The Fast Runner

Af: Henrik Højlund
En canadisk film drejet over en gammel inuit-legende med rivalisering, der udspilles i en storslået ramme af is, sne og igloer.

Vil man give sig selv en filmoplevelse af den helt usædvanlige slags, er den canadiske film "Atanarjuat" ("The Fast Runner") et rigtig godt bud. Her er man både geografisk og mentalt meget langt fra Hollywood. Og for den sags skyld Europa. Og resten af verden. Det drejer sig nemlig om en film optaget af og blandt canadiske inuitter.

Filmen er drejet over en gammel inuit-legende om et inuit-samfund, som over en årrække plages af ondt blod, som har sine rødder i onde åndsmagter. Det er inuit-samfundets leder, sønner og datter, som repræsenterer det onde blod. Imod dem står især to brødre af en i udgangspunktet noget mislykket familie. Men de to brødre har heldet med sig og vinder kraft og sympati til at rejse sig mod det onde blod. Den ene af dem er blevet gift med en kvinde, som ellers var tiltænkt den ene af lederens onde sønner. Derfra udfolder historien sig som en meget enkel historie om kærlighed og had, hævn, tilgivelse og straf. Den udspilles i en storslået ramme af øde natur, is, sne, fjeld og de små iglo- og hyttefællesskaber.

Tonen, humoren, mimikken, sproget naturligvis, skuespillet - alt sammen er højst fremmedartet. Der er store følelser i spil, men på en helt anden måde, end vi ser det i de fleste europæiske og amerikanske film. En kærlighedserklæring på eskimoisk ligner ikke en ditto dansk.

Filmen har en enkelt erotisk scene, som efter undertegnedes mening er alt for nærgående. Det er, som altid med den slags, komplet overflødigt for historien og pointen. Det fremmer kun fornemmelsen af endnu engang at overvære et stykke liveshow med indlagt forsinkelse. Noget normalt sunde mennesker ellers aldrig ville give sig af med.

Midt i alt det fremmedartede er det interessant at registrere, at filmen handler om temaer, som er menneskeligt universelle. Mennesket er grundlæggende det samme overalt på kloden. Ligeså de menneskelige udfordringer, glæder og problemer.

Filmen er i det lys en meget stærkt film om tilgivelsens kraft og nødvendighed. Men også om skyldens, ansvarets og straffens uundgåelighed.

Filmen modtog Det Gyldne Kamera for bedste debuterende instruktør ved filmfestivalen i Cannes 2001.

---