVINDE
Et af de emner fra anden verdenskrig, som englænderne ikke er specielt stolte af, er Churchills nej til at beskytte Kanaløerne. De engelske øer Jersey og Guernsey ligger så tæt på Frankrig, at England besluttede ikke at løfte en finger for at forhindre nazisterne i at besætte dem. Inden besættelsen var omkring en tredjedel af beboerne blevet evakueret til England. En af dem, der valgte at blive på Jersey var Louisa Gould (Lou). Hendes mand døde i 1933, og hun drev deres lille dagligvarebutik videre. Hun blev i 2010 hædret som British Hero of the Holocaust for sin indsats mod nazisterne under anden verdenskrig. "Saints of War" er en filmatisering af hendes indsats og de reaktioner, der kom fra andre indbyggere i hendes landsby på Jersey.
Spændinger mellem de nærmeste
Louisa Gould (Jenny Seagrove) mistede i krigens begyndelse en af de to sønner, der var soldater i den engelske hær. Filmen antyder, at det måske var derfor, hun sagde ja til at skjule en russisk krigsfange, der var flygtet fra nazisterne. De russiske krigsfanger var hentet til Jersey for under forfærdelige forhold at arbejde med anlæg af tyske forsvarsværker.
Lou var en modig og til tider uforsigtig kvinde. Filmen udnytter effektivt de mange muligheder for spænding, som hendes dristighed giver. Den viser også fint den nervøsitet, hendes mod skaber hos de nærmeste, for når nazisterne afslørede overtrædelse af deres påbud, fængslede de ikke kun overtræderen, men også familie og nære venner. Hun bragte altså andre i fare, og det reagerede de forskelligt på. Disse psykologiske forhold, hvor alt er på spil, er en væsentlig del af filmens handling. Spørgsmålet er, hvor meget man har lov til at bringe andre i fare for at hjælpe et enkelt menneske.
Generelt om at være besat af fjenden
Filmen skildrer vilkårene under nazisternes besættelse. Man lærer en del generelle ting om at være under besættelse. Øens beboere reagerer forskelligt på den fjendtlige besættelse. Efterhånden, som der bliver knaphed på mad, falder nogle for fristelsen til at angive naboen eller andre til nazisterne for at få ekstra madrationer. Når postkontoret får et brev til tyskerne, som sandsynligvis indeholder en sådan angivelse, skal de så bringe brevet videre, eller skal de destruere det med fare for dem selv?
Tro og etik
Den kristne tro har en naturlig plads. Lou er en from kvinde, der handler ud fra en dybt forankret kristen etik. Der er bøn og kirkegang. Der er tro på, at Gud er nær hos de gode. Og der er en stærk og troværdig scene mellem to, hvor den ene henviser til Guds omsorg, mens den anden anklager Gud for at være ond. Hvis man søger en film, der kan danne udgangspunkt for samtaler om den kristne tros etiske konsekvenser, er "Saints of War" et udmærket bud.
Manuskript, fotografering instruktion og skuespil fungerer tilfredsstillende. Især gør Jenny Seagrove en god figur som den ikke helt lette karakter som Lou.
Guernseys litterære kartoffeltærteklub er en film om næsten samme tema. Den foregår på naboøen Guernsey, og skildrer også vilkårene under den nazistiske besættelse. Den er lidt mere munter og farverig og den rummer en gennemgående romance. Men som et troværdigt billede af vilkårene for en engelsk befolkning under nazistisk besættelse giver "Saints of War" måske et stærkere indtryk.
Filmen er kommet på blu-ray.
Drive My CarDrama, Filmstriben.dkAf: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup 25.11.2022Et langsomt og afdæmpet portræt af en mand, fra de[mere] |
På nært holdNahschussBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 02.11.2022Østberlineren Franz Walter blev i 1981 ansat i Sta[mere] |
Holy SpiderBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Krimi, Thriller, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 18.10.202216 prostituerede bliver myrdet i den hellige irans[mere] |
Parallelle mødreParallel MothersDrama, Filmstriben.dkAf: Ketty Dahl 13.10.2022To kvinder mødes på fødegangen og knytter stærke b[mere] |
Triangle of SadnessDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 29.09.2022Ruben Östlunds film er en grotesk, fremragende og [mere] |
The Card CounterDrama, Thriller, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 13.09.2022Gambleren William er plaget af skyld fra sin mørke[mere] |
UdvandrerneDrama, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 16.08.2022Instruktøren Erik Poppe har begået endnu en fantas[mere] |
Farvel hr. HaffmannAdieu Monsieur HaffmannDrama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 12.08.2022I Paris 1941 vil den jødiske juveler Haffmann flyg[mere] |
The MauritanianBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 08.07.2022Muslimen Mohamedou Ould Slahi fra Mauritanien sad [mere] |
Verdens værste menneskeVerdens verste menneskeDrama, Komedie, Romance, Filmstriben.dkAf: Niels Christian Askholm 20.06.2022Oslo er scenen for fortællingen om den ubeslutsomm[mere] |
Skolen ved verdens endeLunana: A Yak in the ClassroomDrama, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 28.05.2022Velværet og meningsfylden stiger fra dag til dag f[mere] |
IntetDrama, Thriller, TEMA Danske film, Filmstriben.dkAf: Sprint Aagaard Korsholm 25.05.2022En 8. klasse udfordres voldsomt, da én i klassen e[mere] |
Du som er i himlenDrama, Filmstriben.dk, TEMA Danske filmAf: Peter E. Nissen 16.05.2022Filmatisering af Marie Bregendahls bog ”En dødsnat[mere] |
Den gyldne jordDie Adern der WeltDrama, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 12.05.2022En mongolsk nomadefamilie presses af minedriften, [mere] |
De forbandede år 2Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske filmAf: Christian Thomsen 21.04.2022De forbandede år fra 2020 var første del af en sto[mere] |