The Personal History of David Copperfield

Af: Henrik Højlund
Desværre er filmen en tynd og sjasket udgave af den kendte klassiker af Charles Dickens. Trods et væld af kendte skuespillere, er man bedre tjent med at læse den originale historie af Dickens.

UDEN HOVED OG HALE 

Jeg havde ikke de store forventninger til filmen på forhånd – filmen om David Copperfield. Diverse omtaler og anmeldelser gav en fornemmelse af, at det ikke var Charles Dickens' klassiker, der rigtig var i spil, men derimod en eller anden form for opgraderet udgave af historien. Men forhåndsforventninger kan jo skuffe, så jeg tog fat på filmen med et svagt håb. Desværre skuffede mine forhåndsforventninger ikke. Filmen var om muligt en streg ringere end forventningerne.

Denne vidunderlige klassiker af Charles Dickens med meget selvbiografisk stof. En dybt bevægende og umådeligt velfortalt roman om drengen David Copperfields meget krævende og labyrintiske vej gennem livet til voksenalder, med et væld af skønne, skæve og skræmmende personligheder på den bumlede vej.

En tynd historie
Den nye filmversion af historien prøver at lave en slags metahistorie ud af det. Den lægger ud med, at David Copperfield selv står på en teaterscene foran publikum og giver dem sin livsfortælling, som vi så løbende får i filmscener. Hvad dette metagreb skal gøre godt for, synes jeg aldrig rigtig, vi får en klar fornemmelse af. Det løfter i hvert fald ikke historien. Og selve den filmiske historie er en meget tynd, sjasket udgave af klassikeren, som vist nok forsøger at trække den lidt skøre og sjove side af romanen frem, så humoren dominerer. Men det virker aldrig rigtigt. Og det hænger bl.a. sammen med, at filmen skøjter alt for hurtigt hen over historiens afgørende holdepunkter, så det nærmest er et krav, at man i det mindste har læst bogen for at fange forløbet i historien. For ellers forekommer en del af hændelsesskiftene ret uforståelige.

Det ligner mest af alt en overfladisk, næsten tegneserieagtig bogillustration uden sammenhængende hoved og hale, og helt og aldeles uden virkeligt bevægende effekt.

Etnisk mangfoldighed
Yderligere har filminstruktøren valgt at lade historiens omfattende persongalleri spille af alle mulige forskellige etniciteter. Det gik aldrig op for mig, hvad hensigten med det var. David Copperfield selv spilles af en indisk udseende mand (Dew Patel). Man får en skummel tanke om politisk identitetskorrekthed, men det kan sagtens være, at der er tænkt noget mere subtilt med det. Jeg fik bare aldrig øje på det, men blev tværtimod kun forstyrret af den komplet ulogiske og unaturlige etnicitetsmangfoldighed.

Jeg giver den to stjerner. En stjerne for et væld af gode skuespillere, som fortjente noget bedre. Og en for fristelsen til at vende tilbage til en genlæsning af den originale pragthistorie.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---