Uden for kærligheden

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Jøden Schmuli bor med sin 5-årige søn hos sine forældre, der holder meget på de jødiske traditioner. Da Schmuli forelsker sig i en pakistansk pige, slår det for alvor gnister i hjemmet.

En jødisk familie, der bor i Ryparken, København, er filmens omdrejningspunkt. Schmuli (David Dencik) har mistet sin kone, fordi hun fik leukæmi. Han bor nu med sin 5-årige søn, Taylor, hos sine forældre, Rachel (Karen-Lise Mynster) og Abba (Dick Kaysø), og sin lillebror Jonathan.

Rachel holder meget på de jødiske traditioner. "Lad os ihukomme denne afskyelige katastrofe som vanskabte vores folks minde ...", siger hun og lærer sit 5-årige barnebarn om forfølgelsen af jøderne. Schmulis bror, Jonathan, er med i en gruppe, der har som motto: "Vores mål er at ændre billedet af, at vi er svæklinge ... Vi går ind for afstraffelse af dem, der straffer os." Det ved forældrene dog ikke. De tror det bedste om ham, hvorimod de har et dårligt forhold til Schmuli. Schmuli, der er vagt på den jødiske skole, Carolineskolen, har lyst til at komme væk fra det hele. Han har fået et godt øje til pakistanske Amina (Louise Hart), der har en kiosk. Hun har mistet sine forældre, men har nogle onkler, der gerne vil bestemme over hende.

Rachel er lærer på Carolineskolen, hvor vi følger lidt af hendes undervisning om anden verdenskrig. Eleverne skal lære sætninger om, at 6 mio. jøder omkom under krigen. Rachel repræsenterer de jøder, som fastholder sig selv i offerrollen. Ifølge dokumentaren Defamation kan det være med til at skabe antisemitisme. Faren Abba hænger også fast i fortiden. Det ses ved, at han hele tiden ser holocaustfilm. En dag Taylor ser med, siger Schmuli, at Taylor ikke skal se sådan noget meningsløst noget, men at farfaren selv skal fortælle ham om krigen. Men Abba svarer, at han ikke har noget at fortælle.

En god ven af Schmuli, Weinberger (Nicolas Bro), er lige løsladt fra fængslet. Et af hans bidrag er at komme med betragtninger om, hvorfor det jødiske folk har kunnet overleve og holde sammen som folk. Wienberger har en vandrende pind som kæledyr. Den gør han gør til et billede på jøderne. "Hvis der er nogen, der opdager den, kravler den op i et træ. Og hvis nogen generer den, lader den sig falde ned og ligger stiv som en pind, og hvis der kommer én og prikker til den, lader den bare et ben falde af ... Vi er 'lost', men det har altid været vores redning. Hvis du tænker på alle andre stammefolk, som har levet her på jorden, så er der næsten ingen tilbage, men vi er her stadig ... fordi vi er 'lost' ... lige siden Moses fór vild i ørkenen, har vi været 'lost'," forklarer Weinberger.

Skuespillerne gør det godt og filmen har et glimrende lydspor med mange velvalgte sange, der underbygger handlingen og stemningen. Filmens billedside er hele vejen holdt i en hård kontrast med svage, brunlige farver.

Manuskriptet er skrevet af Daniel Dencik, som er bror til David Dencik, der spiller hovedrollen som Schmuli. David har i et interview fortalt, at de to brødre har ønsket at hylde deres jødiske barndom med filmen. Der er nu ikke meget hyldest til Carolineskolen.

På coveret står der: "Tør de tage det rigtige valg?" Filmen giver ikke nogen løsning. Men den antyder i flere situationer, at dét at række hånden frem og blive forsonet med sin uven er det rigtige. Der er mange temaer, man kan tage op: generationskløft, kulturforskelle, det jødiske folks situation i Danmark, spændingen mellem jøder og muslimer, sorgbearbejdning. I første omgang gav vi 3 stjerner, men ved at skrive anmeldelsen og søge baggrundsviden er den kommet op på 4 stjerner. Men man må tage med, at en del af karaktererne flittigt benytter "gadens sprog".

---