The Selfish Giant

Af: Sara Josenius Wagnholt
Filmen er en nutidig tolkning af Oscar Wildes eventyr Den egenkærlige kæmpe - om det ubetingede venskab mellem to drenge i en grå og hård verden.

SOCIALREALISME SOM SÆTTER SIG I HJERTET
I en fattig, grå by et sted i England møder man to venner. Drengene Arbor og Twifty, som har et næsten ubetinget venskab. Arbor er en hyperaktiv og højtråbende dreng, hvorimod Twifty er mere følsom og reserveret. Arbor beskytter Twifty imod mange drillerier, og Twifty får Arbor til at slappe af, når temperamentet løber over. De to venner bliver efter en episode i skolegården smidt ud af skolen, hvorefter de begynder at samle skrot, som de sælger til den lokale skrothandler Kitten. Drengene går langt for at samle skrot, specielt Arbor er blevet bidt af det og søger Kittens accept.  Kitten favoriserer Twifty på grund af hans talent og forkærlighed for Kittens travhest.

Filmens fortællesynsvinkel er fra drengen Arbor, som spilles af Conner Chapman, der leverer en realistisk og fuldstændig præstation, jeg vil huske. Den hyperaktive dreng prøver grænser af over for sine omgivelser, familie og skole. Man er dog ikke i tvivl om, at Arbor føler sig særligt knyttet til Twifty, som er tålmodig og trofast.

Instruktøren Clio Banard har lavet en tolkning af Oscar Wildes eventyr Den egenkærlige kæmpe fra 1888, dog i en langt mere dyster udgave. Oscar Wildes eventyr er kendt for at have et tydeligt kristent budskab, som ikke er lige så fremtrædende i filmen. Haven, børnene gerne vil lege i, er skrotpladsen, og kæmpen er skrothandleren Kitten. Dog vil jeg mene, at den dystre sociale virkelighed viser nogle øjeblikke, som kan tolkes ud fra kristne værdier. Filmen skildrer nemlig i glimt det ubetingede venskab som en slags magi. Denne socialrealistiske mavepuster er en 'must see', og det er ganske forståeligt, at "The Selfish Giant" har høstet et hav af priser. For bedre at forstå filmens bevæggrund anbefaler jeg at læse eventyret af Oscar Wilde, hvor synsvinklen er Kæmpens.

Filmen er barsk, både visuelt og verbalt. Temaerne står i kontrast til den rå 'setting'. Gråvejr, fattigdom og håbløshed brydes af og til af smukke naturbilleder og den broderkærlighed, der er mellem de to venner.

Trods det hårdtslående socialrealistiske univers er man vidne til en historie om et venskab, man ikke kan gå uberørt fra. Jeg står tilbage i min virkelighed og tænker på Jesu ord: "Større kærlighed har ingen end at sætte sit liv til for sine venner." Johannesevangeliet 15,13.

---