Vejen over bjergene

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
En far og hans 12-årige søn er på flugt fra nazisterne. Ruten går til fods over Pyrenæerne, hvor de får en 12-årig pige som guide. Det bliver en begivenhedsrig tur, hvor de to børn efterhånden bliver gode venner.

FRA FJENDSKAB TIL VENSKAB 

En meget brugt rute for flygtninge under anden verdenskrig gik over Pyrenæerne mellem Frankrig og Spanien. Det var en dramatisk og farefuld vej, som har været skueplads for flere film. Nu har vi fået en mere. På en måde er det ikke selve flugten, der er hovedhistorien i "Vejen over bjergene", men forholdet mellem to 12-årige. Journalisten Ludwig har skrevet nogle artikler, som nazisterne ikke bryder sig om, så nu står han på en liste over mennesker, som Hitler vil have fat på. Han er på vej til New York sammen med sin 12-årige søn Rolf og ikke mindst den lille og meget kvikke hund Adi. I New York venter hans hustru, som slap afsted for noget siden. Planen er klar. De vil gå over Pyrenæerne til Spanien, køre med toget til Portugal og sejle resten af vejen. Vi møder dem hos en tysktalende familie ved foden af Pyrenæerne. Der skal de slutte sig til den guide, der skal føre dem over bjergene.

En pige som guide
Det viser sig, at deres guide er den 12-årige Núria. Det er hverken Rolf eller hans far helt trygge ved. Da Núria insisterer på, at det vil være alt for farligt at have Adi med, bliver Rolf vred, men hun er ikke til at rokke. Den anstrengende tur indledes altså med, at de to tolvårige har markeret et alvorligt fjendskab. Ret hurtigt bliver den lille gruppe opdaget af en tysk patrulje, og Ludwig overgiver sig frivilligt for at redde børnene. Nu er der kun Rolf, Núria og Adi tilbage. Trods Núrias forbud smuglede Rolf nemlig hunden med. Vi følger deres tur over bjergene, og vi følger udviklingen i forholdet mellem de to børn. Fjendskabet smuldrer og tilliden mellem dem vokser. Det er meget fint beskrevet. De må gennem flere farlige situationer, og de oplever begge, at håbet om igen at se deres familie vokser.

Også en film for voksne
Der findes undervisningsmateriale for 5. - 7. klasse. Måske kan en lærers motivation betyde, at større børn bliver fanget af filmen, som har et langsomt tempo. Bortset fra, at Rolfs far forlader dem, skal vi ret langt hen, før de dramatiske situationer begynder at indfinde sig. Der tales tysk, fransk, catalonsk og engelsk, men det er fint nok. Der berøres en del eksistentielle temaer, så der er absolut noget at hente for voksne.

Filmen er godt produceret, og der er en del humor. Især er hunden årsag til mange sjove scener. Den flotte natur er kulisse i en stor del af filmen. Skuespillerne gør det godt, også de to børn. Manuskriptet fortæller historien tydeligt, og samtalen mellem personerne virker naturlig. De to børn er utroligt heldige. Gang på gang dukker der folk op, som hjælper dem i netop den situation, de står i. Rolf havde et nært forhold til sin far. Det fortsætter, efter at faren ikke er sammen med dem mere. Flere gange ser Rolf i fantasien, at hans far er ved hans side og siger et eller andet klogt, som Rolf har brug for at høre. Rolf er i det hele taget en meget fantasifuld fyr.

En lille smule tro
"Tror du på Gud?" spørger Rolf på et tidspunkt. Det bedyrer Núria, at hun i hvert fald ikke gør, men på et tidspunkt finder Rolf hende alligevel på knæ i en kirke. Det er også hende, der flere gange insisterer på, at der altså sker mirakler. Filmen understreger, at når det gælder, og der er krig, så står folk sammen, også fra forskellige nationer. I et interview har en af filmens producenter sagt, at dette kan ses som en kommentar til den aktuelle situation i Europa, hvor folk igen flygter fra en krig.

Kan ses på Blockbuster.dk og Filmstriben.dk

---