• FILM MED STIKORDET FODBOLD fx SOMMEREN '92

  • EN FLÆNGE I HIMLEN nu på Netflix udover Disney+ og blu-ray

  • IO CAPITANO på Filmstriben.dk og fx Blockbuster.dk

  • TEMA KRISTNE FILM fx. JESUS REVOLUTION

  • TEMA BIBELFILM fx TESTAMENTE: HISTORIEN OM MOSES

Filmstriben

Dobbeltspil

Backstabbing for Beginners

Per Fly har lavet en vigtig og spændende film med internationalt potentiale - om ung, dansk diplomats afsløring af korruption i FN.

Biografi/baseret på virkelig historieThrillerFilmstriben.dk
Produktionsår: Produktionsår: 2018
Varighed: 108 min.

Censur: 15 år
Instruktør: Per Fly,
Medvirkende: Theo JamesBen KingsleyBelcim BilginJacqueline Bisset,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Ketty Dahl - 05.06.2018



GRÅDIGHED, MORD OG SVINDEL

Den danske instruktør Per Fly har begået en væsentlig film om korruption i FN. ”Dobbeltspil” er en politisk thriller, der bygger på en sand historie. Filmen fortæller om den halvt danske diplomat, Michael Sullivan, der i 2003 afslørede omfattende korruption i FN og fik skandalerne til at rulle, men han var også medvirkende til indførelse af de mest omfattende reformer i FNs historie.

Michael Sullivan er en ung, idealistisk diplomat på 24 år. Michael ønsker at gøre en forskel og ser FN som en samling riddere omkring det runde bord. Det er her fra retfærdighed og hjælp udgår. Han bliver i 2002 ansat som assistent for generalsekretæren i det største humanitære program i FNs historie: OLIE FOR MAD-programmet.

Programmet blev oprettet i 1995 og fastslog, at FN ville stå for salget af irakisk olie og bruge overskuddet til humanitær hjælp i Irak, da landet var underlagt alvorlige økonomiske sanktioner pga. landets diktator Saddam Hussein. Programmet skulle mindske det irakiske folks trængsler og brødføde en nation på 20 mio. mennesker. Men en dag opsøges Michael af FBI, som mener at en stor del af pengene fra Olie for mad-programmet ryger i de forkerte lommer og blandt andet kommer Saddam og multinationale selskaber til gode i stedet. FBI ønsker, at Michael fungerer som muldvarp og ser, om han kan finde den liste, der afslører navnene på de korrupte.

Michaels chef, Pasha (fremragende – og ubehageligt - spillet af Ben Kingsley), ønsker at holde programmet kørende for enhver pris, også selv om der opdages bestikkelse. Pasha er selv fedtet voldsomt ind i korruptionen. Man skal overfor FNs Sikkerhedsråd fremhæve alt det gode ved programmet, ikke ved at lyve, men ved at vælge sine sandheder med omhu … som han siger.

Kræft i systemet
Det går op for Sullivan, at der for eksempel sendes gammel og dårlig medicin afsted til befolkningen, og at den rigtige medicin havner på det sorte marked. Han opdager, at korruptionen spreder sig som ringe af kræft indenfor systemet, og at alle ønsker at malke det for penge. Pasha har den filosofi, at det er bedre at gøre lidt end intet, og man må derfor acceptere en vis procentdel svindel. Når bare mad og medicin når til nogen, er det trods alt bedre end til ingen.

Efterhånden spidser situationen til med mord på dem, der ønsker sandheden frem. Man forsøger også at bestikke Michael. Det viser sig, at rigtig mange kendte til korruption og svindel i FN, men ingen ønskede, den blev afsløret, for det ville føre til for manges fald. Michael ved efterhånden ikke, hvem han kan stole på og spændingen intensiveres.

Når der er er penge på spil krakelerer ens løgnefilter
Filmen er spændende og velspillet. Og man bliver stolt af, at danske Per Fly har lavet en film med international potentiale, men man skal, især i begyndelsen af filmen, holde ørerne stive for at finde hoved og hale i det politiske spil, og hvad korruptionen går ud på. Det er filmens svaghed. Det er ikke nemt at forsimple en så omfattende og indviklet skandale til at være forståelig for menigmand, og man risikerer at blive tabt undervejs. Per Fly ønsker at fortælle en vigtig historie, og han lykkes også med det, men som sagt misser man jo ligesom pointen, hvis man ikke ret hurtigt får fornemmelsen af dybden og omfanget i, hvad der foregår. Jeg måtte virkelig holde koncentrationen for at fange, hvad spillet gik ud på.

Hvad var det, der foregik omkring Olie for mad-programmet, og hvori bestod svindlen? Jeg har ikke været klar over, hvor alvorlig skandalen var i FN, men det sendte rystelser ud over hele verden, da det kom frem - takket være Michael Sullivan. Han må siges at være en sand helt. Godt, at der stadig findes idealister med mandsmod og hjerte. Sullivan siger i slutningen af filmen, at det gik op for ham, at det handlede ikke om de løgne, de fortalte hinanden internt i systemet, men om de løgne de fortalte dem selv, for at kunne opretholde billedet af, at de gjorde noget rigtigt. Pludseligt blev det til et spørgsmål om personlig integritet i en grådig verden.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle Filmstriben


Som i himlen

Så som i himmelen

Drama, Filmstriben.dk

Af: Maria og Svend Sørensen 19.12.2006

Daniel, musiker og dirigent, vender tilbage til si[mere]


Hotel Rwanda

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Ruben Due Lorentsen 12.12.2006

I 1994 huggede fanatiske hutuer deres naboer ned m[mere]


Prag

Drama, Filmstriben.dk, TEMA Danske film

Af: Mikael Arendt Laursen 17.11.2006

En svigtet søn, en død far, et ægteskab i krise, e[mere]


En verden udenfor

The Shawshank Redemption

Drama, Filmstriben.dk

Af: Johannes Korsholm Poulsen 13.11.2006

Man får en tro på, at et enkelt menneske kan gøre [mere]


Babel

Drama, Filmstriben.dk

Af: Thomas F. Moesgaard-Christensen 07.11.2006

Forvirring og mangel på forståelse er der masser a[mere]


The Straight Story

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Oline Bøndergaard Kobbersmed 23.10.2006

Målet for en rejse på knap 600 km på plænetraktor [mere]


Syv mænd sejrer

The Magnificent Seven

Western, Filmstriben.dk

Af: Ruben Due Lorentsen 19.09.2006

Kan selv revolvermænd, der kan købes for dollars, [mere]


A Walk To Remember

Drama, Romance, Filmstriben.dk

Af: René Brorson 07.09.2006

Hvad sker der, når en af klikens hårde nysere bliv[mere]


Der Untergang

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Biografiske film

Af: Thilde Moskjær Kofod 28.08.2006

Fantastiske skuespilpræstationer og dokumentarisk [mere]


A Prairie Home Companion

Komedie, Filmstriben.dk

Af: Thomas F. Moesgaard-Christensen 21.08.2006

I den sidste show-udsendelse møder vi både de, der[mere]


Crash

Drama, Krimi, Filmstriben.dk, Top 10 2005

Af: Mirian Due Steffensen 11.05.2006

Hvis man kan lide at være detektiv på jagt efter p[mere]


Luther

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Biografiske film, TEMA Kristne film

Af: Henrik Højlund 11.05.2006

Et tordenvejr får Martin Luther til at give Gud et[mere]


Sophie Scholl - de sidste dage

Sophie Scholl - Die Letzten Tage

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Biografiske film, Top 10 2006

Af: Thomas F. Moesgaard-Christensen 11.05.2006

Troen på Jesus Kristus som herre, drev Sophie ud i[mere]

Viser resultater 541 til 553 af 553
Annoncer