FIKTION ELLER VIRKELIGHED
For år tilbage indkasserede filmen Slumdog Millionaire, som foregik i den indiske slum, flere Oscars. Nu er vi med filmen "Lion" tilbage i Indien, men hvor "Slumdog Millionaire" var en fiktiv fortælling og et farverigt eventyr, så bygger "Lion" på en virkelig historie, der dog på mange måder ikke er mindre utrolig og eventyrlig.
Fantastisk barneskuespiller
Den lille indiske dreng Saroo på fem år forvilder sig under triste omstændigheder ind i et tog, hvor han falder i søvn. Da toget standser, er han i Calcutta næsten 1600 km væk fra sit hjem. Her tales bengalsk, mens han kun taler hindi, så uden at vide, hvor han er, uden et sprog og uden sin familie, går han fortvivlet og forhutlet rundt i millionbyen. Saroo som barn spilles af den lille Sunny Pawar. En lille, spinkel fyr med store brune øjne, og man elsker ham fra første scene. Efter forskellige forviklinger ender han med via et usselt børnehjem at blive bortadopteret til en australsk familie, hvor han vokser op. Efter 25 år i Australien hos forældre, der elsker ham højt, og hvis kærlighed han gengælder, begynder han med hjælp fra Google Earth, den næsten håbløse jagt på at finde sit indiske hjem. Han kan ikke løsrive sig fra den længsel i ham, der forlanger, at han søger efter sin oprindelige familie og får afklaret, hvad der skete, da han forsvandt. Den voksne Saroo spilles af Dev Patel, som også havde hovedrollen i "Slumdog Millionaire".
Gribende, men også med en langsommelighed i fortællingen
Filmen rører én dybt. Og den første halve time, hvor man følger lille Saroo er både intens og gribende. Ligeledes er den filmet på en måde, så selv de fattige omgivelser, viser en vis skønhed. Billedsiden er simpelthen så utrolig fortællende i sig selv, at ord bliver overflødiggjort. Ligeledes er slutningen dybt rørende og efterlader én mildest talt grådkvalt. Den første halve time fænger fuldstændig og har et flow, hvor man er helt opslugt. Men der kommer en langtrukkenhed over skildringen af Saroos voksenliv i Australien. Man fornemmer hans smerte og længsel, men der går en vis træghed i historien, hvilket er en skam, for Dev Patel er en dygtig skuespiller, og han gør sit bedste for at holde historien i gang.
Filmen formår til en vis grad at sætte fokus på det at være adoptivbarn, uden at den rigtig når helt i dybden med dette tema, måske fordi fokus kommer til at ligge på Saroos søgen efter svar. Dog siger Saroo på et tidspunkt til sin australske mor, at når man adopterer et barn, adopterer man et barn med en bagage, og man adopterer barnets fortid med. Antydningsvist får vi indtrykket af en kærlig familie, der dog har haft sine tunge problemer undervejs. Saroos historie er enestående, men tilbage står det faktum, at 80.000 børn hvert år forsvinder i Indien og overlades til en håbløs skæbne og ufattelig fattigdom. Ikke alle når som Saroo at opleve kærligheden og nye muligheder hos en god adoptivfamilie og så oven i købet at have en kærlig biologisk mor.
De 80.000 forsvundne børns skæbne står tilbage, når filmen når til rulleteksterne. En rørende og tankevækkende film.
Filmen er kommet på dvd og blu-ray.
Miss ViborgDrama, Komedie, Filmstriben.dk, TEMA Danske filmAf: Finn Andersen 06.05.2023En førtidspensionist og tidligere skønhedsdronning[mere] |
The Quiet GirlAn Cailín CiúinDrama, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 28.04.2023Den ensomme og underkuede Cáit får lov til at bo e[mere] |
Regnen skyller alt bortBeurokeoDrama, Filmstriben.dkAf: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup 25.04.2023En diskret kidnappet baby fra en kirke, hvor mødre[mere] |
The Woodcutter StoryDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 19.04.2023En i begyndelsen lavmælt og ordknap historie om me[mere] |
EmilyBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dkAf: Ketty Dahl 14.04.2023En meget fri fortolkning af forfatteren Emily Bron[mere] |
Ferskenlunden i CatalonienAlcarràsDrama, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 14.03.2023En lavtonet film om et familieliv i Spanien. En fi[mere] |
Everything everywhere all at onceAction, Adventure, Komedie, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 11.03.2023Ved et besøg på skattekontoret, hvirvles hovedpers[mere] |
Thirteen DaysBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 03.03.2023I oktober 1962 opdager USA, at Sovjetunionen er ve[mere] |
Son of the SouthBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 28.02.2023I 1961 slutter den hvide studerende Bob Zellner si[mere] |
The Lost KingBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Peter E. Nissen 21.02.2023Mesterlig film om Philippa Langleys kamp for at fi[mere] |
C'mon C'monDrama, Filmstriben.dkAf: Finn Andersen 17.02.2023En tænksom og dejlig film om barn-voksen-forholdet[mere] |
Hvor er Anne FrankWhere is Anne FrankAnimation, Biografi/baseret på virkelig historie, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Familiefilm 11 årAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 10.02.2023Under anden verdenskrig skrev den hollandske, jødi[mere] |
Den store stilhed (2022)Drama, TEMA Danske film, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 25.01.2023Alma er gået i kloster og skal snart optages som n[mere] |
Notre-Dame i flammerNotre-Dame brûleBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dkAf: Christoffer Winther West 30.12.2022Fortællingen om, hvordan Notre-Dame katedralen i P[mere] |
Et sekunds lykkeYi miao zhongDrama, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 16.12.2022En mærkelig og fjern film fra maoismens tid i Kina[mere] |