The Straight Story

To brødre, to slagtilfælde
"Der er ikke nogen, der kender dig bedre end en jævnaldrende bror. Han ved, hvem du er, bedre end nogen anden. Min bror og jeg sagde nogle utilgivelige ting, sidste gang vi mødtes, men det prøver jeg at glemme - og rejsen her er en måde at sluge min stolthed på. Jeg håber bare, jeg ikke kommer for sent. En bror er en bror."

Sådan siger Alvin Straight til tvillinge-mekanikeren, der under mange diskussioner har repareret hans plænetraktor. Det er Straights mission, motivationen for den rejse, som udgør plottet i The Straight Story. I øvrigt baseret på en virkelig Alvin Straight, der begav sig ud på en tilsvarende rejse!

Det begynder i en søvnig by i Iowa. Nabokone str. XXL slikker sol og spiser et eller andet pink, mens Alvin Straight inde i sit hus får et slagtilfælde. En kammesjuk fra den lokale bar finder ham på gulvet. Nabokonen og senere den retarderede datter Rose kommer til. Lægen er meget ligefrem i sin udmelding: den 73-årige Straight har slidt sig selv op på forskellig vis, og hvis han ikke passer på og stopper med at ryge, vil noget frygteligt ske (underforstået: døden). Kommentaren er ordløs, men sigende: Straight tænder en stor cigar i næste scene. Han har indset, at døden ikke er til at komme udenom.

Om aftenen sidder Rose og Alvin og ser ud på tordenvejret. Den ordløse fascination og de larmende naturkræfter giver situationen et nærmest religiøst præg, og det bliver ikke mindre, da telefonen ringer. Alvins bror, Lyle, har samme dag også fået et slagtilfælde. De to brødre har hverken set eller snakket med hinanden i flere år, men Alvin indser, at det er nu, der må handles.

Rejsen
Den aldrende herre kan ikke køre, for kørekortet har han mistet. Offentlig transport vil han ikke begive sig ud i, og der er ikke nogen, der kan køre for ham. Udvejen bliver den godt brugte plænetraktor. Ganske vist bor Lyle i Wisconsin, 595 km væk, men det skræmmer ikke Alvin. En bror er en bror. Man følger Alvins forberedelser – halvvejs måbende, halvvejs grinende overbærende. Vil han virkelig…? Og ja, det vil han.

Alvin får sig bevæget af sted, og vi følger ham på den lange rejse. Men den fysiske rejse bliver samtidig en metafor, der fortæller om livet i mange af dets afskygninger. Det smukke landskab med billeder af høst og efterår bliver en æstetisk kommentar til mr. Straights eget efterår. "Jeg har været på rejse det meste af mit liv", siger han på et tidspunkt, og man får fornemmelsen af, at det ikke primært er fysisk, men netop: rejsen som erkendelse, en forståelse af livet ikke bare som stilstand, men som en lang række oplevelser, der på godt og ondt bringer erkendelse, glæde og sorg – samtidig med, at man nærmer sig målet.

Mange forskellige mennesker dukker op, og den gamle mand lader dem komme til og komme tæt på, selvom det er flygtige møder. Der er en nærmest kronologisk henvisning til forskellige livssituationer, som Alvin lytter til og kommenterer; den frustrerede gravide teenagepige, de yngre spørgelystne cykelryttere, det midaldrende - skeptiske, men alligevel hjælpsomme - ægtepar, den jævnaldrende skyldbetyngede krigsveteran og præsten på kirkegården. Målet er hele tiden forsoningen med broderen, men det hindrer ikke, at de forskellige møder i sig selv bliver taget alvorligt.

Læs hele artiklen Pilgrim på havetraktor, hvor Oline Bøndergaard Kobbersmed reflekterer over filmen.

Thomas Bjerg Mikkelsen har ladet filmen inspirere til denne refleksion: De store spørgsmål lader sig ikke løse i farten.