FØLG HJERTET
Man kunne nærmest kalde filmen "Metropolis" en dystopi med happy ending, hvor budskabet kunne være: "Så galt kan det gå, men vi har muligheden for at genoprette freden og harmonien mellem mennesker, for alle er vi brødre og søstre."
Og på hvilken måde, det så er gået galt i fremtidsbyen Metropolis, bliver vi hurtigt klar over, for mens den teknologiske udvikling har gjort livet bekvemt for den ene del af befolkningen, der bor i mondæne skyskrabere - som har hentet tydelig inspiration fra 1920'ernes New York - ja, så slider den anden del sig i stykker dybt nede under byen i rædselsfulde maskinhaller. Her betjener de monstrøse maskiner, der sørger for, at byen fungerer. Mens borgerskabet nyder det moderne livs velsignelser, oplever arbejderne modsat modernitetens forbandelser.
Formidleren mellem hånden og hjertet
Byen Metropolis regeres af den effektive men kyniske fabrikant Joh Fredersen. Hans søn Freder Fredersen lever et sorgløst liv, men bliver brat revet ud af sine illusioner, da han møder pigen Maria, der med en flok arbejderbørn opsøger ham i den evige vidunderhave. "Dette er jeres brødre," siger Maria til Freder og hans selskab, og med ét er Freder blevet socialt vakt – og forelsket, og han beslutter sig for at finde ud af, hvem pigen og børnene er. Freder følger efter pigen og befinder sig snart i arbejdernes underjordiske verden. Maria viser sig at være en præstinde, der i det skjulte prædiker håb for arbejderne, idet hun fortæller, at der snart vil komme en formidler, der ved hjælp af hjertet kan forbinde hjernen med hånden – dvs. forene de to klasser: borgerskabet og arbejderne.
Dette messianske projekt støder imidlertid på problemer, da en gal videnskabsmand fremstiller en robot, der ligner Maria. Det hele er nær ved at ende i et apokalyptisk ragnarok, men katastrofen afværges til sidst, da Joh Fredersen og arbejdernes leder Grot forsones med Freder som frelsende mellemmand. At filmen beskæftiger sig med arbejdernes vilkår, blev for nogle af samtidens iagttagere set som kommunistisk propaganda, men dette er at gå for vidt. Der er mere tale om en apolitisk samfundskritik, der anskuer mennesket fra en eksistentiel vinkel.
Kærlighed, trofasthed og mod
Ganske vist betegnes "Metropolis" som en science fiction-film – tilmed som en af filmhistoriens første – men til forskel fra mange senere film i denne genre spiller teknik-fascinationen her en mindre rolle. Det er snarere - som beskrevet ovenfor - social ulighed samt dyder som kærlighed, trofasthed, mod og retskaffenhed, der kendetegner filmens tematik. Filmen forholder sig dog alligevel til teknologien og videnskaben, men med en skepsis, der udstiller de farer, der er forbundet med disse. Ikke mindst spørgsmålet om forskellen mellem maskine og menneske undersøges, idet de dehumaniserede og anonyme arbejdere betjener maskinerne med maskin-agtige bevægelser, og idet den gale opfinder giver sin robot menneskelignende egenskaber ved at overføre en slags bevidsthed fra Maria (jf. Frankenstein).
Science fiction-filmen som genre fremstiller ofte en tvetydighed, en ambivalens, over for teknologien – genren undersøger teknologiens velsignelser og dens forbandelser, men når måske aldrig frem til en løsning på, hvordan vi skal forholde os til den. I sådan et tilfælde vil der være tale om en rådvildhed, en apori. Og det er lige præcis her "Metropolis" kan virke naiv, for den hævder (uden at give nærmere anvisninger), at hvis menneskene blot betragter hinanden som brødre, ja så er alle problemer løst – også teknologiens.
Melodramisk spillestil
Hvis filmens historie kan virke naiv og pointerne letkøbte, er det filmiske udtryk til gengæld alt andet end ordinært. Filmens instruktør Fritz Lang var ved siden af instruktøren F. W. Murnau hovedskikkelser inden for tysk eksperimenterende film i Weimarperioden. Begge er de eksponenter for den stilretning, der kaldes ekspressionisme – en stil, der forvrænger virkeligheden og skaber en følelse af fremmedgørelse og uhygge ved hjælp af deforme kulisser, grel lyssætning, skæve kameravinkler og en sofistikeret brug af dobbelteksponering; alt sammen noget der for den æstetiske betragter vil virke dybt fascinerende.
Bryder man sig ikke om den melodramatiske spillestil, vil man blive irriteret over de stærkt sminkede skuespilleres teatralske gestik og mimik, men stilen er udtryk for, at filmskuespillet i 1927 stadig var dybt præget af teatret, hvor tydelig fremstilling af de forskellige menneskelige følelser er nødvendig, da teatret jo ikke kan lave close-ups.
Anstændig, men blot et menneske
Et andet irritationsmoment kunne være de undertiden lange sekvenser med samtaler, der for sjældent efterfølges af en dialogtekst. Filmen har til gengæld i de handlingsmættede sekvenser en god fremdrift, hvor der bliver løbet eller gået stærkt, hvilket kan virke komisk, men som også skaber drama.
Idet Maria er præstinde, der prædiker om en 'formidler' og om håb, anslås der tydelige religiøse undertoner, der har mindelser om kristendommen. Hendes alter har tilmed tre store kors. Men formidleren viser sig blot at være et menneske (Freder) - omend et anstændigt menneske - og således får filmen en ikke-kristen, naiv humanistisk pointe: Vi er alle brødre, og vi kan frelse os selv - blot vi følger anvisningen: "formidleren mellem hjerne og hånd skal være hjertet"(filmens motto).
The FarewellBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 04.09.2020Fin lille film om en døende kinesisk bedstemor, so[mere] |
SummerlandDrama, Filmstriben.dkAf: Sprint Aagaard Korsholm 25.08.2020Under bombardementerne af London under krigen evak[mere] |
Vores mand i AmerikaBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske filmAf: Ketty Dahl 24.08.2020Under krigen nægter den danske ambassadør i USA, H[mere] |
Gud være lovetGrâce à DieuBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dkAf: Peter E. Nissen 31.07.2020En afdækning af seksuelt misbrug af mindreårige i [mere] |
UndtagelsenDrama, Thriller, TEMA Danske film, Filmstriben.dkAf: Ketty Dahl 07.07.2020Fire kvinder arbejder med ondskabens psykologi, me[mere] |
The Kindness of StrangersDrama, Filmstriben.dkAf: Ketty Dahl 22.06.2020Lone Scherfigs “The Kindness of Strangers” er en s[mere] |
Official SecretsBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 19.06.2020Før Irak-krigen 2003 var whistlebloweren Katharine[mere] |
PeterlooBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 12.06.2020Året er 1819 i Manchester, hvor myndighederne slår[mere] |
HonninglandHoneylandDokumentar, Drama, Filmstriben.dkAf: Anders Sune Hansen 02.06.2020Honningland – et land, hvor der desværre ikke læng[mere] |
Sorry We Missed YouDrama, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 22.05.2020En stærk socialrealistisk film af Ken Loach om en [mere] |
The Messenger (2019)KurierBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Anden verdenskrig, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 15.05.2020Den polske officer Jan Nowak skulle under krigen v[mere] |
Ben is BackDrama, Filmstriben.dkAf: Finn Andersen 07.05.2020Mørkt familiedrama omkring juletid. Den 19-årige B[mere] |
Løfte ved daggryla promesse de l'aubeBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dkAf: Ketty Dahl 17.04.2020Filmen skildrer en søns og en mors indbyrdes afhæn[mere] |
Mod solnedgangenHikariDrama, Filmstriben.dkAf: Christoffer Winther West 11.04.2020I "Mod solnedgangen" møder vi den japanske næsten [mere] |
Legenden om JordhavetAdventure, Animation, Filmstriben.dkAf: Kristoffer Dahl 08.04.2020Et smukt forvirrende middelmådigt fejlskud fra ani[mere] |
Fritz Lang formåede noget vildt med denne film, som har påvirket en lang række film siden.