ET UUDHOLDELIGT PRES
"Innocense" er en stærk og påtrængende dokumentarfilm. Men det er ikke en dokumentar i den forstand, at den viser hele virkeligheden. Den fokuserer på dem, der er så følsomme, at de ikke kan klare udfordringerne.
Et vigtigt problem
Filmen er lavet af den israelske jøde Guy Davidi, der tidligere har lavet den Oscar-nominerede Fem knuste kameraer. På grund af sin politiske aktivisme måtte han forlade Israel og bor nu i København. I et interview med Kino.dk siger han om sin egen militærtjeneste: "Det føltes, som om hele oplevelsen var et forsøg på, med alle midler, at nedbryde min identitet og mine værdier." Det lykkedes ham at få en lægeerklæring om dårligt psykisk helbred, så han blev sendt hjem efter tre måneder. Værnepligten er ellers tre år for mænd og to år for kvinder, og normalt indkaldes man som 18-årig. Om Israels hær siger han i samme interview: "Det israelske militær er en besættelsesmagt, hvis rutineopgaver involverer at kontrollere og terrorisere palæstinensere, alt imens de drager fordel af det." Det er med det udgangspunkt, han har lavet filmen. Når "Innocence" alligevel er seværdig, skyldes det, at han er en god filmmager, og at filmen behandler et emne, som man ikke må lukke øjnene for - heller ikke selvom man har forstået, hvorfor et land som Israel er tvunget til at have et stærkt militær.
Soldater er en del af hverdagen
Der er ikke en egentlig hovedperson i filmen. Vi følger især tre personer fra de er børn, til de kommer ind i militæret, men der er også mange andre med. De tre er måske særligt sensitive. Den ene viser talenter med billedkunst og digtning. Vi kommer tæt på deres oplevelser i børnehaven, skolen og familien, hvor de nærmest indoktrineres med en accept og endda beundring for militæret. De lærer, at det er skamfuldt at unddrage sig pligten til at forsvare sit land. Traileren viser, hvordan de introduceres til våben og kampvogne og bliver involveret i militær træning og skydeøvelser. Især denne del af filmen virker meget ensidig, for så massiv en indoktrinering af børnene er ikke almindelig. Men det er rigtigt, at de vokser op i et land, hvor militære uniformer og skydevåben er almindelig i gaderne, og også i hjemmene, hvis nogen i familien er i gang med at aftjene deres værnepligt.
Ingen god vej ud
Et stærkt gruppepres gør, at kun få vælger muligheden for at blive militærnægter. De tre, vi følger, fra de er børn, vælger alle at stille op til værnepligten. Det gør de vel vidende, at det vil ødelægge dem. De vil nemlig ikke finde sig i at blive trynet af den militære disciplin. Som ´én af dem siger: "Jeg vil være mig selv. Hvis nogen ikke kan lide mig som jeg er, er det deres problem." Palæstinensere, iranere og arabere er Israels fjender. Det medfører en generel dæmonisering af dem alle. Fjendebilledet bliver indlært i børnene allerede i skolen, det forstærkes gennem demonstrationer på gaderne, og det bliver altdominerende i militæret. Men der er altså børn og unge, som ikke kan tilegne sig dette ensidige billede af fjenden. De kommer følelsesmæssigt og på andre måder i klemme, og en del af dem kan efterhånden kun finde én udvej. Selvmordsraten i den israelske hær er voldsom høj, og det er nok filmens egentlige afsæt.
Påtrængende aktuel
Én ting er det israelske militærs ubehagelige opgaver med at opretholde lov og orden mellem israelere og palæstinensere, når der ikke er direkte krig, men siden Hamas' forfærdelige terrorangreb den 7. oktober i år er det blevet helt tydeligt, at Israel er nødt til at have et stærkt militær, som kan rykke ud nærmest uden varsel. Men det er lige så klart, at militæret i en krigssituation bliver sat til at udføre ting, som mange unge vil have svært ved at medvirke til. Det dilemma gør filmens anliggende endnu mere påtrængende.
Kan ses på Blockbuster.dk
![]() |
Habemus Papam/Vi har en paveDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup 24.07.2012Satirisk indføring i jobbet som pave, når den valg[mere] |
![]() |
Jane EyreDrama, Romance, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 10.07.2012Efter en barsk opvækst på en kostskole bliver den [mere] |
![]() |
A Dangerous MethodBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dkAf: Sprint Aagaard Korsholm 03.07.2012En indviklet film om indviklede følelser og teorie[mere] |
![]() |
Life, Above AllDrama, Filmstriben.dkAf: Inge Lise Diaminda 26.06.2012Den 12-årige sydafrikanske pige, Chanda, viser eks[mere] |
![]() |
Nader og Simin - en separationJodaeiye Nader az SiminDrama, Filmstriben.dkAf: Michael Agerbo Mørch 19.06.2012Fremragende iransk film om angsten for at miste al[mere] |
![]() |
Kilimanjaros sneLes Neiges du KilimandjaroDrama, Filmstriben.dkAf: Michael Agerbo Mørch 14.06.2012Victor Hugos "Les Miserable" har fået en lillebror[mere] |
![]() |
Where do We go Now/Hvad gør vi nu?Et maintenant, on va où?Drama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 11.06.2012I en libanesisk landsby lever kristne og muslimer [mere] |
![]() |
Laksefiskeri i YemenSalmon Fishing in the YemenDrama, Komedie, Romance, Filmstriben.dkAf: Per Breindahl 04.06.2012Gør som laksen: Slå et slag med halen og svøm mod [mere] |
![]() |
En ny chance til Larry CrowneLarry CrowneDrama, Komedie, Romance, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 18.05.2012Tom Hanks spiller Larry Crowne, der bliver fyret. [mere] |
![]() |
Små hvide løgneLes petits mouchoirsDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Michael Agerbo Mørch 16.05.2012Middelmådig fransk film om løgnens dragende magt s[mere] |
![]() |
DefamationDokumentar, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 13.04.2012Denne dokumentarfilm diskuterer livligt, hvordan m[mere] |
![]() |
Brøndgraverens datterLa fille du puisatierDrama, Romance, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 13.04.2012Der er meget "Morten Koch på fransk" over denne fi[mere] |
![]() |
The ConspiratorBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Krimi, Filmstriben.dk, TEMA Biografiske filmAf: Jacob Engholm Bøytler Rahbek 22.03.2012Historisk drama om følgerne af mordet på Abraham L[mere] |
![]() |
På vejNa PutuDrama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 16.03.2012Luna og Amar er sekulære muslimer i Bosnien. Men e[mere] |
![]() |
SpejletZerkaloDrama, Top 100 2011, Filmstriben.dkAf: Thomas F. Moesgaard-Christensen 16.03.2012Andrej Tarkovskijs vel nok mest gådefulde film om [mere] |