ET UUDHOLDELIGT PRES
"Innocense" er en stærk og påtrængende dokumentarfilm. Men det er ikke en dokumentar i den forstand, at den viser hele virkeligheden. Den fokuserer på dem, der er så følsomme, at de ikke kan klare udfordringerne.
Et vigtigt problem
Filmen er lavet af den israelske jøde Guy Davidi, der tidligere har lavet den Oscar-nominerede Fem knuste kameraer. På grund af sin politiske aktivisme måtte han forlade Israel og bor nu i København. I et interview med Kino.dk siger han om sin egen militærtjeneste: "Det føltes, som om hele oplevelsen var et forsøg på, med alle midler, at nedbryde min identitet og mine værdier." Det lykkedes ham at få en lægeerklæring om dårligt psykisk helbred, så han blev sendt hjem efter tre måneder. Værnepligten er ellers tre år for mænd og to år for kvinder, og normalt indkaldes man som 18-årig. Om Israels hær siger han i samme interview: "Det israelske militær er en besættelsesmagt, hvis rutineopgaver involverer at kontrollere og terrorisere palæstinensere, alt imens de drager fordel af det." Det er med det udgangspunkt, han har lavet filmen. Når "Innocence" alligevel er seværdig, skyldes det, at han er en god filmmager, og at filmen behandler et emne, som man ikke må lukke øjnene for - heller ikke selvom man har forstået, hvorfor et land som Israel er tvunget til at have et stærkt militær.
Soldater er en del af hverdagen
Der er ikke en egentlig hovedperson i filmen. Vi følger især tre personer fra de er børn, til de kommer ind i militæret, men der er også mange andre med. De tre er måske særligt sensitive. Den ene viser talenter med billedkunst og digtning. Vi kommer tæt på deres oplevelser i børnehaven, skolen og familien, hvor de nærmest indoktrineres med en accept og endda beundring for militæret. De lærer, at det er skamfuldt at unddrage sig pligten til at forsvare sit land. Traileren viser, hvordan de introduceres til våben og kampvogne og bliver involveret i militær træning og skydeøvelser. Især denne del af filmen virker meget ensidig, for så massiv en indoktrinering af børnene er ikke almindelig. Men det er rigtigt, at de vokser op i et land, hvor militære uniformer og skydevåben er almindelig i gaderne, og også i hjemmene, hvis nogen i familien er i gang med at aftjene deres værnepligt.
Ingen god vej ud
Et stærkt gruppepres gør, at kun få vælger muligheden for at blive militærnægter. De tre, vi følger, fra de er børn, vælger alle at stille op til værnepligten. Det gør de vel vidende, at det vil ødelægge dem. De vil nemlig ikke finde sig i at blive trynet af den militære disciplin. Som ´én af dem siger: "Jeg vil være mig selv. Hvis nogen ikke kan lide mig som jeg er, er det deres problem." Palæstinensere, iranere og arabere er Israels fjender. Det medfører en generel dæmonisering af dem alle. Fjendebilledet bliver indlært i børnene allerede i skolen, det forstærkes gennem demonstrationer på gaderne, og det bliver altdominerende i militæret. Men der er altså børn og unge, som ikke kan tilegne sig dette ensidige billede af fjenden. De kommer følelsesmæssigt og på andre måder i klemme, og en del af dem kan efterhånden kun finde én udvej. Selvmordsraten i den israelske hær er voldsom høj, og det er nok filmens egentlige afsæt.
Påtrængende aktuel
Én ting er det israelske militærs ubehagelige opgaver med at opretholde lov og orden mellem israelere og palæstinensere, når der ikke er direkte krig, men siden Hamas' forfærdelige terrorangreb den 7. oktober i år er det blevet helt tydeligt, at Israel er nødt til at have et stærkt militær, som kan rykke ud nærmest uden varsel. Men det er lige så klart, at militæret i en krigssituation bliver sat til at udføre ting, som mange unge vil have svært ved at medvirke til. Det dilemma gør filmens anliggende endnu mere påtrængende.
Kan ses på Blockbuster.dk
The RoadDrama, Science fiction, Thriller, Filmstriben.dk, Top 10 2009Af: Johan Schmidt Larsen 29.01.2010I en nær fremtid rammes jorden af en totalt ødelæg[mere] |
Det hvide båndDas Weisse BandDrama, Filmstriben.dkAf: Michael Agerbo Mørch 26.01.2010Cannes-vinderen fra 2009 leverer en stærk og gribe[mere] |
Bottle ShockDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Mikael Arendt Laursen 26.01.2010En vinsnob møder en anderledes kultur, da han vil [mere] |
BecketBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dkAf: Johan Schmidt Larsen 25.01.2010Kong Henry II udnævner sin gamle ven til kansler o[mere] |
Fri os fra det ondeThriller, TEMA Danske film, Filmstriben.dkAf: Carsten Riis Jensen 19.01.2010Ondskaben får frit spil blandt landsbyfolk og byfo[mere] |
NineDrama, Filmstriben.dkAf: Michael Agerbo Mørch 18.01.2010Ny musical fra den prisvindende Rob Marshall om ku[mere] |
Mig og MelodyWhatever WorksKomedie, Romance, Filmstriben.dkAf: Eivind Algrøy 04.01.2010Melody flytter fra sin trygge, kristne sydstatsfam[mere] |
KoncertenLe concertDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 28.12.2009En fyret, russisk dirigent får efter 30 år en chan[mere] |
CaminoBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dkAf: Michael Agerbo Mørch 24.12.2009Stærk film, som viser livets styrke, og hvad relig[mere] |
Coco før ChanelBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dkAf: Michael Agerbo Mørch 15.12.2009I en ekstravagant tid fremstår den krukkede Coco s[mere] |
The Burning PlainDrama, Filmstriben.dkAf: Thomas F. Moesgaard-Christensen 04.12.2009En dramatisk og alvorlig film. I lighed med "Babel[mere] |
Det syvende seglDet sjunde insegletDrama, Filmstriben.dk, Top 100 2011Af: Thomas F. Moesgaard-Christensen 20.11.2009Filmen hører til én af Bergmans mest kendte - blan[mere] |
Baader Meinhof kompleksetBaader Meinhof ComplexBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dkAf: Mikael Arendt Laursen 03.11.2009Den tyske filmindustri viser sig i storform i diss[mere] |
Den fabelagtige Amélie fra MontmartreLe Fabuleux destin d'Amélie PoulainKomedie, Romance, Filmstriben.dkAf: Michael Agerbo Mørch 27.10.2009En fabelagtig film om den naive Amélie, der på sin[mere] |
Over gaden under vandetDrama, Filmstriben.dk, TEMA Danske filmAf: Michael Agerbo Mørch 26.10.2009Indgroet net af utroskab og utroværdighed forsøges[mere] |