Trolddom og tro

Af: Luca Lodberg Thomsen
Der er elementer i Harry Potter-serien, som kan tolkes i en kristen kontekst. Fx kampen mellem godt og ondt, som især ses i "Harry Potter og dødsregalierne". Her gør selvopofrelse Harry Potter sammenlignelig med Jesus.

For mange gymnasieelever landet over går forårsmånederne med opgaveskrivning og forberedelse til eksamener. Den store, afsluttende opgave kaldes SRP (Studie-Retnings Projekt), og her har man selv indflydelse på, hvad opgaven skal handle om.

Luca, der dimitterede fra det Kristne Gymnasium i Ringkøbing, valgte at skrive om én af hendes yndlingsfilmserier. Hendes hovedspørgsmål lød: ”Hvordan formidles den kristne tro i Harry Potter?” Herunder har hun lavet en kort sammenfatning af de væsentlige pointer i opgaven, og giver dermed et bud på, hvordan man ser tro og evangelium i fortællingen om den unge troldmandslærling.

Magtfulde troldmænd og mørke kræfter
Da den første film, Harry Potter og de vises sten, udkom i 2001, var der nok ikke mange, der havde forudset, at historien om troldmandsskolen Hogwarts, de tre venner, Ron, Hermione og Harry, og den onde Voldemort skulle blive det fænomen, det senere er blevet.

Forfatter, J.K. Rowlings historie handler om den unge Harry, der som 11-årig finder ud af, at han er en vigtig brik i et stort spil, med magtfulde troldmænd og mørke kræfter.

Som barn overlevede han den onde Voldemorts forsøg på at dræbe ham, og efterhånden, som han vokser op, går det op for ham, at han har en særlig forbindelse til den onde troldmand. Han anses for at være noget ganske særligt i troldmandsverdenen, og med årene går det op for ham, at hans rolle i kampen mod de mørke magter slet ikke er forbi.

Profetien om en frelser
Der er elementer i Harry Potte- serien, som kan tolkes i en kristen kontekst. Kampen mellem godt og ondt ses både i Harry Potter serien og i Bibelen. Det er kampen mellem Harry Potter og resten af troldmandsverdenen mod Voldemort og dødsgardisterne. I Bibelen er det kampen mellem Gud og Djævelen, hvor man gang på gang ser, hvordan Djævelen ønsker at lede mennesker til fald. Men det er særligt i den sidste film/bog, hvor den helt store sammenligning kommer til udtryk.

I Harry Potter og dødsregalierne del 1 og del 2 ser man kampen på Hogwarts. Man ser den endelige duel mellem Harry Potter og Lord Voldemort. Inden den endelige duel er Harry nødt til at ofre sig, og dette skyldes den profeti, der endte med at blive hans:

”Den, der har magten til at besejre Mørkets Herre, nærmer sig ... født af dem, der tre gange har trodset ham, født idet den syvende måned dør ... og Mørkets Herre vil mærke ham som sin ligemand, men han vil besidde en magt, Mørkets Herre ikke kender ... og den ene må dø for den andens hånd, for ingen af dem kan leve, mens den anden overlever ... den, der har magten til at besejre Mørkets Herre, vil blive født, idet den syvende måned dør.”

Voldemort er ubevidst skyld i, at denne profeti blev Harrys, idet han forsøgte at dræbe Harry som barn. Men da han mislykkedes, lever Harry op til, at ”han vil besidde en magt, Mørkets Herre ikke kender”, og denne kraft er kærligheden, som gang på gang nævnes som værende den stærkeste kraft, som Voldemort ikke kender til. Harrys mor Lilys kærlighed til Harry beskytter ham mod Voldemort.

Dermed bliver profetien Harrys. Harry er udnævnt til at skulle gå i døden for dermed at kunne frelse troldmændene og heksene, og ”den ene må dø for den andens hånd, for ingen af dem kan leve, mens den anden overlever”. Han er nødt til at ofre sig selv.

Her ses den store sammenligning med kristendommen. For også her er Jesus udnævnt til at skulle gå i døden for dermed at kunne frelse menneskeheden. Baggrunden til det er her, at mennesket siden Edens Have har været plaget med synd, lidelse og død, idet Adam og Eva lod sig friste af Djævelen og dermed trodsede Guds ord. Men hele kristendommens opståen bygger på en forventning om, at Gud vil sende en frelser, som skal frelse menneskeheden for den synd og død, som Adam og Eva har bragt til verdenen.

Dertil hedder det, at idet Jesus går i døden for mennesket på korset, tager han menneskets synd på sig. Dermed er vejen banet for frelse. I Jesu død tilbyder Gud mennesket evig frelse. På samme måde ses det, at Harry går i døden for at frelse troldmændene og heksene for Voldemorts pinsler og ødelæggelse, som han har bragt til verden.

Døden er ikke det endelige
Da Harry dør, ender han på noget, der ligner ’Kings Cross station’. Men har du nogensinde tænkt over, hvor besynderligt det er, at han ender på ’Kings Cross station’? Jeg tror, at dette er en reference til ’Jesu Kors’, som netop er her, Jesus går i døden for menneskene, og nu også her, hvor Harry går i døden.

Derudover har Harry ingen briller på, hvilket kan være et udtryk for det, der står skrevet i Esajas' Bog 35,5: ”Da skal blindes øjne åbnes og døves ører lukkes op.” Hvilket er et udtryk for, hvad der vil ske, når man kommer i himmelen. Det kan derfor se ud som, at Harry befinder sig i dette himmellignende element, hvor alt også fremstår rent og hvidt, lidt som om, at alt er hvisket rent. En ny begyndelse.

Men udover det, er der også Harry Potter-seriens tematikker. Det er kærlighed, selvopofrelse og kampen mellem godt og ondt. Kærlighed, som skildres som den stærkeste magt af alle, hvilket den også gør i Bibelen: ”Så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden” 1. Korintherbrev 13,13.

Selvopofrelse er den handling, der gør Harry Potter sammenlignelig med Bibelens Jesus. Harry fremstår på den måde som en Kristus-figur. Denne sammenligning er ikke kun at finde i Harry Potter-universet. Billedet af en frelsende helt kan findes i mange film, men det er slående, hvor mange lighedspunkter der er mellem Bibelens fortælling og fortællingen om den unge troldmand fra Hogwarts.

---