• LÆRERVÆRELSET nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DESPERATION ROAD nu på dvd og blu-ray

  • STOCKHOLM BLOOTBATH nu på dvd og blu-ray

  • THE ROSA PARKS STORY nu på dvd og filmstriben.dk

  • GRAN TURISMO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • INGEN KENDER DAGEN nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • HVOR FLODKREBSENE SYNGER nu på Netflix udover dvd og blu-ray

Affirm Films

Show Me The Father

Ethvert menneskes relation til ens jordiske far påvirker, hvordan vi forstår og oplever Gud som far. Dette belyses i en ny dokumentar af holdet bag film som "Courageous" og "Facing the Giants."

DokumentarDramaAffirm filmsTEMA Kristne film
Produktionsår: Produktionsår: 2021
Varighed: 91 min.

Censur: 15 år
Instruktør: Rick Altizer,
Medvirkende: Alex KendrickJonathan EvansJim Daly,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 15.12.2021



GUD – MIN FAR 

Jesus talte igen og igen om Gud som Far. Det var i sig selv revolutionerende for disciplene, at Jesus lærte dem, at de i deres bøn kunne tiltale Gud som Far. Det får så stor betydning for dem, at Filip på et tidspunkt siger: "Herre, vis os Faderen, og det er nok for os." (Joh 14,8). Bag det ønske ligger naturligvis først og fremmest ønsket om at opleve, helt personligt, Gud som far, og samtidig kan der ligge psykologiske mekanismer bag, som har at gøre med et menneskes oplevelse af ens jordiske far. Måske var Filips ønske drevet af begge dele?

Læser du videre i kapitlet, undrer Jesus sig over, at disciplene ikke har opdaget, hvad det er Jesus har gjort for dem igennem årene: Han har rent faktisk vist dem Faderen, på alle måder. Ja, i en sådan grad at "jeg og Faderen er ét."

Min jordiske og min himmelske far
Jeg tror, de fleste forkyndere kommer til at opleve, at evangeliet om Gud som vores himmelske Far har svært ved at bryde igennem hos dem, som har dårlige erfaringer med deres jordiske far. Der er de psykologiske mekanismer, jeg nævnte før, som gør, at Fader-billedet og Fader-forståelsen har fået alvorlige skår. Samtidig har mange forkyndere også erfaret, at det er godt at kunne vise hen til Gud Fader som den far, de synes, de aldrig har haft, eller den far, de altid har savnet.

Der er så meget velsignelse og heling og fornyelse i at forstå Gud som vores Far og i at se, at i Jesus Kristus ser vi Gud Fader. Som jeg ofte selv siger i prædikener og undervisning: Vil du gerne vide, hvordan Gud er, så se på Jesus.

Ovenstående er baggrunden for den dokumentarfilm, som brødrene Kendrick har lavet, og netop med titlen fra Joh 14, "Show Me The Father."

De to brødre kender vi fra den række af kristne spillefilm, de har produceret, og som er udkommet på det danske marked (Courageous, War Room, Facing the Giants), og nu har de sammen produceret en dokumentar, som først og fremmest indeholder en forkyndelse af og en henvisning til Gud Fader.

Halvanden times prædiken
Først vil jeg sige, at dokumentaren er velproduceret. Det er smukke billeder, der er flot og nærmest amerikansk-patriotisk musik, samt en god vekselvirkning imellem vidnesbyrd og direkte forkyndelse. Dokumentaren veksler imellem personer, som fortæller vidnesbyrd om forholdet til deres far eller dem selv som fædre, og imellem disse vidnesbyrd er der mere forkyndende indslag fra brødrene og fra en præst.

Min oplevelse af dokumentaren svarer egentlig meget godt til min oplevelse af Kendrick-brødrenes spillefilm: Det er meget amerikansk, meget patriotisk og handler rigtig meget om amerikansk fodbold. Langt de fleste af vidnesbyrdene handler om eller fokuserer på personer, som spiller amerikansk fodbold, og der vises lange sekvenser af heroiske spillere, som jo så altså ved siden af kæmper med forholdet til deres fædre.

Jeg vil egentlig sige det sådan, at "Show Me The Father" er en halvanden times prædiken om Gud Fader. Mange prædikener indeholder anekdoter og eksempler fra det "virkelige liv", og hvis denne prædiken blev holdt her i Danmark, så skulle 80 procent af anekdoterne skiftes ud, simpelthen fordi de refererer til en amerikansk kultur, som stadig er fjernt fra en europæisk/skandinavisk. Med andre ord: Skulle der laves en tilsvarende dokumentar i Danmark, ville heltedyrkelsen af amerikansk fodbold blive erstattet af noget andet.

Dokumentarens højdepunkt
Dokumentarens højdepunkt er helt klart de sidste 20 minutter, hvor trådene samles, og der gives plads til direkte forkyndende ord om netop det, jeg indledte anmeldelsen her med.

Til slut vil jeg nævne, at for en gangs skyld er der kommet gode danske undertekster på en kristen film. Jeg vil tro, at den, der har lavet underteksterne, rent faktisk har en kristen/kirkelig baggrund eller i hvert fald har slået op i Bibelen for at kunne oversætte korrekt.

Dokumentaren kan ses på Blockbuster.dk

 

 



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle Affirm Films


Faith Like Potatoes

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film

Af: Finn Andersen 23.09.2009

Skotten Angus Buchan er landmand i Sydafrika. Efte[mere]


Not Easily Broken

Drama, Affirm films, TEMA Kristne film

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 03.08.2009

Clarice og Dave skændes, så det brager. Jo længere[mere]


Fireproof

Drama, Affirm films, TEMA Kristne film, Top 10 2008

Af: Carsten Riis Jensen 06.07.2009

Kristen film om ægteskab, brandmænd, kærlighedskri[mere]


Legenden fra dybet

The Water Horse - Legend of the Deep

Adventure, Familiefilm, Affirm films, TEMA Familiefilm 11 år

Af: Nicola Lee 24.10.2008

Familievenlig film om den ensomme Agnus, der får e[mere]


Mercy Streets

Action, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film

Af: Carsten Riis Jensen 16.04.2008

To tvillingebrødre tvinges til at bytte identitet [mere]


Facing The Giants

Drama, Affirm films, TEMA Kristne film, TEMA Sportsfilm

Af: Finn Andersen 20.04.2007

Træneren for et amerikansk fodboldhold indser, at [mere]


The Gospel

Drama, Affirm films, TEMA Kristne film

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 16.01.2007

Præstesønnen David vender sin far og kirken ryggen[mere]


The Second Chance

Drama, Affirm films, TEMA Kristne film, Top 10 2006

Af: Johan Schmidt Larsen 11.08.2006

En forkælet, hvid forstadspræst og en sort gadepræ[mere]

Viser resultater 31 til 38 af 38
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-38 Næste > Sidste >>
Annoncer