• FILM MED STIKORDET FODBOLD fx SOMMEREN '92

  • EN FLÆNGE I HIMLEN nu på Netflix udover Disney+ og blu-ray

  • IO CAPITANO på Filmstriben.dk og fx Blockbuster.dk

  • TEMA KRISTNE FILM fx. JESUS REVOLUTION

  • TEMA BIBELFILM fx TESTAMENTE: HISTORIEN OM MOSES

Filmstriben

Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd

The Unlikely Pilgrimage of Harold Fry

En ældre mand vil besøge en tidligere kollega, der er på hospice, som ligger 800 km borte. Han beslutter sig for at gå dertil. Undervejs møder han mange forskellige typer mennesker og megen venlighed.

DramaFilmstriben.dk
Produktionsår: Produktionsår: 2023
Varighed: 110 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Hettie Macdonald,
Medvirkende: Jim BroadbentPenelope WiltonEarl CaveLinda Bassett,
Stikord:
 Tro,
 Håb,










Anmeldelse:

Af: Ketty Dahl - 11.10.2023



LIVSFORANDRENDE VANDRING 

Harold Fry er en nydelig ældre mand med slips og slipover, der bor med sin kone, Maureen, i et pænt, nydeligt middelklassekvarter i en britisk by. En dag får han et brev fra Queenie, som han har arbejdet sammen med for år tilbage. Hun skriver, hun har cancer og er på hospice. Harry beslutter, at han vil rejse hen til hende for at redde hende med håb, - en rejse på gåben. Han ringer til hospice og siger, at så længe han går, skal hun blive ved med at leve, - det skal være deres indbyrdes kontrakt. Han vil give hende håb. Og så drager han uden videre afsted. En spontan rejse på 800 kilometer til fods, som han ikke fortæller sin kone om først. Igen og igen gentager han ordene: Du vil ikke dø!

Derhjemme går hans kone, bekymret og uforstående over for hans projekt. Deres telefonsamtaler undervejs røber meget usagt og fortrængt mellem dem, uden at der sættes ord på, hvad det handler om, og kun langsomt sættes puslespilsbrikkerne af alt det usagte sammen til et billede.

Mødet med mennesker
På sin vandring møder Harold mange forskellige typer mennesker. Nogle er mere underlige end andre, men hver især får de sagt noget væsentligt, som giver Harold noget at tænke over. De små samtaler forklarer Harolds sørgmodige udtryk, og hvorfor han skylder Queenie denne vandring.

Et af de venlige mennesker, Harold møder, er en kvindelig læge, der knæler ned foran ham og vasker hans beskidte fødder, der er fyldt med sår og vabler. En klar parallel til, da Jesus knælede og vaskede disciplenes fødder. Det er ikke en kristen film i traditionel forstand, men alligevel er den spækket med kristen symbolik, der gør Jesus meget nærværende, så filmen har klart en kristen klangbund.

Efterhånden som pilgrimsvandringen udvikler sig, viser det sig, at det måske i virkeligheden lige så meget handler om en bodsrejse for Harold. En bodsrejse, der handler om den søn, som han mener, han har svigtet.

Tro, håb og kærlighed
Harold har smukke og sørgmodige øjne. Hele hans kropsholdning viser den tunge skyld og sorg, han bærer på. Harold mener ikke selv, at han er et troende menneske. For ham handler det ikke om religion, men alligevel kommer hele vandringen til at handle meget mere om tro og mindre fornuft, end han selv havde anet. Og det er vel egentlig det rigtigt smukke og rørende ved filmen: at tro, håb og kærlighed kan holde døden i dens mange aspekter på afstand.

Det er også uendeligt smukt at opleve den store venlighed, som Harold møder undervejs. I en verden, som kan synes så ribbet for godhed, viser filmen, at godheden alligevel dukker op de mest uventede steder. Harolds håbsvandring bliver til inspiration for alle dem, der hjælper ham undervejs. Undervejs sker der en uventet udvikling i Harolds pilgrimsvandring, men den skal ikke røbes her. Men så meget er sikkert, det bliver både en trosvandring og en sorgproces for Harold Fry. Man smiler og bevæges undervejs og hepper på ham.

Jim Broadbent, der spiller Harold Fry gør det hjertevarmt og vidunderligt, og man kan ikke lade være med at holde af ham fra første sekund. Ligeledes spiller Penelope Wilton (kendt fra Downton Abbey) fremragende som hans kone Maureen.

Filmen ”Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd” bygger på Rachel Joys roman af samme navn, det er en feel-good film på en alvorlig baggrund, men alligevel med både lethed og tyngde i indhold og skuespil.

Normalt gider jeg ikke at se roadmovies, heller ikke selv om de foregår til fods ... men denne film er anderledes. En smuk og rørende film om tro, håb, kærlighed, mange vabler og rigtig megen tilgivelse. Jeg tror, at Gud ville lære Harold Fry noget på den pilgrimsvandring. Hans vandring får eksistentiel betydning. Først når tilgivelsen holder sit indtog, åbnes op for soning, forsoning, for livet og håbet, men sommetider er man nødt til både at gå rigtig meget og gå rigtig meget igennem, inden man kan se det.

Filmen er kommet på dvd.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle Filmstriben


Englemageren

Drama, Krimi, Thriller, TEMA Danske film, Filmstriben.dk

Af: Niels Christian Askholm 14.06.2023

En ung kvinde myrdes. Hendes lig placeres uden for[mere]


Close

Drama, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 08.06.2023

I filmen møder vi Leo og Remi - to 13-årige drenge[mere]


Wannsee-konferencen

Die Wannseekonferenz

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig

Af: Ketty Dahl 10.05.2023

En fremragende film om topnazisters og ministeriel[mere]


Miss Viborg

Drama, Komedie, Filmstriben.dk, TEMA Danske film

Af: Finn Andersen 06.05.2023

En førtidspensionist og tidligere skønhedsdronning[mere]


The Quiet Girl

An Cailín Ciúin

Drama, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 28.04.2023

Den ensomme og underkuede Cáit får lov til at bo e[mere]


Regnen skyller alt bort

Beurokeo

Drama, Filmstriben.dk

Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup 25.04.2023

En diskret kidnappet baby fra en kirke, hvor mødre[mere]


The Woodcutter Story

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 19.04.2023

En i begyndelsen lavmælt og ordknap historie om me[mere]


Emily

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk

Af: Ketty Dahl 14.04.2023

En meget fri fortolkning af forfatteren Emily Bron[mere]


Ferskenlunden i Catalonien

Alcarràs

Drama, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 14.03.2023

En lavtonet film om et familieliv i Spanien. En fi[mere]


Everything everywhere all at once

Action, Adventure, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 11.03.2023

Ved et besøg på skattekontoret, hvirvles hovedpers[mere]


Thirteen Days

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 03.03.2023

I oktober 1962 opdager USA, at Sovjetunionen er ve[mere]


Son of the South

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 28.02.2023

I 1961 slutter den hvide studerende Bob Zellner si[mere]


The Lost King

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Peter E. Nissen 21.02.2023

Mesterlig film om Philippa Langleys kamp for at fi[mere]


C'mon C'mon

Drama, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 17.02.2023

En tænksom og dejlig film om barn-voksen-forholdet[mere]


Hvor er Anne Frank

Where is Anne Frank

Animation, Biografi/baseret på virkelig historie, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Familiefilm 11 år

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 10.02.2023

Under anden verdenskrig skrev den hollandske, jødi[mere]

Viser resultater 16 til 30 af 553
Annoncer