The Conversation

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
I juni 1945 mødtes Tito med den kroatiske ærkebiskop Stepinac. Hans mål var at overtale Stepinac til at blive uafhængig af Vatikanet og i stedet billige kommunismen. Men Stepinac var dygtig til at forsvare sin tro.

MED ORD SOM VÅBEN 

Den ydre handling er hurtigt fortalt: To mænd i deres bedste alder sidder på hver sin side af et skrivebord og taler sammen i 90 minutter. Punktum. Det forunderlige er, at man bliver fastholdt hele vejen. Det skyldes blandt andet, at samtalen er vigtig og dødsens alvorlig. Så vigtig, at den fik historisk betydning. De to mænd er Josip Broz Tito (danske Caspar Phillipson) og ærkebiskop Alojzije Stepinac (Dylan Turner). Samtalen finder sted i juni 1945. Nazisterne er netop blevet besejret på Balkan, og Den Røde Hær rykker frem. Den Føderative Folkerepublik Jugoslavien er dannet. Den bestod af seks ligeberettigede republikker: Slovenien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro og Makedonien. Beograd blev hovedstad, og Tito præsident. Nu vil Jugoslaviens ledelse gerne have en alliance med den katolske kirke i Kroatien, men det forudsætter, at den bliver selvstændig og bryder med paven og får ærkebiskop Alojzije Stepinac som leder. Derfor mødtes de to mænd til en samtale, som omhyggeligt er gengivet i filmen.

To overbevisninger kæmper
Ud over den politiske baggrund, som er ganske indviklet, er samtalen interessant og udfordrende på grund af de to mænds vidt forskellige trosmæssige baggrund og deres evne til at spidde svaghederne hos den anden og til at forsvare sine holdninger. Tito er overbevist kommunist. Stepinac er kristen og repræsentant for den katolske kirke. Det giver mange replikker, som viser styrker og svagheder i begge overbevisninger. Ærkebiskoppen er rolig og fattet. Han kommer flere gange med vidnesbyrd om, hvad Jesus og korset betyder for ham, men der er også tidspunkter, hvor han ikke har noget at sige til Titos spidse bemærkninger. Han kan være meget nærgående i sine replikker til Tito, men det er gensidigt. Tito er mere flagrende. Han kan være indsmigrende og jovial, for i næste øjeblik at afsløre sin brutale og nådesløse side. De to ved så meget om hinanden, at vi undervejs også får kendskab til en væsentlig del af deres fortid.

Godt håndværk
Samtalen præsenteres med en mesterlig brug af filmmediets virkemidler. Først og fremmest er de to skuespillere fremragende i deres indlevelse i rollerne. Den stemningsfulde musik bruges behersket og med god virkning. Fotograferingen er tydelig, og den er ikke bange for at gå tæt på de udtryksfulde ansigter. Den eksperimenterer lidt med spejlinger og vinkler, men ikke på nogen forstyrrende måde. Indimellem giver erindringsglimt hos de to en lille pause til eftertanke for os. Og så har instruktøren formået at skabe en troværdig vekselvirkning mellem det stilfærdige og det dramatiske i samtalen. Alt dette er med til at begrunde de fem stjerner.

Filmen er kommet på dvd.

---