The Kindness of Strangers

Af: Ketty Dahl
Lone Scherfigs “The Kindness of Strangers” er en skøn film om ensomme og forladte skæbner, der mødes og smelter sammen. Man bliver opløftet af at se den.

VENLIGHED OG TILGIVELSE 

Lone Scherfig ved, hvordan man laver en god historie! Anmelderne har dog ingenlunde været hverken særligt kærlige eller venlige over for filmen "The Kindness of Strangers", som er hendes nyeste film, men jeg var fra start til slut godt underholdt og blev både rørt og rystet undervejs. Latter og tårer fik lov at væve baggrundstæppet, og man forlader biografen med kimen til håb i en kold verden. Og helt ærlig, det er dét, der skaber gode film.

At se hinanden med Guds kærlige blik for det store i det små
I "The Kindness of Strangers" møder vi nogle mennesker på samfundets bund i New York, - hver især er de ensomme og forladte, men på forunderlig vis smelter deres veje og skæbner sammen. Venligheden forener dem. Fremmed møder fremmed, og ømhed, omsorg, barmhjertighed, tilgivelse og venlighed får dem til at se hinanden med, ja, man fristes til at sige med Guds øjne. At se hinanden som mennesker og ikke bare numre i et system. Måske er det derfor, at filmen ikke får anmeldelsernes udelte begejstring, - for hvordan kan et tema som næstekærlighed, venlighed og ordentlighed, ja sågar tilgivelse være hovedtema i nutidens kyniske og kolde verden; det bliver på en eller anden måde vel for banalt. Nå, det ser Scherfig heldigvis stort på. Man kommer til at holde disse mennesker, der hver for sig (og sammen) forsøger at holde hovedet oven vande i en kold verden, hvor alting er forlist for dem.

The underdogs
Vi møder Clara, der med sine to drenge flygter fra en voldelig ægtemand og havner på gaden i New York uden penge, mad eller tag over hovedet. Vi møder Alice, der har flere jobs, er sygeplejerske og velgørenhedsarbejder, samtidig med at hun leder en støttegruppe, hvor man skal lære at tilgive både sig selv og hinanden. Vi møder Jeff, der er en forhutlet taber, der ikke har de store evner til noget som helst, men som er en god fyr. Derudover er der en kikset advokat, en britisk restaurantejer, der lader som om han er russer og en tidligere fange, der også har sit med i bagagen. Alt i alt en ret broget flok, der forsømte, forsagte, fortabte og forhutlede prøver at klare livet, når intet hænger sammen. Men når så noget så fantastisk som venlighed og uselviskhed pludselig trænger gennem alt det brudte og triste, så sker der noget. Så brister facaderne, så rækkes hænder ud, og hænder mødes. Og der tændes håb, ægte håb. Hvis det er banalt, så fred være med det, i så fald elsker jeg banalt.

Skøn film
På trods af de tunge skæbner, så er filmen også fyldt med underspillet humor og er på trods af sit internationale snit meget dansk i både fortælling og skuespil. Det er befriende, at alt ikke skal være klichefyldt problematisk, men at der rent faktisk sommetider kan være nogle ender, der når sammen, harmonier, der opstår og venlighed og tilgivelse, der får folk til at tro på det gode trods alt. Måske har vi mere end nogensinde brug for netop den slags film! Lone Scherfig har skabt en sand perle! Gå ind og se den og tag "kindness" med i dit hjerte til næste gang, en fremmed krydser din vej.

Filmen er kommet på dvd.

---