• THE BLIND SIDE TV3 | 09-12-22 | kl. 20.30 og 10-12-22 | kl. 17.45

  • MONIONS 2: HISTORIEN OM GRU på dvd og blu-ray

  • VANSKABTE LAND i biografen

  • KUNSTEN AT GRÆDE I KOR nu på filmstriben.dk udover HBO, dvd og blu-ray

  • TEMA - JULEFILM fx BLACK NATIVITY på VOD

  • TEMA - FAMILIEJULEFILM fx JINGLE JANGLE: ET MAGISK JULEEVENTYR på Netflix

Det står vi for

”Film og tro" er en værdibaseret webside med fokus på filmanmeldelser, nyheder og baggrundsartikler.

Vi har et særligt fokus på film og filmkultur ud fra både en kunstnerisk og en værdibaseret, kristen synsvinkel og ønsker at inspirere brugerne til at se og anvende film ud fra det samme perspektiv.

Vores ambition er at skabe en relevant og aktuel dialog mellem filmens og kulturens verden og det kristne livs- og menneskesyn. Vi ønsker, at vores anmeldelser og artikler på en åben og respektfuld måde reflekterer og eventuelt responderer på nogle af de grundlæggende værdier, som filmene rejser.

Vi ser det som vores eksistensberettigelse at pege på nogle af de mange film, som er forsvarligt filmhåndværk, og som indeholder vigtige kunstneriske og menneskelige værdier. I dialogen mellem filmkulturen og kristendommen vil vi gerne medvirke til at skabe sammenhæng mellem tro og tanke.

"Film og tro" er et ressourcested for bl.a. unge, familier, ungdomsledere, lærere og præster, der ønsker inspiration til at finde og anvende film, som fremmer positive menneskelige og etiske værdier.

Hjemmesiden drives af Indre Mission og har ca. 25 faste frivillige anmeldere og skribenter samt enkelte gæsteanmeldere. Desuden oversætter vi også af og til artikler og anmeldelser fra vores samarbejdspartnere i udlandet.

Holder du af film, er glad for at formulere dig på skrift, og samtidig kan se dig hjemme i vores kristne værdigrundlag, så er du måske en af vores kommende anmeldere.

Send et par ord om dig selv og dine filminteresser, så vil vi sende dig nogle bilag, som yderligere beskriver vores arbejdsform og værdigrundlag.

Venlig hilsen

Johan Schmidt Larsen, redaktør

red(at)filmogtro.dk - 2239 2833  

 

 

Annoncer