Zambezia

Af: Sprint Aagaard Korsholm
En forrygende fuglefilm for hele familien – med lidt at tænke på. En teknisk flot animationsfilm om fugleparadiset Zambezia.

KAMPEN FOR TRYGHED

Zambezia – det trygge paradis
Kai er en falk – og teenager. Han lever sammen med sin far i en øde ørken og længes efter spænding og venner. Han tager med et fugletræk til fugleparadiset Zambezia: et gigantisk hult træ, der står midt i de kæmpemæssige Victoriavandfald og på denne måde beskyttes mod leguaner og andre æg-ædere. Zambezia har også sit eget vagtværn, bestående af Tordenfuglene: en gruppe udvalgte rovfugle. Her skal lige indskydes, at naturens orden er nedtonet i filmen: rovfuglene æder ikke andre fugle, men kun små leguaner og insekter, samt frugt (!?). Kai optages blandt Tordenfuglene og indleder samtidig en forelskelse med en yndig falkefrøken, Zoe.

Kampen
Men idyllen trues: den gigantiske leguan Budzo allierer sig med marabustorkene og forsøger at erobre og plyndre Zambezia. Undervejs i de spændende (og for de små børn noget drabelige) kampe finder Kai ud af, at hans far en gang grundlagde Zambezia og Tordenfuglene, men forlod det hele, efter at Budzo i en kamp havde dræbt Kais mor. Far og søn forenes til sidst – sammen med Zoe – i kampen mod fjenderne. Og ja: det hele ender godt.

Klassisk plot – med sydafrikanske undertoner
Alt i alt en klassisk historie med far-søn, fortid-nutid, forelskelse, humoristiske klovne, flot natur, storslåede scener og fartfulde flyvninger gennem tornekrat, kløfter og andre forhindringer. En teknisk flot animation, der faktisk tager hensyn til rovfugles anatomi og bevægelsesmønster.

Skal man finde noget lidt særligt i filmen fra Sydafrika, er det måske racisme-vinklen. Instruktøren er fra Sydafrika og har selv stået for manuskriptet. Så det er vel ikke usandsynligt at spore et bevidst undertema om racisme? Fx det at marabustorkene i sin tid blev udelukket fra Zambezia, fordi man ikke kunne li' dem. Derfor blev de en slags underklasse, der svarede igen ved at være særdeles ubehagelige mod de andre fugle. Leguanen Budzo udnytter deres frustrationer til at gøre marabustorkene til allierede i hans forsøg på at invadere og udslette Zambezia. Men i modsætning til fx hyænerne i "Løvernes konge", der følger præcis samme plot, lykkes det vores helt, Kai, at få marabustorkene til at indse deres fejl - godt hjulpet af at Budzo selvfølgelig snyder dem groft. Til sidst står de "pæne" fugle og marabuerne side om side (undskyld: vinge ved vinge) og sammen afviser de leguanernes angreb. Derefter optages de så forhadte storke på lige fod med de andre fugle i Zambezia – også selv om de andre fugle har lidt svært ved at vænne sig til det. Vel egentlig et vigtigt tema – selvfølgelig fortalt på børneplan, men alligevel.

---