Ups! Hvor er Arken?

Af: Sprint Aagaard Korsholm
En sjov og lidt nytænkende familiefilm om vigtigheden af forskellighed og venskab. Filmen er sjov og sød, men ligger meget langt fra den bibelske beretning.

SAMMEN ER VI STÆRKE
Syndfloden er på vej og Noas ark er bygget. Noa har overdraget ledelsen til løven. Dyrene skal reddes ved at være om bord i Arken, men ikke alle kommer med ind. Og hvad gør man så?

Med livet på spil
I denne dansktalende animationsfilm møder vi en verden på vej mod undergang. Syndfloden vil komme og udslette alt levende. Men Noa har Gud ske lov bygget en ark. I filmen ses ikke på noget tidspunkt et menneske. Noa har overladt ledelsen til løvernes konge, der sammen med en flamingo og et næsehorn skal lede dyrene ind i arken og sejle den i de 40 dage. Ud over alle de dyr, vi kender, byder filmen på helt nye dyrearter – endda i hovedrollerne. Dels nestianer-dyret Dan og hans søn Fini, og dels grymp-dyret Hanne og hendes datter Lea. Handlingen skal ikke afsløres for meget, men da syndfloden kommer, og Arken sejler, er Fini og Lea ikke med. De to og deres ulykkelige forældre gør alt, hvad de kan, for at de to teenagere kommer med i Arken – det er livet om at gøre.

Forskelligheder
De to nye dyrearter er nok det, der hæver denne film op over så mange andre i genren. Nestianerne ligner ikke rigtig noget, vi kender. De er en underlig kombination af rasende gode til at bygge reder og indrette sig hyggeligt og så samtidig at være rastløse og altid på farten. De savner et sted at føle sig hjemme. De er meget sociale, kærlige og altid klar med et stort kram. Grymperne er rovdyr, der ligner ræve, der har gået til bodybuilding. De er totale solister – man overlever kun ved at være hård og klare sig selv. Altså to dyrearter, der er hinandens modsætninger. Selvfølgelig ender de i samme kahyt, og selvfølgelig bliver de nødt til at samarbejde – både de to teenagere og de to voksne. Undervejs i kampens hede afslører nestianerne nogle forbløffende evner, mens grymperne har de klassiske kamp-ressourcer: lynhurtige, vildt stærke og snarrådige i krisesituationer.

Sammenhold
Undervejs samler Fini et par venner op, der også skal reddes. Lea protesterer naturligvis, for de nye ”venner” vil kun sinke og besværliggøre muligheden for at komme tilbage til arken. Men Lea må mere og mere indse, at sammenhold er bedre end sololøb. Hun erfarer, at selv de mest gumpetunge medlemmer af et team pludselig kan vise en styrke, man aldrig havde drømt om. Filmens hovedtema er helt oplagt her: forskelligheder er gode, når de udfoldes i et venskabeligt sammenhold. Alene er man svag, sammen er man stærke.

Humor og fart
Der er naturligvis megen humor undervejs. En del leveres af alle bipersonerne (hvad kalder man dyr i biroller, de kan jo ikke hedder bidyr? J). To totaldumme gorillaer som vagtpersonale på arken. En chimpanse som den typiske overkorrekte engelske tjener i fjerde potens. En flamingo som den kvindelige kaospilot, der holder styr på alt og alle osv. Der er også et højt tempo med rigtig mange hæsblæsende jagter og rutsjeture med mange hvin. Der er fjender undervejs, men rigtig farlige bliver de aldrig. Og alting ender lykkeligt. Så de mindre medlemmer i familien kan godt se med.

Bibelsk inspiration
Noas Ark og syndfloden er naturligvis hentet fra Bibelen. Og overfartstiden på 40 dage genkender vi også. Men ellers er det bare en ramme for historien. Godt nok går de fleste dyr ind to og to – men slet ikke alle. Og noget er direkte u-bibelsk: nogle dyrearter får lov at komme med, andre ikke. Som sagt møder vi hverken Noa eller andre mennesker – og vi møder slet ikke Gud. Man kan sige, at moralen i filmen er helt i tråd med det bibelske menneskesyn, men nogen filmatisering af Bibelens beretning om Noas Ark er det på ingen måde. Filmen slutter med nogle meget overraskende evner ved nestianerne og deres rejsefæller. De alene er hele filmen værd.

---