PÅ OPDAGELSE I ALDERDOMMEN
Her er ingen eksperter til at forklare tingene for os. Vi oplever det hele umiddelbart og stærkt. Vi er selv til stede på det plejehjem, hvor den 83-årige Sergio er sendt ind som undercoveragent for et detektivbureau. Han skal undersøge, om en af beboerne bliver dårligt behandlet af personalet. Undervejs undrede vi os over, hvordan det overhovedet havde været muligt at lave filmen. Det forklarer instruktøren Maite Alberdi fint i et interview, som det er muligt at plukke fra uden at afsløre handlingen.
Intet er fiktivt
Maite Alberdi har lavet flere dokumentarer om udsatte mennesker i Chile. Hun var på jagt efter en måde at filme på et plejehjem og fandt en indgang gennem et detektivbureau, som netop havde fået en opgave fra en kvinde, hvis mor boede på et plejehjem. Kvinden havde en mistanke om, at hendes mor ikke blev passet ordentligt, og at personalet måske endda havde stjålet smykker fra hende.
Uden at fortælle om detektiv-vinklen spurgte Maite Alberdi, om hun måtte lave en dokumentar om livet på plejehjemmet. Det gav plejehjemmets ledelse hende fuld frihed til. Hvad de ikke vidste på plejehjemmet var, at den ny beboer, 83-årige Sergio, der for nylig var blevet enkemand, var ansat på et detektivbureau. Det vellykkede resultat er klippet sammen af mere end 300 timers optagelser, og alt er hentet direkte fra virkeligheden.
Pensionist er detektiv
Filmen begynder på detektivbureauet, som har annonceret efter en mand, der er over 80 år gammel, og samtidig er i stand til at håndtere detektiv-grej som mobiltelefon og spionbriller med indbygget kamera. Ansættelsesproceduren og oplæringen af Sergio til detektiv er en fin indledning til det, vi senere får at se. Sergio flytter ind på plejehjemmet, og med ham som central figur lærer vi flere at beboerne at kende. Langt de fleste er kvinder, og flere af dem får et godt øje til den flotte gentleman. Vil følger samspillet mellem Sergio og de andre beboere, og mellem Sergio og hans chef på detektivbureauet, som skal have en daglig afrapportering.
Dyster og livsbekræftende
Det giver ikke mening at kommentere skuespillerpræstationerne, for alle er sig selv. Men det er mange af dem også gode til at være. Sergio er meget omsorgsfuld og god til at lytte. De beboere, vi lærer at kende, er charmerende og morsomme midt i deres forfald. Der er demens, og der er sorg over tabte muligheder og evner, der er savn på grund af manglende hukommelse, og der er savn på grund af børnenes og børnebørnenes fravær. Men der er også glæde over små ting, og der er masser af charme og værdighed. Filmen behandler de gamle med stor respekt, men den lægger ikke skjul på, at det kan være svært at blive gammel. Tonen er for det meste varm, og der er meget befriende humor. Og så er der detektivvinklen, der på en vellykket måde binder det hele sammen.
Dokumentaren vil uden tvivl minde en og anden om, at der vist er gået for lang tid siden det seneste besøg hos mor på plejehjemmet. Den understreger også, at personalet på et plejehjem ikke har mulighed for at gøre alle glade. Alderen kræver sit. Samtidig ser vi, at det ikke altid er ret meget, der skal til, for at løfte stemningen. Alt i alt en livsbekræftende dokumentarfilm, til trods for dens dystre tema.
"The Mole Agent" har vundet Goya Awards for bedste iberoamerikanske film og har fået flere nomineringer, deriblandt en Oscar-nominering for bedste dokumentar.
Kan ses på blockbuster.dk.
![]() |
Hvad er en film og tro-aften?Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Christian Thomsen 18.06.2025En filmaften ud fra kirke eller missionshus kan væ[mere] |
![]() |
The Good Lie - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 18.06.2025Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med "T[mere] |
![]() |
Verdens værste menneske - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 10.06.2025Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med de[mere] |
![]() |
The Giver - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 24.05.2025Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med sc[mere] |
![]() |
Sirocco og vindenes verdenSirocco et le royaume des courants d'airAdventure, Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Filmstriben.dkAf: Søren Lodberg Jensen 03.05.2025En billedskøn og melankolsk animationsrejse ind i [mere] |
![]() |
Nu eller aldrig - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 23.04.2025Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med dr[mere] |
![]() |
Min mormors millionerLahn MahDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Rasmus Kiilerich Breindahl 08.04.2025Sjov og gribende drama om familiegenerationer og r[mere] |
![]() |
The Promise - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 05.04.2025Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med "T[mere] |
![]() |
Blackkklansman - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 22.03.2025Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med fi[mere] |
![]() |
Kærlig hilsen, HildeIn Liebe, Eure HildeBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrigAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 12.03.2025Under anden verdenskrig bliver Hilde fra Berlin fo[mere] |
![]() |
Risen - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 07.03.2025Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med på[mere] |
![]() |
OriginBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dkAf: Christian Thomsen 21.02.2025Historien bag tilblivelsen af Isabel Wilkersons bo[mere] |
![]() |
Jesus Revolution - SamtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 14.02.2025Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med "J[mere] |
![]() |
The Holdovers - samtaleguideNyheder, Filmbrug, TEMA film og tro-aftenerAf: Film og tro 14.02.2025Intro og spørgsmål til en film og tro-aften med dr[mere] |
![]() |
The SubstanceDrama, Gyser, Science fiction, Filmstriben.dkAf: Christian Riis Jensen 04.02.2025Hvad gør en kvinde, der hele sit liv har levet af [mere] |