Vi vil vælge selv - eller vil vi?

Af: Mikael Arendt Laursen
Streaming har skabt nye muligheder og nye problemer for os mediebrugere: Vi vælger programmer og film med et klik, men er vi gode til at vælge?

I marts måned skete det. For første gang i verdenshistorien er der flere, der betaler abonnement til streamingtjenester end til kabel-tv på verdensplan. Vi vil vælge selv. Vi vil have adgang til uendelige mængder af indhold og se og høre præcis det, som vi lige er i humør til. Og det må jo også være det ultimative. Hvorfor skulle andre bestemme, hvad jeg skal se?

Det er der flere gode grunde til
Brugen af sociale medier har vist, at vi slet ikke er gode til at vælge selv. Vores udsyn og forståelse for verden bliver begrænset, når vi kun vælger selv, og vi har desuden en tendens til at vælge programmer og film af enten tvivlsom kvalitet eller som grundlæggende kolliderer med et sundt livs- og menneskesyn. Derfor skal vi særligt via tjenester som DR TV og TV 2 Play, som definerer sig som public service, præsenteres for indhold, som vi måske ikke selv ville have valgt. I KLF ser vi gerne, at disse tjenester både tilpasser sig individuelle interesser for den enkelte bruger og samtidig skaber linket mellem actionfilmen om Irak-krigen og dokumentaren om krigens følger i landet femten år efter. Eller mellem datingprogrammet og debatprogrammet om selvværd.

Ingen løftede pegefingre
På Film og tro anmelder vi et bredt spekter af både biograffilm og film fra streamingtjenester som f.eks. Netflix, Blockbuster.dk og Filmstriben.dk. Vi gør det ikke gennem advarende og løftede pegefingre, men gennem reflekteret og åben brugervejledning, så vores gæster kan vælge selv, og forhåbentlig samtidig stå bedre rustet som ansvarlige medie- og filmforbrugere.

Streaming giver os mulighed for at vælge selv, men samtidig stresser det mange af os, at vi hele tiden selv skal foretage alle disse valg. Vores ungegeneration i dag er den mest stressede nogensinde, og aldrig har vi givet ungdommen flere valg - og mindre tid til at træffe dem på. Så måske vi også skal give kommende generationer mulighed for at læne sig lidt tilbage og bare kigge med på kvalitetsindhold, som andre har valgt for dem.

Det er grundlæggende godt at kunne vælge selv. Også i medieindholdet. Men public service er mere end en stor afdeling af bland-selv-slik. Det er hylderne med frugt og grønt. Bagerafdelingen med det friskbagte brød. Og sådan set også afdelingen med eksotiske krydderier fra fremmede lande, men alt sammen forudsætter det, at vi har opøvet vores evne til at vælge mellem godt og skidt, sundt og usundt.

Lettere redigeret artikel fra KLF's blad Kirke & Medier - Magasin 2, 2019 – om streamingtjenester.

---