KVINDEMORD
"Englemageren" er en psykologisk thriller instrueret af Esben Tønnesen og Julie Ølgaard, hvor sidstnævnte ligeledes krediteres som idéudvikler, manuskriptforfatter, producer samt hovedrolleindehaver. Vi følger cybercrimebetjenten Laura, og sammen med hendes makker Jesper, spillet af Roland Møller, forsøger disse i kapløb med tiden at finde frem til morderen, før denne slår til igen.
Stemningen er mørk. Volden er brutal og eksplicit. Fortællingen er lige ud ad landevejen, og seeren bliver holdt pædagogisk i hånden hele vejen igennem.
Nordic Noir og cybercrime
Genremæssigt lægger "Englemageren" sig i slipstrømmen af 00'erne og 10'ernes Nordic Noir. En genre, der vandt stort indpas på det internationale film- og tv-marked med Stieg Larssons Millennium-trilogi, Afdeling Q-filmene og serier som "Forbrydelsen", "Broen" og senest Netflix's Kastanjemanden.
Filmen følger den skandinaviske noir-bog til punkt og prikke, og bringer dermed intet nyt til bordet hvad angår stil, cinematografi og handlingsforløb. At vi følger en kvindelig politibetjent med faglig dygtighed, ondt i livet og rod på hjemmefronten er set før. Dog aktualiserer filmen sig ved, at hun er ekspert i cyberkriminalitet og derfor er den oplagte efterforsker til at opklare de brutale kvindemord begået af en psykopatisk morder, som samtidig er en kløgtig hacker. Dennes motiv, som seeren ganske hurtigt bliver ledet på sporet af, bringer et andet aktuelt underliggende tema i spil, nemlig abort.
Moderskab, englemagere og abort
At røbe morderens motiv i en anmeldelse er måske en smule kækt, men filmens fortællestil afslører det forholdsvist udramatisk kort efter det første mord. Med Laura, som egentlig er sygemeldt efter en senabort, og makkeren Jesper, hvis hustru er højgravid, kombineret med en række makabre mord på unge, tidligere gravide kvinder, er der lagt op til en farlig cocktail af spænding og psykologisk underfundighed. Selvom englemageri er synonymt med kynisk barnemord, og Ølgaard hermed lægger op til moralsk eftertanke, falder det dilemmafyldte spørgsmål om moderskab og afbrudt svangerskab desværre en smule til jorden, da ingen pudsigt nok sympatiserer med en psykopat, der bestialsk slår "englemagere" ihjel.
En fin biografoplevelse
Hvis du elsker et psykologisk mysterium, hvor du ikke selv skal tænke alt for meget for at få ligningen til at gå op, og du samtidig kan se igennem fingre med en til tider manglende realisme hvad angår de politimæssige procedurer, ja så har du en ganske hæderlig filmoplevelse i vente. "Englemageren" er på mange måder uoriginal og lige til, men er ikke desto mindre en seværdig danskproduceret thriller.
Kan ses på Blockbuster.dk
Vi ses igenAu revoir les enfantsBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dkAf: Sprint Aagaard Korsholm 01.03.2011Instruktørens egne oplevelser i en katolsk skole i[mere] |
The MessengerDrama, Romance, Filmstriben.dkAf: Finn Andersen 18.02.2011En film om hjemsendte Will Montgomery, der skal ov[mere] |
OceansDokumentar, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Filmstriben.dkAf: Sprint Aagaard Korsholm 15.02.2011En storslået naturfilm om havet, som fortjener min[mere] |
The FighterBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Sportsfilm, Top 10 2010Af: Carsten Riis Jensen 10.02.2011The Fighter er en ekstraordinær sportsfilm, fordi [mere] |
Rabbit HoleDrama, Filmstriben.dkAf: Per Breindahl 08.02.2011Sorg over en afdød er som en sten i lommen. Du kan[mere] |
ÅndeløsA bout de souffleDrama, Romance, Filmstriben.dkAf: Michael Agerbo Mørch 08.02.2011En gammel klassiker af Jean-Luc Godard kan stadig [mere] |
JomfrukildenJungfrukällanDrama, Filmstriben.dkAf: Nicolaj Wibe 01.02.2011En film om skyld, hvor Bergman borer dybt i den me[mere] |
Another YearDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Michael Agerbo Mørch 01.02.2011Selvom Mike Leigh ikke vandt Cannes-prisen i 2010 [mere] |
MiralBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 17.01.2011Den israelske instruktør Julian Schnabel har lavet[mere] |
Winter's BoneDrama, Top 10 2010, Filmstriben.dkAf: Nicolaj Wibe 07.01.2011En vidunderlig film om den 17-årige Ree Dolly, der[mere] |
AgoraDrama, Romance, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 21.12.2010Omkring år 400 kæmper hedninger, kristne og jøder [mere] |
London RiverDrama, Filmstriben.dkAf: Peter U. K. Jensen 20.12.2010En sublim film i serien af filmperler. En film om [mere] |
Fanny og Alexander (serie)Fanny och AlexanderDrama, TEMA Julefilm, TEMA Serier, Filmstriben.dkAf: Michael Agerbo Mørch 14.12.2010Ingmar Bergmans film er en medrivende fortælling o[mere] |
LibanonLebanonBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza, Filmstriben.dkAf: Anders Kronborg 13.12.2010En antikrigsfilm, der giver indblik i den klaustro[mere] |
BrothersDrama, Filmstriben.dkAf: René Brorson 10.12.2010Den amerikanske udgave af Susanne Biers "Brødre", [mere] |