Kærligheden som kompas

Af: George Critchley
Trevor tager sammen med sin nevø Sean på REJSE TIL JORDENS INDRE uden teknologi. De opdager en vigtig sandhed - at den væsentlige kilde til tilfredshed ikke er teknologien.

"Velkommen til det 21. århundrede!"

Med fantastiske 3D-effekter og næsten non-stop action er Rejsen til jordens indre en genfortælling af Jules Vernes klassiske fortælling af samme navn. Professor Trevor Anderson (Brendan Fraser) er en videnskabsmand, som undersøger vulkansk aktivitet i hele verden. Han viderefører arbejdet, som påbegyndtes af hans bror, Max, der på tragisk vis døde for nogle år siden under en ekspedition. Trevors ungkarleliv bliver ændret, da nevøen - Max' søn - kommer og bor hos ham en uge. Efter et gennembrud i forskningen, flyver Trevor til Island og tvinges til at tage nevøen Sean (Josh Hutcherson) med. Under den videre udforskning, falder de i en skakt i en vulkan, som - prøv og gæt? - fører til jordens centrum. De udsættes gentagne gange for livsfare, og Trevor og Sean involveres i, hvad de senere kalder en "ekstrem manddomsprøve".

Første gang, Sean og Trevor mødes, er de vildt uenige. Trevor er en typisk single akademiker - hans lejlighed er ét stort roderi, og hans liv er lige så kaotisk. På grund af hans rodede natur, har han ikke set sin nevø i flere år, og det er Sean fornærmet over. Han sidder simpelthen i bilen og spiller computerspil og nægter at møde sin onkel. Da de første gang er alene sammen, siger Sean: "Jeg har ikke lyst til at være her. Så længe du ikke har fyldt køleskabet op med cola og optager min yndlingsserie på tv, gider jeg ikke være her." Senere i flyet prøver Trevor at løse en svær opgave, som han ikke kan løse ved hjælp af de notater, han har lavet på en masse servietter. Sean sukker, ryster på hovedet og tager sin bærbare computer frem. "Hvad laver du?" spørger Trevor. Hånligt svarer Sean: "Jeg surfer på internettet i 10.000 meters højde. Velkommen til det 21. århundrede!"

Den afstand, der er mellem de to hovedpersoner, ligner den afstand, vi ofte finder mellem generationer i dag. Sean skipper al kontakt med omverdenen ved at trække sig tilbage med sine computerspil. Han baserer livet på hurtige løsninger, som - tror han - vil gøre ham lykkelig; overflod af cola, som han ikke skal betale for, og tv-udsendelser, der er til rådighed, når han vil se dem. Tålmodighed og arbejde er ikke med i hans ordforråd. Disse begreber er også ukendte for mange mennesker i dag, hvor tingene kommer let. I en kultur, som er på 24 timer i døgnet, med trådløse internetforbindelser på hvert gadehjørne, behøver folk ikke vente på information. Verden ligger lige for næsen af os, når som helst, hvor som helst - i hvert fald så længe, vi har den rigtige teknologi. Dermed udvikler vi et behov for øjeblikkelig tilfredsstillelse. For Sean - og mange af os - er tilgangen til information, underholdning og samspil afhængig af tilgængelig teknologi.

Efterhånden som filmen udvikler sig, og hovedpersonerne efter en storm bliver fanget i en hule, er Seans første tanke at tjekke sin mobiltelefon. Da han opdager, at han ikke har noget signal, begynder han at gå i panik. Hans første indskydelse er at søge hjælp i sin medbragte teknologi og ikke hos den erfarne bjergklatrer og eventyrer, han rejser sammen med. Uden mobilsignal og internetforbindelse tvinges Sean til at snakke med og stole på sine rejsefæller for at overleve. Jo mere han snakker, jo mere tydeligt bliver det, at han bærer på smerte og tvivl, men han har ikke haft brug for at håndtere det før nu. Da venskabet mellem Trevor og Sean udvikler sig, giver Trevor Sean et kompas, som har tilhørt hans far Max. Seans telefon forsvandt under en kamp på søen mod en menneskeædende fisk, og computerspillet dur ikke uden internetforbindelse. Da han bliver skilt fra resten af gruppen, må han stole på, at kompasset kan navigere ham sikkert.

Da Sean går ind og udforsker den nye verden i jordens centrum, opdager han også en verden uden teknologi. Han må fjerne fokus fra sig selv og den verden, han tidligere gemte sig i og vende sig mod andre - ikke kun for at overleve, men også for at sikre sin egen lykke. Han begynder at se værdien i at arbejde sammen med andre, i at opbygge venskaber, og i at investere tid og kræfter i noget, i stedet for at vælge hurtige løsninger. Måden han har forandret sig på i løbet af turen, bliver illustreret godt der, hvor han ser op fra kompasset - det eneste han kan stole på - mod flugtvejen, som kan skimtes i horisonten over en ørken af øde klipper. Landskabet vises som Jules Verne beskriver det i sin bog, en bog, som Sean ler hånligt af, fordi han mener, den er alt for gammeldags til ham. Men da Sean finder et dinosaurskelet, gisper han: "Jeg skulle alligevel ha' læst bogen!" Han har flyttet sig fra en holdning, hvor han ville ha' øjeblikkelig tilfredsstillelse, til at værdsætte arbejde og tålmodighed.

Sean har opdaget en vigtig sandhed - oven i købet meget tidligere end mange voksne gør. Sandheden er nemlig, at øjeblikkelig tilfredsstillelse ikke kun er uholdbar, men også destruktiv. Livssynet bag denne holdning er, at hvis man er ulykkelig, findes er masser af måder, hvorpå man kan klare det, uden at man behøver at snakke med andre. Hvis jeg keder mig, kan jeg tænde for tv, radio, mobil eller playstation og på den måde opfylde mine behov med det samme. Det er ikke sådan, at tingene i sig selv er negative (jeg har selv disse ting), men det går galt, hvis de bliver min væsentlige kilde til tilfredsstillelse og trivsel. For når jeg prioriterer disse ting, værdsætter jeg dem højere end venner, familie og Gud. Vi må ikke blive egoistiske og utålmodige. Det kan indvirke negativt på mange områder i vores liv, lige fra parforhold, sundhed, arbejde, fritid og til bønslivet. Budskabet om øjeblikkelig tilfredsstillelse synes at være "hvorfor vente?" Med så mange tv-kanaler og underholdningstilbud til rådighed hele tiden, er det ikke så mærkeligt, at nogle mennesker bliver irriterede, når de skal vente på grønt lys i trafikken - og ikke mindst, når de skal vente på Gud.

Forfatteren C. S. Lewis, som har skrevet Narnia-bøgerne, beskriver meget rammende denne brist i den menneskelige natur, som fravælger glæden ved at kende Gud, frem for de hurtigere, enklere, men mindre tilfredsstillende alternativer: "Det ser ud til, at Herren ikke synes, at vores begær er for stærkt, men for svagt. Vi er halvhjertede skabninger, som narres med alkohol, sex og ambitioner, selvom en uendelig glæde er tilbudt os. Vi er som uvidende børn, der gerne vil lave mudderkager, fordi vi ikke kan forestille os, hvad der menes med tilbuddet om en afslappende ferie ved havet. Vi bliver alt for nemt glade." (The Weight of Glory).

Det er utroligt, hvor enkelt det kan være at vælge den lette løsning. Fx smide en middag i mikrobølgeovnen i stedet for at lave søndagsmiddag med hele familien, fordi det er meget nemmere. Faren er, at hvis vi tror, vi selv kan opfylde vore behov, kan vi begynde at tro, at vi har tjek på alle andre områder i livet også. Netop derfor oplever vi situationer, vi ikke har kontrol over, som frustrerende og skræmmende. I filmen opdager Sean, at løsningen på hans overlevelse, på glæde og lykke, ligger i de relationer, som hverken mister signal eller mangler batteri. På samme måde griber Trevor chancen til at investere i mennesker i stedet for teorier. Kort sagt lærer de begge, at det er bedre at tjene andre end sig selv. Dette kræver, at vi flytter fokus væk fra os selv og arbejder sammen med andre mennesker. Det kræver tålmodighed, men belønningen er i den sidste ende stor. I Salmerne i Bibelen finder vi utallige opfordringer til at vente stille og tålmodigt på Gud, og at have behag i ham alene. Det er en utrolig tanke, men den er mere værd end alle andre former for midlertidig tilfredsstillelse. Salme 46,11 taler tydeligt ind i en verden, som siger, at vi skal handle, følge med og være online for at blive tilfreds: "Stands, og forstå, at jeg er Gud, ophøjet blandt folkene, ophøjet på jorden!"

Gud kommer til den, der oprigtigt søger ham. "Du lærer mig livets vej, du mætter mig med glæde for dit ansigt, du har altid herlige ting i din højre hånd" (Salme 16,11). Denne Gud er den sande kilde til tilfredshed, og uden ham betyder al anden glæde i verden dybest set ingenting. Trevor og Seans opdagelse af betydningen af relationer viser, hvor vigtigt dette er i modsætning til den egocentriske kultur, vi lever i. I det 21. århundrede, hvor man kan surfe på internettet 10.000 meter over havet, kan man finde hurtig og midlertidig glæde på mange måder, men ægte glæde kan kun findes på én måde.

Kilde: damaris.no - oversat til norsk af Ingvild T. Kro
© Damaris UK

---