• TEMA familiefilm fra 11 år fx den kristne FAMILY CAMP

  • INDERST INDE 2 i biografen

  • ORDINARY ANGELS på VOD, fx Blockbuster.dk

  • FILM MED STIKORDET FODBOLD fx SOMMEREN '92

  • FULD AF KÆRLIGHED i biografen - den 4. mest sete danske film i 2024

Filmstriben

Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd

The Unlikely Pilgrimage of Harold Fry

En ældre mand vil besøge en tidligere kollega, der er på hospice, som ligger 800 km borte. Han beslutter sig for at gå dertil. Undervejs møder han mange forskellige typer mennesker og megen venlighed.

DramaFilmstriben.dk
Produktionsår: Produktionsår: 2023
Varighed: 110 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Hettie Macdonald,
Medvirkende: Jim BroadbentPenelope WiltonEarl CaveLinda Bassett,
Stikord:
 Tro,
 Håb,










Anmeldelse:

Af: Ketty Dahl - 11.10.2023



LIVSFORANDRENDE VANDRING 

Harold Fry er en nydelig ældre mand med slips og slipover, der bor med sin kone, Maureen, i et pænt, nydeligt middelklassekvarter i en britisk by. En dag får han et brev fra Queenie, som han har arbejdet sammen med for år tilbage. Hun skriver, hun har cancer og er på hospice. Harry beslutter, at han vil rejse hen til hende for at redde hende med håb, - en rejse på gåben. Han ringer til hospice og siger, at så længe han går, skal hun blive ved med at leve, - det skal være deres indbyrdes kontrakt. Han vil give hende håb. Og så drager han uden videre afsted. En spontan rejse på 800 kilometer til fods, som han ikke fortæller sin kone om først. Igen og igen gentager han ordene: Du vil ikke dø!

Derhjemme går hans kone, bekymret og uforstående over for hans projekt. Deres telefonsamtaler undervejs røber meget usagt og fortrængt mellem dem, uden at der sættes ord på, hvad det handler om, og kun langsomt sættes puslespilsbrikkerne af alt det usagte sammen til et billede.

Mødet med mennesker
På sin vandring møder Harold mange forskellige typer mennesker. Nogle er mere underlige end andre, men hver især får de sagt noget væsentligt, som giver Harold noget at tænke over. De små samtaler forklarer Harolds sørgmodige udtryk, og hvorfor han skylder Queenie denne vandring.

Et af de venlige mennesker, Harold møder, er en kvindelig læge, der knæler ned foran ham og vasker hans beskidte fødder, der er fyldt med sår og vabler. En klar parallel til, da Jesus knælede og vaskede disciplenes fødder. Det er ikke en kristen film i traditionel forstand, men alligevel er den spækket med kristen symbolik, der gør Jesus meget nærværende, så filmen har klart en kristen klangbund.

Efterhånden som pilgrimsvandringen udvikler sig, viser det sig, at det måske i virkeligheden lige så meget handler om en bodsrejse for Harold. En bodsrejse, der handler om den søn, som han mener, han har svigtet.

Tro, håb og kærlighed
Harold har smukke og sørgmodige øjne. Hele hans kropsholdning viser den tunge skyld og sorg, han bærer på. Harold mener ikke selv, at han er et troende menneske. For ham handler det ikke om religion, men alligevel kommer hele vandringen til at handle meget mere om tro og mindre fornuft, end han selv havde anet. Og det er vel egentlig det rigtigt smukke og rørende ved filmen: at tro, håb og kærlighed kan holde døden i dens mange aspekter på afstand.

Det er også uendeligt smukt at opleve den store venlighed, som Harold møder undervejs. I en verden, som kan synes så ribbet for godhed, viser filmen, at godheden alligevel dukker op de mest uventede steder. Harolds håbsvandring bliver til inspiration for alle dem, der hjælper ham undervejs. Undervejs sker der en uventet udvikling i Harolds pilgrimsvandring, men den skal ikke røbes her. Men så meget er sikkert, det bliver både en trosvandring og en sorgproces for Harold Fry. Man smiler og bevæges undervejs og hepper på ham.

Jim Broadbent, der spiller Harold Fry gør det hjertevarmt og vidunderligt, og man kan ikke lade være med at holde af ham fra første sekund. Ligeledes spiller Penelope Wilton (kendt fra Downton Abbey) fremragende som hans kone Maureen.

Filmen ”Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd” bygger på Rachel Joys roman af samme navn, det er en feel-good film på en alvorlig baggrund, men alligevel med både lethed og tyngde i indhold og skuespil.

Normalt gider jeg ikke at se roadmovies, heller ikke selv om de foregår til fods ... men denne film er anderledes. En smuk og rørende film om tro, håb, kærlighed, mange vabler og rigtig megen tilgivelse. Jeg tror, at Gud ville lære Harold Fry noget på den pilgrimsvandring. Hans vandring får eksistentiel betydning. Først når tilgivelsen holder sit indtog, åbnes op for soning, forsoning, for livet og håbet, men sommetider er man nødt til både at gå rigtig meget og gå rigtig meget igennem, inden man kan se det.

Filmen er kommet på dvd.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle Filmstriben


Saints of War

Another Mother's Son

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 07.11.2019

På den engelske kanalø Jersey skjuler Louisa Gould[mere]


The Upside

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Christoffer Winther West 22.10.2019

Den amerikanske udgave af den franske film "De urø[mere]


Shoplifters

Manbiki kazoku

Drama, Filmstriben.dk

Af: Johan Schmidt Larsen 12.10.2019

Et rørende og bittersødt familiedrama om en japans[mere]


Metropolis

Drama, Science fiction, Filmstriben.dk

Af: Anders Sune Hansen 25.09.2019

Fritz Langs stumfilm fra 1927 er en flot og dyster[mere]


I trygge hænder

Pupille

Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk

Af: Ketty Dahl 16.09.2019

En skøn fransk film om unge Clara, der overdrager [mere]


Flugten fra Sobibor

Sobibor

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, Filmstriben.dk

Af: Jørgen Hedager Nielsen 27.08.2019

En russisk film om fangeflugten fra dødslejren Sob[mere]


Kvinde på krigsstien

Kona fer í stríð

Drama, Komedie, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Carsten Riis Jensen 17.06.2019

Humoristisk islandsk thriller om at elske naturen [mere]


Beautiful Boy

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 14.06.2019

"Beautiful Boy" - en sandfærdig historie om far og[mere]


The Bookshop

Drama, Filmstriben.dk

Af: Ketty Dahl 11.06.2019

Film med britisk underspillet charme om en enkes k[mere]


Vogterne

Les guardiennes

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 31.05.2019

Krigsfilm uden krigsdramaets ydre spænding. Fokus [mere]


Grænse

Gräns

Drama, Romance, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 23.05.2019

Stærkt drama om tolderen Tina, der er ensom og ser[mere]


To minutters stilhed

Das schweigende Klassenzimmer

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Ketty Dahl 10.05.2019

Fremragende film om en klasse i DDR, som i en unde[mere]


Lazzaro den lykkelige

Lazzaro felice

Drama, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 02.05.2019

En dybt bevægende film om egoisme og den rene, usp[mere]


Gøg og Gokke

Stan & Ollie

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk

Af: Carsten Riis Jensen 29.04.2019

Historien om komikerparret, som skabte figurerne G[mere]


The Wife

Drama, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 30.03.2019

Joe Castleman modtager nobelprisen i litteratur, m[mere]

Viser resultater 121 til 135 af 553
Annoncer