Øjnenes hemmelighed

El secreto de sus ojos

En fantastisk film fra Argentina om tidløse emner som retfærdighed, hævn, kærlighed og mening med livet. Drama, Krimi, Romance, Thriller, 
Produktionsår: Produktionsår: 2009
Varighed: 127 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Juan José Campanella,
Medvirkende: Ricardo Darin, Soledad Villemil, Pablo Rago, Javier Godino,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Sprint Aagaard Korsholm - 02.12.2010

Oskar-vinder
Siger tv-serier som "House", "Law and Order", "Special Victims Unit", "Criminal Intent" dig noget? Lægger du mærke til navnet Campanella på rulleteksterne? Denne argentiner (nu med spansk statsborgerskab) er den geniale instruktør bag disse serier. Han har også lavet adskillige film, her iblandt "El secreto de sus ojos" – hemmeligheden i deres øjne (dansk titel: "Øjnenes hemmelighed"). Den er på spansk og har vundet en Oscar for bedste udenlandske film.

Varm krimi
Det er en kriminalfilm, men i et ganske andet tempo og en ganske anden stemning end de amerikanske tv-serier. Det er et drama – om kriminalitet og kærlighed, om uretfærdighed og hævn, om ting, der aldrig (eller først for sent) bli'r sagt – men måske alligevel "siges" gennem øjnene.

En stilfærdig film med melankoli, humor, utallige geniale facetter i skuespillet og plottet – og en absolut overraskende slutning, der ikke skal røbes – men som giver rigtig meget stof til eftertanke angående spørgsmålet om retfærdighed og straf for forbrydelse.

Sagen genåbnes
Filmen udspilles i 70'erne i Argentina, hvor Benjamin Espósito for nylig er blevet pensioneret fra den argentinske kriminalret. Der er én sag fra hans karriere, der stadig nager ham: en nygift brud blev voldtaget og myrdet. Espósito fik aldrig opklaret sagen. Nu vil han bruge sin frigjorte tid til at skrive en bog om denne sag, og dermed reelt genåbne den under private forhold.

Som medkæmper har han sin gamle partner, den dybt alkoholiserede Pablo. Pablo er både med til at tilføre filmen en del humor – og en overraskende heltemodig handling. Den anden medkæmper er af en helt anden støbning: dommer Irene Hastings, der tidligere har været Benjamins chef. De har haft en eller anden form for skjult kærlighed til hinanden – der delvis er druknet i arbejdet og spændinger i privatlivet.

Nu mødes de igen. Hun er ikke vild med hans projekt, men drages med ind i det – og dermed genåbnes deres kærlighedsforhold. Men – som alt andet i filmen – forløber det ikke tydeligt og forudsigeligt. Det er en film for dem, der kan nyde de små spil og de uudtalte ord i øjnene. Og den melankolske varme strøm af håbløshed, der alligevel måske indeholder et håb.

En af filmens stærke sider er, at man suges med ind i en kultur, der i hvert fald for mig, ikke er så kendt. Det spanske sprog og de mange facetter af 70'ernes Argentina går ind under huden. Man må forstå, at tempoet er et andet, at voldsomme følelser oftest skjules bag korrekt og bureaukratisk opførsel. Man må finde sig i korruption og faglig uduelighed. Eller i hvert fald bekæmpe det med en dyb stædighed og tålmodighed. Og her er det livsfarligt at rode op i gamle sager, som magtfulde folk helst så arkiveret for altid!

Hvorfor tage en gammel sag op? For at opnå en retfærdig dom over en brutal morder? For at rette op på sin blakkede samvittighed som retfærdighedens forsvarer? For at få kontakt til sin gamle dommer-flamme? For at få mening i pensionist-tilværelsen? Se filmen og døm selv.

Til os, der er vant til de hurtige krimiserier: bare rolig, det opklares til sidst! Og der er gode action-scener undervejs.

En rigtig god film til en tænksom filmaften, hvor man bagefter sidder og snakker sammen om filmen. For den rummer mange dybe lag omkring de tidløse emner som retfærdighed og kærlighed og mening i livet.

---