Jeg har lige set to film. Den første film var den længe ventede Interstellar af superinstruktøren Christohper Nolan. Han spinder en science fiction-ende over nogle menneskers rejse ud i rum og tid.
Den anden film var Hobbitten: Femhæreslaget af den ligeledes fremragende filminstruktør Peter Jackson. En film baseret på Tolkiens vidunderlige eventyr om den lille hobbit, der skal så gruelig meget igennem, før enden er god.
En interessant forskel på de to historier slog mig.
I den første film frelser mennesket selv menneskeheden. Historien lukker sig på en interessant måde om sig selv. Længe tror man, at der er kræfter udefra på spil i forsøget på at redde menneskeheden. Men disse kræfter viser sig til syvende og sidst at være mennesket selv.
I den anden film må mennesket samt hobbitter og alle mulige andre sære væsener også kæmpe bravt for at blive reddet. Men hele historien, inklusive Ringenes Herre og Silmarillion, hviler grundlæggende på Tolkiens kristne tilværelsesforståelse. Ikke udtalt, ikke som skjult symbolik, men som en slags forudsætning for, at han overhovedet kunne skrive historierne. Og det mærker man, hvis man ser godt efter. Man mærker mønstrene fra en anden historie, som var den historie, Tolkien selv anså for at være den sande historie, den sande "myte". Den kristne historie, den om Gud, der brød ind i denne verden og gengav den håb om liv og frelse i kraft af et lille barn, der gik hele vejen til korset og i graven og ud på den anden side.
Begyndelsen på enden
Det er den historie, vi skal fejre nu til jul. Det er historien om Guds indgreb i verden, om hjælpen udefra, julehjælpen.
Selv naturvidenskabsfolk vil medgive, at der nok ikke er så meget at stille op, når vi når til vejs ende med dette univers. Til den tid lukker og slukker det hele. End ikke den vildeste Star Wars-rumfærge kan redde os fra det ragnarok.
Jeg lægger mine mønter i Guds skål. Hvornår enden kommer, ved jeg ikke. Men jeg kender begyndelsen på enden. Julenat var begyndelsen. Den begyndelse er så smuk, at det ikke er svært at forestille sig, at enden bliver ubeskrivelig.
Når enden er god, er al ting godt. En variant: Når begyndelsen er god, bliver enden bedre.
Kilde: luthersk-netvaerk.dk
Vi elsker happy endingRefleksionerAf: Sprint Aagaard Korsholm 25.10.2024Mange film har en lykkelig slutning, selvom den ik[mere] |
Hvad er en julefilm?RefleksionerAf: Christian Thomsen 27.11.2023Hvorfor er ’julefilm’ blevet et begreb? Det er jo [mere] |
Verden har brug for flere Lasso'erRefleksionerAf: Christian Thomsen 05.07.2023I tv-serien "Ted Lasso" møder fodboldspilleren Ted[mere] |
Kraften til at elskeRefleksionerAf: Robert Bladt 28.07.2020I Susanne Biers imponerende film HÆVNEN reagerer l[mere] |
Alle har brug for lidt venlighedRefleksionerAf: Johan Schmidt Larsen 30.12.2019A BEAUTIFUL DAG IN THE NEIGHBORHOOD er en film om [mere] |
Tør jeg tro på julenRefleksionerAf: Kristoffer Bruun Simonsen 07.12.2019Eventyrene om TARZAN og MOWGLI kaster lys over mir[mere] |
Skæbnetro og Star WarsRefleksionerAf: Carsten Riis Jensen 19.12.2017Særligt i STAR WARS-filmene THE LAST JEDI OG THE F[mere] |
Sorrig og glæde inderst indeRefleksionerAf: Carsten Riis Jensen 18.09.2015Har Pixar mon lært noget af salmen Sorrig og glæde[mere] |
De store spørgsmål lader sig ikke løse i fartenRefleksionerAf: Thomas Bjerg Mikkelsen 03.02.2015Filmen THE STRAIGHT STORY er en smuk, langsom og u[mere] |
Når begyndelsen er god bliver enden bedreRefleksioner22.12.2014Jeg har lige set to film: INTERSTELLAR og HOBBITTE[mere] |
En lillebitte heltRefleksionerAf: Leif Andersen 09.12.2014Som kristen kan man blive så optaget af det helt s[mere] |
Længsel efter fredRefleksionerAf: Tony Watkins 05.03.2013Med udgangspunkt i Bibelen og med eksempler fra fi[mere] |
En dag uden krig - fredens evangeliumRefleksionerAf: Eivind Algrøy 30.11.2012Filmen EN DAG UDEN KRIG peger på vores fælles læng[mere] |
Vejen hjemRefleksionerAf: Johan Schmidt Larsen 17.07.2012Skuespilleren Martin Sheens egen livshistorie og h[mere] |
Guds superkræfterRefleksionerAf: Peter Guldager Dahl 21.05.2011Superhelte er stærke. Det er Gud også. Men Guds su[mere] |