TRO OG KÆRLIGHED
Dette er endnu en japansk tegnefilm, som på inspirerende og eventyrlig vis fortæller en rørende historie udfoldet med store temaer. "Weathering With You" minder en del om Shinkais tidligere gennembrudsfilm Children who Chase Lost Voices, både hvad angår temaer og forløb, men der er også forskelle. Filmen er meget stemningsfuld med flot tegnekvalitet. Man ser her, hvordan der er leget med lyseffekter i stregen på en spændende måde, som næsten giver fotografisk effekt.
Storbyjunglen
En af forskellene er, at den moderne storby er en klar ramme hele vejen gennem filmen. Filmens udgangspunkt er drengen Hodakas flugt hjemmefra til Tokyo, hvor han ønsker at finde mening i et nyt liv i storbyen. På færgen møder han manden Keisuke Suga, som tager Hodaka under sine vinger. Keisuke lever et selvstændigt boheme-liv med niecen Natsumi, og Hodaka kommer til at opleve, hvordan det er at leve det unge storbyliv. Centralt for Hodaka bliver mødet med pigen Hina, som viser sig at være en ‘solskinspige’, der kan skabe solskin i regnvejr. De udvikler et venskab som efterhånden bliver til mere end det. Først skal de dog sammen på en dramatisk rejse, som både udvikler dem og deres forhold. På den måde kan filmen betragtes som en typisk romantisk udviklingshistorie, men der er naturligvis japanske elementer med i handlingen, som skaber overraskelser.
Sprængningen af det realistiske
I filmen ser vi, hvad tegnefilm kan, som levende film har sværere ved. I modsætning til mange andre tegnefilm holder denne film sig på en realistisk platform med velkendte storbyscener. På mange måder kunne filmen sagtens laves som film med rigtige skuespillere, men samtidig er der de velkendte elementer, som sprænger de realistiske rammer. Denne gang er det i mindre grad ved hjælp af fantasifulde væsener og verdener, men ved at den realistiske storbyverden knyttes sammen med den umiddelbart skjult åndelige virkelighed. Himmel og jord knyttes sammen på en måde, som både fremstår fantastisk og naturlig.
Religion i det moderne rum
Et meget fascinerende træk ved filmen er dens inddragelse af religion og religiøse erfaringer i en postmoderne storbyvirkelighed. Legenden om solskinspiger får vi præsenteret af en munk, og Hina får gaven, da hun går ind i en shinto-helligdom på toppen af en forladt bygning. Gennem bøn får hun gaven til at ændre det konstante regnvejr, som præger Tokyo. En spåkone hjælper dem på vej til at forstå fænomenet, og Hina bruger gaven til at gøre godt. Hun hjælper dermed Hodaka og andre lidt perspektivløse storbymennesker til at finde mening gennem sine kærlighedsgerninger. Her repræsenterer Keisuke den skeptiske videnskabsmand, og Hodaka og Natsumi de kæmpende teenagere, som skal finde sig selv i en postmoderne verden. Det religiøse perspektiv kulminerer, da Hina må ofre sig selv for at redde verden mod en truende naturkatastrofe, der skyldes menneskenes misbrug. Samtidig sætter Hodaka alt ind på at redde Hina kombineret med en dramatisk jagt fra politiet.
En postmoderne Kristus
Set fra et kristent perspektiv repræsenterer Hina en kristusfigur, som ofrer sig for at frelse menneskeheden. Det gør hun både gennem sine kærlighedsgerninger til Hodaka og andre af filmens personer og gennem sit store offer for Tokyos befolkning til sidst. Hodaka får på den anden side frelst Hina gennem sin søgen efter hende på den anden side af døden, og på den måde forener filmen to store religiøse temaer: den åndelige verden som frelsesvej fra det onde på jorden, og den jordiske kærlighed som frelsesvej fra det onde i religionen. Med denne store fortælling bidrager "Weathering With You" yderligere til en spændende refleksion omkring religioners budskab og rolle i dagens postmoderne virkelighed.
Filmen er kommet på dvd og blu-ray.
![]() |
10 forslag til påskefilmNyheder, FilmbrugAf: Film og tro 31.03.2026Den norske hjemmeside snakkomtro.com har i 2020 la[mere] |
![]() |
Hvad er en film og tro-aften?Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Christian Thomsen 26.03.2026En filmaften ud fra kirke eller missionshus kan væ[mere] |
![]() |
Paul, Apostle of Christ - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 26.03.2026Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med bi[mere] |
![]() |
Kærlighedens gerningerBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Danske film, TEMA Film og sexAf: Sprint Aagaard Korsholm 23.03.2026To søskende, et mystisk miljø i en sekt og en forf[mere] |
![]() |
Wicked: Part 2 - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 10.03.2026Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med ev[mere] |
![]() |
En lille film om kunsten at dræbeKrótki film o zabijaniuDrama, Krimi, Filmstriben.dkAf: Finn Andersen 03.03.2026En iskold film om dødsstraf og værdien af et menne[mere] |
![]() |
Kristne film på NetflixNyheder, FilmbrugAf: Film og tro 02.03.2026Seneste tilføjelse af kristne film på Netflix er "[mere] |
![]() |
Philomena - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 21.02.2026Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med dr[mere] |
![]() |
En snegls erindringerMemoir of a SnailAnimation, Drama, Filmstriben.dkAf: Sprint Aagaard Korsholm 17.02.2026En usædvanlig sort humoristisk modellervoks-film f[mere] |
![]() |
En kærlighedshistorieKrótki film o milosciDrama, Romance, Filmstriben.dkAf: Finn Andersen 09.02.2026Filmserien 'Dekalog', der er lavet af Krzysztof Ki[mere] |
![]() |
Rental FamilyDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Christian Thomsen 26.01.2026Brendan Fraser spiller en amerikansk skuespiller i[mere] |
![]() |
Mig og pingvinenThe Penguin LessonsBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 15.01.2026Under et militærkup i Argentina i 1976 finder enge[mere] |
![]() |
Calvary - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 06.01.2026Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med dr[mere] |
![]() |
Vejen over bjergeneDer PfadBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Familiefilm 11 årAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 03.01.2026En far og hans 12-årige søn er på flugt fra nazist[mere] |
![]() |
Top 100 - 2025Nyheder, FilmbrugAf: Film og tro 17.12.2025Det kristne filmsite ’Arts & Faith’ har for nyligt[mere] |