Testament of Youth

Af: Johan Schmidt Larsen
Smuk, følsom og brutal film baseret på Vera Brittains erindringer om første verdenskrigs unge generation, som enten invalideres eller mister livet på slagmarken.

NÅR KÆRLIGHEDEN OFRES PÅ SLAGMARKEN 

Her i 2018 er det 100 år siden, at første verdenskrig sluttede. En ganske forfærdelig krig, hvor de krigsførende nationer mod krigens slutning havde mobiliseret ikke mindre end 70 millioner soldater, og hvor næsten 10 millioner blev dræbt og dobbelt så mange såret.

Filmen "Testament of Youth" er baseret på forfatteren, feministen og pacifisten Vera Brittains (1893-1970) erindringer fra første verdenskrig. Bogen blev en klassiker, som fortalte historien om den tabte generation, som mistede deres liv på slagmarken. Filmens slutning afslører desuden Vera Brittains begyndende kamp for pacifismen og kvindefrigørelsen.

Drøm om at blive forfatter
Filmen tager sin begyndelse i foråret 1914, hvor Vera Brittain (Alicica Vikander) ikke lader sig bøje af sine konservative forældres ønsker om ægteskab og uddannelse. Derfor insisterer hun på at søge ind på det prestigefyldte Oxford University.

Vera drømmer om at blive forfatter, en drøm hun deler med sin brors ven, Roland Leighton (Kit Harington), som Vera forelsker sig i. Da England erklærer Tyskland krig, ser det unge pars fremtidsudsigter særdeles sorte ud og bedre bliver det ikke, da Roland og broren melder sig til hæren og sendes til fronten. Vera har dog ikke i sinde at blive i Storbritannien under krigen og melder sig derfor som frivillig sygeplejerske for at hjælpe de unge ofre.

Engelsk drama
Det er en fryd i filmens første halvdel at se, hvordan forelskelsens tiltrækning vises i karakterernes ansigter gennem generte, blufærdige smil og nænsomme berøringer. Et antydningens filmsprog, hvor kærlighedens ytringer ikke bliver mindre følsomme eller reelle, tværtimod! Det er smukt og befriende at se kameraet panorere over det blide engelske landskab og ligeså gennem close-ups søge skuespillernes ansigter i al deres sårbarhed. Og her viser ikke mindst svenske Alicia Vikander og Kit Harington sig som fantastiske fortolkere af deres karakterer. I denne udefinerlige engelske filmstil, hvor det nedsatte tempo og fortællingens naturlige drama er i højsædet frem for masser af action og hurtige sceneskift. Det er skønt at se et portræt af forelskelsen, hvor det unge par ikke bare smider tøjet og har sex med hinanden ved det første møde. Det er desværre en nærmest uset tilgang i nutidens film, men dramaet bliver ikke desto mindre lige så smukt og ægte.

Filmen taber pusten
En periodefilm som denne skaber mindelser til film som f.eks. Gensyn med Brideshead og serierne "Upstairs, Downstairs" og "Downtown Abbey". Trods en god afslutning, hvor forfatterens holdninger som pacifist kommer frem, taber filmen desværre pusten lidt. Godt nok skrues dramatikken stærkt i vejret på krigsskuepladsen og i de blodige lazaretter, men mod enden taber filmen intensitet og spændingsniveau, og det er en skam, for det er en flot film med gode præstationer hele vejen igennem.  

---