Kan Sin City blive til Son City?

Af: Sprint Aagaard Korsholm
Kan solstrejf kan ændre noget ved den mørke by? Helten i SIN CITY har ikke selv de store illusioner på det område - eller har han?

Sin City
Temaet i Sin City er egentlig ret velkendt: den ensomme hævner. Den barske mand, der først oplever mening i tilværelsen, når han får et motiv til at hævne sig på de onde. Store dele af Sin City arbejder med det at nyde volden - og er ret voldsom. Men den barske mand rummer også andre følelser end hævn: angst, usikkerhed, længsel efter kærlighed. Og vel et håb om en fremtid, selv om det synes, som om han er sikker på, at fremtiden for ham staves med stort H.

Millers helt er dobbelttydig. På den ene side er han utrolig rå og nyder at torturere sine ofre til døde for at få hævn eller oplysninger. På den anden side er han en helt (selv om han tit selv benægter det) på den måde, at han straffer de onde og beskytter de gode. Men det hele sker inden for den håbløse bys rammer. Så resultatet er altid synd. Filmen er ikke en glorificering af vold som løsningen på problemerne.

Noget af det, man kan tænke over efter at have set filmen, er: kan man bekæmpe vold med vold? Eller for at gøre det lidt mere detaljeret: hvor langt kan man nå ved at bruge vold i den gode sags tjeneste? Og: kan man egentlig bruge vold udelukkende i den gode sags tjeneste, eller vil det også altid støtte det onde?

Sun City
Ligesom tegneserien er filmen meget kontrastrig og dyster. Der er mange markante sorte skygger. Ja, er der overhovedet nogen sol i syndens by? Jo, vi møder enkelte solstrejf midt i mørket og tågen. Vi møder kærlighed, trofasthed, offervilje - midt i et dybt mørke af sort begær, perversiteter, fejhed, håbløshed og had. Et af filmens spørgsmål er vel, om disse solstrejf egentlig kan ændre noget ved denne mørke by. Helten har i hvert fald ikke selv de store illusioner på det område - eller har han?

Son City
At blive lukket ind i sådan et univers, får mig altid til at tænke over de dybere lag i livet. Og her glæder jeg mig over, at jeg ikke kun kender til Sin City. Jeg kender også til Son City (Sønnens by). En verden, hvor det ikke er hævn, had og synd, der hersker. En verden, hvor tilgivelse, kærlighed og håb hersker. Den verden, der brød frem, da Gud sendte sin ganske specielle helt: Jesus. Han kom for at hjælpe alle os, der lever i Sin City. Hjælpe os - ikke med rygende revolver og jernhårde næver. Hjælpe os - ikke ved at hævne, men ved at tage vores straf på sig. Hjælpe os ved at ofre sig selv.

Nu er Sin City bestemt ikke skrevet ud fra en speciel kristen skabelon - det er ikke det, jeg prøver at antyde. Men for mig er det tankevækkende, at heltens "løsning" på problemet ikke alene er volden - men også offeret. Det kunne da måske antyde, at for Miller er svaret på synden og mørket ikke bare vold - men måske snarere offer?

Under alle omstændigheder har jeg det sådan, at jeg efter sådan en filmoplevelse har brug for at vende tilbage til min virkelighed og glædes over, at den ikke kun er Sin City, men i kraft af Guds kærlighed også både Sun City og Son City!

---