The Note

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Hvad er vigtigt, hvis man sidder i et fly og ved, at det sandsynligvis styrter ned om få minutter? En seddel bliver fundet i en plastpose. Hvem er sedlen skrevet til?

EN SIDSTE HILSEN
Hvad vil du bruge tiden til, hvis du ved, at du kun har få minutter tilbage, før det fly, du sidder i, sandsynligvis styrter ned? I United 93 så vi, at mange ringede hjem for at sige, at de elsker deres kære.

I "The Note" begynder filmen med, at vi fra kontroltårnet følger de sidste minutter inden et fly styrter ned. Det er krydsklippet med journalisten Payton Macgruders genvordigheder, som skyldes, at hendes avisklumme ikke kan holde på læserne. Hun får stillet det ultimatum af sin chef, at hun i løbet af de tre uger, der er til jul, skal få læserantallet op - ellers bliver hun fyret.

Payton hører om flystyrtet i en tv-udsendelse. Hun forstår, at passagererne sandsynligvis har haft nogle minutter, hvor de vidste, hvad der ville ske. Det sætter hendes fantasi i gang. Hun går ud til havet, hvor der holdes en lille mindehøjtidelighed for de efterladte. Hun overvejer at interviewe de efterladte, men bliver forhindret af en nævenyttig tv-reporter. Senere går hun ud til det samme sted igen og opdager i vandkanten en lille plastikpose med en seddel (note). På sedlen står der: Til "T" ... fra "far". Sedlens tekst afsløres først sent i filmen og skal heller ikke afsløres her.

Payton sætter sig for at finde ud af, hvem sedlen er skrevet til. Sammen med sin assistent på avisen forfølger hun de få spor. Første spor viser hen til en præst, som har overtaget embede efter sin far. Han fortæller om sin tro og ved, at hans far nu er hos Jesus. Præsten kan sige, at det ikke er hans far, der har skrevet sedlen, men budskabet giver ham anledning til at genoverveje en vigtig beslutning, der er afgørende for resten af hans liv. Payton besøger flere for at finde ud af, hvem sedlen er skrevet til.

Undervejs dukker der også minder op fra Paytons egen fortid - minder, som hun har fortrængt. Efterhånden forstår vi mere af, hvorfor hun som journalist har så svært ved at stille personlige spørgsmål. Paytons fortid bliver filmens egentlige dilemma. Gennem det hele er der vævet en diskret romance.

En stor del af filmen foregår i december måned med pyntede juletræer og julemelodier, men den kan ses året rundt. Filmen er baseret på en roman af samme navn af den kristne forfatter Angela Hunt. Hun er oversat til dansk med titlerne Og så blev de gift, De tre træer og Den syngende hyrde.

Filmens tempo er ret langsomt. Den er stort set fri for bandeord, og der er ingen sexscener. Censuren på 15 år må skyldes, at et selvmordsforsøg nævnes. Replikkerne falder naturligt, og er ofte ganske morsomme. Skuespillerne gør deres arbejde godt, og selv om handlingsforløbet visse steder er ret konstrueret, hænger vi på, for de temaer, der behandles - fx forældre/børn forhold, ensomhed, sorg, at bære på nag, forsoning - kan de fleste identificere sig med på en eller anden måde.

Filmens grundstemning smager lidt af skæbnetro, men den smule direkte forkyndelse der er i form at præstens vidnesbyrd er godt og solidt.

---