Udvandrerne

Af: Henrik Højlund
Instruktøren Erik Poppe har begået endnu en fantastisk filmudgave af forfatteren Vilhelm Mobergs romanserie om den svenske udvandring til USA i midten af 1800-tallet. Et fyldigt tema er gudstroen.

LIDELSE OG GUDSTRO 

Forfatteren Vilhelm Moberg skrev fra 1949 til 59 den meget kendte Udvandrerne-serie, en fremragende 8-binds serie om nogle svenskeres udvandring til USA i midten af 1800-tallet, hvor 1,2 millioner svenskere udvandrede.

Vilhelm Moberg voksede op i et lille husmandssted og fik aldrig nogen egentlig uddannelse, men brændte alligevel igennem med et meget stort forfatterskab, hvoraf Udvandrerne-serien er den mest kendte. Han endte med i 1973 at tage sit eget liv, formodentlig efter en længere depression, som måske havde noget at gøre med, at han ikke rigtig fik gang i forfatterskabet efter Udvandrerne-serien.

Den kendte svenske filminstruktør Jan Troell lavede tilbage i 1970’erne en blændende god og lang filmudgave af Udvandrer-sagaen med Liv Ullmann og Max von Sydow i hovedrollerne. Da jeg skulle se den nye version af Udvandrerne, var jeg derfor ikke alt for forventningsfuld. Jeg havde svært ved at se for mig, at Jan Troells version kunne overgås.

Fremragende fra start til slut
Jeg kan heller ikke sige, at den er overgået, men sikke dog en fantastisk ny udgave, skabt af den norske instruktør Erik Poppe, som har lavet flere rigtig gode film, De Usynlige, Kongens valg og "Utøya 22. juli".

Den 2,5 timer lange film fungerer fremragende fra start til slut. Den bevæger sig dynamisk og meningsfuldt mellem tiden i Sverige og tiden i USA. Selvfølgelig får den på ingen måde alt med fra bøgerne, men dens valg er klogt, og det hele hænger sammen i et stærkt flow.

Et fyldigt tema i den er gudstroen. Det spiller med i omtrent alle dele af den. Vilhelm Moberg var selv ateist, og det mærker man tydeligt i bøgerne. Den norske filmversion har efter min mening en mere nuanceret tilgang til det. Den rammer den farisæiske tro i en Luther-fundamentalistisk udgave. Et svensk luthersk præstepar repræsenterer en troskorrekthed, som er alt andet end godt. Det kommer bl.a. til udtryk i en fordømmelse af baptister som ugudelige mennesker, ligesom de også afviser en kvinde, der har levet et løst liv med mænd, men som med tiden viser sig at være et omsorgsfuldt menneske midt i sin meget ligefremme, upragmatiske natur, og som i øvrigt bliver gift med en baptistpræst.

Trostema med nuancer
Trostemaet stikker dog endnu dybere end spørgsmålet om forskellige konfessioner. Det handler på et dybere plan om, hvorvidt det overhovedet giver mening at tro, når lidelsen rammer. ”Hvad vil Gud os? Hvor er du, Gud?” er nogen af de spørgsmål, der rumsterer i hovedet på den person, der i denne version af historien er hovedpersonen – Kristina gift med Karl Oskar. Man kan godt opfatte filmens tone som grundlæggende tros-negativ, men der er nuancer i det, som gør det muligt at se en anden trosvej end den mere gængse med lidelserne som Guds straf.

Filmens Kristina-vinkel fungerer rigtig godt. Og ligeså kærlighedsvinklen og det indimellem stærkt udfordrede forhold mellem Kristina og Karl Oskar.

Filmen var meget bevægende for mig. Den rørte ved nogle lag, der handlede om tro, om tab og om kærlighedens kraft.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

Se også artiklen Udvandrerne og gudstro.

---