• WORLD ON FIRE DR2 | 30-03-20 | KL. 18.00

  • TÅRNET ny på Filmstriben.dk

  • KOLLISION på dvd

  • Film med stikordet PÅSKE fx BARABBAS

  • TEMA familiefilm fra 11 år Fx LØVERNES KONGE

  • LE MANS '66 På dvd/bluray

  • TEMA familiefilm fx TOY STORY 4

Reflektioner

25.09.2006

Har verden brug for en frelser?

Af: Emily Dalrumple
Superman har været væk fra Jorden i fem år og bliver overrasket over at se, hvor meget der er forandret imens.

Endelig er ventetiden forbi. Nitten år efter at den forrige Superman-film blev lanceret (den udskældte "Superman IV: The Quest for Peace" (1987)), er Kryptons sidste søn tilbage på biograflærredet i Superman Returns. Filmen betegnes som en slatten efterfølger til "Superman: The Movie" (1978) og "Superman II" (1980) og er instrueret af Bryan Singer, der allerede har imponeret tegneseriefans med sin opsætning af de roste film: X-Men (2000) og X-Men 2 (2003). Ligesom den dengang ukendte skuespiller Christopher Reeve blev valgt til rollen som Superman i de forrige film, blev den ukendte Brandon Routh - som har lighedstræk med Reeve - valgt til hovedrolleindehaver frem for mere kendte navne. Filmen er generelt blevet godt modtaget af kritikere, især rost for specialeffekterne.

Superman (Brandon Routh) har været væk fra Jorden i fem år. Rejsen gik til hjemplaneten Krypton for at finde ud af, hvad der var tilbage af den. Da han kommer tilbage til Jorden som Superman og genoptager jobbet som journalist Clark Kent for avisen The Daily Planet, bliver han overrasket over at se, hvor meget der har forandret sig, mens han var borte.

Lois Lane (Kate Bosworth) som er såret og bitter over heltens forsvindingsnummer, har forlovet sig med Richard White (James Marsden) og har fået sønnen Jason (Tristan Lake Leabu). Hun har tilmed skrevet en artikel med overskriften "Hvorfor verden ikke har brug for Superman", som gav hende en Pulitzerpris.

Lex Luthor (Kevin Spacey) er for nylig blevet løsladt fra fængsel før tiden, fordi Superman ikke var der som kronvidne i retssagen, og er blevet rig ved at gøre sig gode venner med en rig, gammel dame, som snart dør. Luthor skaffer sig viden om Krypton og Superman og planlægger at bruge sin viden til at vinde stor magt. I begyndelsen ser det ud, som om samfundet ikke længere har brug for en superhelt, men inden længe har Superman hænderne fulde med at redde liv, forebygge ulykker og prøve at forklare sit fravær til Lois Lane. Men Luthor ved, at hans gamle fjende er kommet tilbage og har planer om at blive Superman kvit én gang for alle.

Jeg har ikke brug for en frelser
Spørgsmålet som til stadighed bliver stillet i "Superman Returns" er, hvorvidt verden i dag har brug for en frelser. Verden har lært at leve uden Supermans hjælp. Specielt gælder det Lois Lane, kvinden som elskede ham, men som nu er blevet kynisk. Hun fortæller den nyligt hjemkomne helt, at "verden har ikke brug for en frelser, det har jeg heller ikke". Der ser ikke ud til at være plads til Superman mere. Men trods Lois' påstand, har verden helt tydelig brug for hjælp.

Superman markerer på dramatisk vis sin tilbagekomst til Jorden ved at redde et fly, som er på vej til at styrte ned. Flyet er fuldt af journalister, inklusive Lois Lane. Uden Superman ville passagererne uden tvivl være omkommet. Gennem filmen redder Superman rigtig mange civile fra alle slags farer og ulykker. Hans nærvær udgør en enorm forskel for verden; en scene viser mange nyhedskanaler fra forskellige lande, der sender reportager om Supermans mange heltemodige redninger rundt om i verden. Uden denne helt ville mange mennesker dø. Ved at vise hvilken forskel Supermans nærvær betyder for Metropolis og for resten af verden, viser filmen stærkt, at vores verden virkelig har brug for en frelser.

Den tydeligste demonstration af dette er gennem historien om Lex Luthors rænkespil for at opnå magt. Clark Kent forstår senere, at hvis han var blevet på Jorden, ville Luther sandsynligvis stadig sidde i fængsel - hvis verden havde haft en frelser, ville Luthor ikke have haft en chance for at påbegynde sine skumle planer. Det er kun gennem Superman, at Luthor til sidst bliver besejret, til trods for at han bliver udsat for så store mængder kryptonit (radioaktive sten fra hjemplaneten, dødelige for ham), at han falder i koma. Supermans tilstedeværelse er den afgørende faktor for, at verden kan reddes.

Superman gør en forskel
Men filmen viser også, at det ikke bare er gennem heltemodige gerninger, at Superman udgør en positiv forskel i verden. Eksemplet, han viser, og måden, hvorpå han står for sandhed og retfærdighed, ændrer mennesker. Lois Lane's langvarige sårethed over Supermans pludselige uventede forsvinden fra hende heles langsomt. Det er hende, der insisterer på, at Richard skal tage sin flyvebåd tilbage for at finde Superman, til trods for de enorme farer hendes familie udsættes for. Hvis ikke Lois havde gjort dette, ville Superman have druknet og alt håb om at standse Luthor ville være ude.

Efter at Luthor udbasunerer, at millioner af mennesker vil dø på grund af hans ambitiøse planer, bliver hans makker Kitty Kowlaski (Parker Posey) skuffet og skaffer til sidst de vitale krystaller, der er nødvendige for Luthors plan, af vejen. Men det er uklart, om det sker på grund af Superman eller på grund af en voksende moralsk sans. Gennem sådanne karakterer viser filmen tydeligt, at en frelsers tilstedeværelse kan ændre menneskers liv til det bedre. Supermans gode og heltemodige arbejde inspirerer andre til at følge hans eksempel og forsøge at gøre de rigtige ting i livet. Som instruktør Bryan Singer siger: "Jeg tror, at han ikke nødvendigvis repræsenterer alt det, vi er, men alt det, vi på en måde ønsker at være" (interview på CBS Sunday Morning).

Det indtryk, at filmen tydeligt beviser, at verden har brug for en frelser, er en parallel til det kristne livssyn. Mens verden bliver mere og mere egenrådig, viser filmen, at der er et brug for en frelser. Kristne tror, at frelseren, verden har brug for, ikke er en tegneseriehelt, men Gud i menneskeskikkelse. Mange klare paralleller kan drages mellem Superman og Jesus. Superman blev ligesom Jesus sin fars eneste søn, sendt til jorden for at hjælpe menneskeslægten. De er begge langt mere end mænd og har stor magt, som de bruger til at hjælpe mennesker med.  Begge inspirerer mennesker til at ændre deres liv til det bedre og kæmpe for det, som er rigtigt.

Dokumentarfilmskaberen Kevin Burns siger, at "Superman er en moderne myte. Det er vores Herkules, det er vores sekulære version af bibelhistorie" (interview på CBS Sunday Morning). En tydelig parallel findes i filmen, der hvor Superman tænker på sin far Jor-El, som sagde: "De kunne blive det fantastiske folk, Kal-El, som de ønsker at blive. De mangler bare lyset, som kan vise dem vejen. Alene på grund af deres anlæg til godhed har jeg sendt dig til dem - min eneste søn."

Kristus har sejret
Men der findes også vitale forskelle. Superman kæmper mod ondskaben med magt og endda vold, mens Jesus afviser vold (Matthæusevangeliet 5,38-45) og forklarer, at hans død vil være den ultimative sejr (Matthæusevangeliet 26,36-68, Johannesevangeliet 14,1-21). Mens Superman igen og igen må kæmpe for at alle kan være i sikkerhed, gav Jesu død og opstandelse en endegyldig sejr: Jesus behøver ikke at blive ved med at kæmpe mod fjenden, han har allerede vundet kampen for os. Kristne tror også, at Jesus ikke kun hjælper os i livsfarlige situationer, vi møder (sådan som Superman gør), men også med vores hverdagsproblemer. De tror, Gud aldrig forlader os, men hjælper og viser vej gennem alt det, vi møder i livet. Til trods for hans overmenneskelige fart, kan Superman ikke gøre sådan for alle og enhver.

Budskabet i "Superman Returns" er klart: uanset hvor uafhængige, vi tror, vi er, har verden desperat brug for en frelser. Så længe kristne er enige i dette, tror de, at Jesus er denne frelser og har meget mere at tilbyde menneskeheden end Superman nogen sinde kan. Som Superman selv siger til Lois i filmen: "Du skrev, at verden ikke har brug for en frelser, men hver dag hører jeg folk skrige efter én."

Kilde: Kulturvinduet/www.damaris.no - 17/08/2006 - oversat til norsk v/Anne Solfrid Brennhovd




Alle reflektioner


Alle har brug for lidt venlighed

Refleksioner

Af: Johan Schmidt Larsen 30.12.2019

Ny film om børnenes ven - den venlige og omsorgful[mere]


Tør jeg tro på julen

Refleksioner

Af: Kristoffer Bruun Simonsen 07.12.2019

Eventyrene om Tarzan og Mowgli kaster lys over mir[mere]


SKÆBNETRO OG STAR WARS

Refleksioner

Af: Carsten Riis Jensen 19.12.2017

Er det forudbestemt, om vi vælger en god eller en [mere]


Sorrig og glæde inderst inde

Refleksioner

Af: Carsten Riis Jensen 18.09.2015

Har Pixar mon lært noget af salmen "Sorrig og glæd[mere]


De store spørgsmål lader sig ikke løse i farten

Refleksioner

Af: Thomas Bjerg Mikkelsen 03.02.2015

Filmen The Straight Story er en smuk, langsom og u[mere]


Når begyndelsen er god bliver enden bedre

Refleksioner

22.12.2014

Jeg har lige set to film i biografen. Interstellar[mere]


En lillebitte helt

Refleksioner, TEMA Hobbitten og Ringenes Herre

Af: Leif Andersen 09.12.2014

Som kristen kan man blive så optaget af det helt s[mere]


Længsel efter fred

Refleksioner

Af: Tony Watkins 05.03.2013

Med udgangspunkt i Bibelen og med eksempler fra fi[mere]


En dag uden krig - fredens evangelium

Refleksioner, TEMA Julefilm

Af: Eivind Algrøy 30.11.2012

Filmen "En dag uden krig" peger på vores fælles læ[mere]


Vejen hjem

Refleksioner

Af: Johan Schmidt Larsen 17.07.2012

Skuespilleren Martin Sheens egen livshistorie og h[mere]


Guds superkræfter

Refleksioner

Af: Peter Guldager Dahl 21.05.2011

Superhelte er stærke. Det er Gud også. Men Guds su[mere]


Kirken på vildspor

Refleksioner

Af: Johan Schmidt Larsen 07.01.2011

"Jordens søjler" er flot filmet, har fine skuespil[mere]


Vi håber, vi længes

Refleksioner

Af: Manuel Vigilius 06.12.2010

I hvert et menneskehjerte findes en drøm om en bef[mere]


Tillid, trofasthed og mod

Refleksioner

Af: Anne Solfrid Brennhovd 04.11.2010

To brødre i en uglefamilie reagerer forskelligt. D[mere]


At finde sandheden

Refleksioner

Af: Tony Watkins 16.06.2009

I "State of Play" vil journalisten McAffreys grave[mere]

Viser resultater 1 til 15 af 34
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-34 Næste > Sidste >>
Annoncer