• FULD AF KÆRLIGHED nu med nyt undervisningsmateriale

  • LEE i biografen

  • THE MAURITANIAN nu på MAX udover filmstriben.dk og blu-ray

  • INDERST INDE 2 nu på Disney+ og 30/10 på dvd og blu-ray

  • SOMEONE LIKE YOU på VOD, fx Blockbuster.dk

  • HORIZON - EN AMERIKANSK SAGA (DEL 1) nu på dvd og blu-ray

Filmstriben

Innocence

Ud fra et negativt syn på den israelske hær skildrer den israelske instruktør dygtigt, hvordan børn allerede i børnehave og skole bliver forberedt på en nådesløs kamp mod Israels onde fjender.

DokumentarFilmstriben.dkTEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Produktionsår: Produktionsår: 2022
Varighed: 100 min.

Censur: 15 år
Instruktør: Guy Davidi,
Medvirkende:
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 21.11.2023



ET UUDHOLDELIGT PRES 

"Innocense" er en stærk og påtrængende dokumentarfilm. Men det er ikke en dokumentar i den forstand, at den viser hele virkeligheden. Den fokuserer på dem, der er så følsomme, at de ikke kan klare udfordringerne.

Et vigtigt problem
Filmen er lavet af den israelske jøde Guy Davidi, der tidligere har lavet den Oscar-nominerede Fem knuste kameraer. På grund af sin politiske aktivisme måtte han forlade Israel og bor nu i København. I et interview med Kino.dk siger han om sin egen militærtjeneste: "Det føltes, som om hele oplevelsen var et forsøg på, med alle midler, at nedbryde min identitet og mine værdier." Det lykkedes ham at få en lægeerklæring om dårligt psykisk helbred, så han blev sendt hjem efter tre måneder. Værnepligten er ellers tre år for mænd og to år for kvinder, og normalt indkaldes man som 18-årig. Om Israels hær siger han i samme interview: "Det israelske militær er en besættelsesmagt, hvis rutineopgaver involverer at kontrollere og terrorisere palæstinensere, alt imens de drager fordel af det." Det er med det udgangspunkt, han har lavet filmen. Når "Innocence" alligevel er seværdig, skyldes det, at han er en god filmmager, og at filmen behandler et emne, som man ikke må lukke øjnene for - heller ikke selvom man har forstået, hvorfor et land som Israel er tvunget til at have et stærkt militær.

Soldater er en del af hverdagen
Der er ikke en egentlig hovedperson i filmen. Vi følger især tre personer fra de er børn, til de kommer ind i militæret, men der er også mange andre med. De tre er måske særligt sensitive. Den ene viser talenter med billedkunst og digtning. Vi kommer tæt på deres oplevelser i børnehaven, skolen og familien, hvor de nærmest indoktrineres med en accept og endda beundring for militæret. De lærer, at det er skamfuldt at unddrage sig pligten til at forsvare sit land. Traileren viser, hvordan de introduceres til våben og kampvogne og bliver involveret i militær træning og skydeøvelser. Især denne del af filmen virker meget ensidig, for så massiv en indoktrinering af børnene er ikke almindelig. Men det er rigtigt, at de vokser op i et land, hvor militære uniformer og skydevåben er almindelig i gaderne, og også i hjemmene, hvis nogen i familien er i gang med at aftjene deres værnepligt.

Ingen god vej ud
Et stærkt gruppepres gør, at kun få vælger muligheden for at blive militærnægter. De tre, vi følger, fra de er børn, vælger alle at stille op til værnepligten. Det gør de vel vidende, at det vil ødelægge dem. De vil nemlig ikke finde sig i at blive trynet af den militære disciplin. Som ´én af dem siger: "Jeg vil være mig selv. Hvis nogen ikke kan lide mig som jeg er, er det deres problem." Palæstinensere, iranere og arabere er Israels fjender. Det medfører en generel dæmonisering af dem alle. Fjendebilledet bliver indlært i børnene allerede i skolen, det forstærkes gennem demonstrationer på gaderne, og det bliver altdominerende i militæret. Men der er altså børn og unge, som ikke kan tilegne sig dette ensidige billede af fjenden. De kommer følelsesmæssigt og på andre måder i klemme, og en del af dem kan efterhånden kun finde én udvej. Selvmordsraten i den israelske hær er voldsom høj, og det er nok filmens egentlige afsæt.

Påtrængende aktuel
Én ting er det israelske militærs ubehagelige opgaver med at opretholde lov og orden mellem israelere og palæstinensere, når der ikke er direkte krig, men siden Hamas' forfærdelige terrorangreb den 7. oktober i år er det blevet helt tydeligt, at Israel er nødt til at have et stærkt militær, som kan rykke ud nærmest uden varsel. Men det er lige så klart, at militæret i en krigssituation bliver sat til at udføre ting, som mange unge vil have svært ved at medvirke til. Det dilemma gør filmens anliggende endnu mere påtrængende.

Kan ses på Blockbuster.dk



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 2.0 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle Filmstriben


Detroit

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 15.06.2018

I sommeren 1967 medfører fjolleri og skud fra en l[mere]


I min datters navn

Au nom de ma fille

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 08.06.2018

André Bamberski søger for enhver pris efter retfær[mere]


Dobbeltspil

Backstabbing for Beginners

Biografi/baseret på virkelig historie, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Ketty Dahl 05.06.2018

Per Fly har lavet en vigtig og spændende film med [mere]


Breathe

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk

Af: Ketty Dahl 01.06.2018

Stærk autentisk fortælling om Robin Cavendish, der[mere]


Stefan Zweig: Farvel til Europa

Vor der Morgenröte: Stefan Zweig in America

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 08.05.2018

Den jødiske forfatter Stefan Zweig forlod først i [mere]


Human Flow

Dokumentar, Filmstriben.dk

Af: Christoffer Winther West 17.04.2018

I flygtningekrisen har vi set en strøm af menneske[mere]


The Secret Man

Mark Felt: The Man Who Brought Down the White House

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 06.04.2018

FBI's vicedirektør, Mark Felt, lækkede hemmelige o[mere]


Vores livs ferie

The Leisure Seeker

Drama, Komedie, Romance, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 26.03.2018

En rørende historie om et ægteskab, der hastigt næ[mere]


The Big Sick

Komedie, Filmstriben.dk

Af: Ketty Dahl 13.03.2018

En komedie som ikke er morsom er en selvmodsigelse[mere]


Flugten til Nice

Un sac de billes

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 09.03.2018

Drengene Joseph og Maurice lever lykkeligt i Paris[mere]


Heartstone

Hjartasteinn

Drama, Filmstriben.dk

Af: Christoffer Winther West 19.01.2018

En film af voksne til voksne. Teenagerne Christian[mere]


Menashe

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 09.01.2018

Den ortodokse jøde Menashe blev enkemand for et år[mere]


Jacques - en mand af havet

L'odyssée

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 12.12.2017

Med flotte billeder under havet tager filmen os sa[mere]


Thelma

Science fiction, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 04.12.2017

En ung pige fra et strengt kristent hjem i Nordnor[mere]


Paddington 2

Adventure, Animation, Familiefilm, Komedie, Filmstriben.dk, TEMA Familiefilm A/7 år

Af: Carsten Riis Jensen 01.12.2017

En film for både børn og voksne, og som man bliver[mere]

Viser resultater 166 til 180 af 562
Annoncer